Nævnet omgjorde i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i starten af 2000’erne efter at være blevet meddelt opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Ansøgeren blev i 2020 idømt fængsel i 3 år for overtrædelse af be-stemmelser i straffeloven og våbenloven samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. I 2021 søgte ansøgeren asyl. Udlændingestyrelsen havde vurderet, at udlændingelovens § 31 ikke var til hinder for udsendelse af ansøgeren. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk pashtuner og født sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren har under sagen op-lyst, at han har tilsluttet sig […], som er en særlig variant af islam. Ansøgeren er født i Afghanistan, men udrejste som [0-3]-årig sammen med sin mor og søskende til Pakistan. I [starten af 2000’erne] blev ansøgeren, som [4-7]-årig, sammen med sin mor og søskende familiesammenført med sin far i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisatio-ner eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbage-venden til Afghanistan frygter, at han vil blive slået ihjel af Taliban som følge af sin fars tidligere konflikt med Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far var medlem af det daværen-de regeringsparti PDPA (Peoples Democratic Party of Afghanistan). De sidste ti år, inden farens flugt ud af Afghanistan, bekæmpede han som en del af den daværende demokratiske regering Mu-jahedin-bevægelserne og Taliban. Under den tidligere præsident Najibullahs "nationale forsonings-politik" samarbejdede ansøgerens far i en kort periode hemmeligt med nogle Mujahedin-kommandanter. Da den tidligere regering faldt, var ansøgerens fars liv i fare, hvorfor han i 2001 flygtede fra Afghanistan. Ansøgeren har af sin far fået oplyst, at familiens efternavn er anført på en liste over personer, som Taliban leder efter. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter forfølgelse fra Taliban, idet han praktiserer [en særlig variant af islam]. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at Taliban vil anse ham som en vantro eller en fordærvet person (som er returneret fra Vesten), og som derfor skal straffes. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han udrejste af Afghanistan som [0-3]-årig, at han har levet i Danmark, siden han var [4-7] år, at han taler flydende dansk, og at han har tilegnet sig en vestlig levestil og vestlige værdier. Han har ikke været tilbage i Afghanistan, hvor han er helt uden netværk, og han forstår ikke den afghanske kultur og levemåde. Ansøgeren kan hverken læse eller skrive pashto eller dari og har desuden svært ved at begå sig mundtligt på disse sprog. Ved en tilba-gevenden til Afghanistan vil han med det samme, på grund af sit sprog og sin adfærd, tiltrække sig negativ opmærksomhed fra den almindelige befolkning og dermed også fra Taliban. Flygtninge-nævnet finder med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han frygter Taliban som følge af hans fars konflikt med Taliban i 1990’erne, at det beror på ansøgerens egen formodning, at han ved en tilba-gevenden til Afghanistan vil være efterstræbt af Taliban som følge af ansøgerens fars medlemskab og arbejde i 1990'erne for partiet PDPA og farens chaufførarbejde for en divisionskommandant i 1990-1992. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at Taliban efter så mange år har nogen inte-resse for ansøgeren. Om de generelle forhold i Afghanistan fremgår det af baggrundsoplysningerne, at siden Taliban-regimet den 15. august 2021 indtog hovedstaden i Afghanistan, Kabul, og efterføl-gende erklærede krigen mod den tidligere regering forbi samt i øvrigt den 7. september 2021 dan-nede en midlertidig regering, er den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan blevet forbedret. Der kan henvises til blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, Afghani-stan, december 2021, s. 17 f., samt EASO, the general security situation after the Taliban's takeover, 15. november 2021, s. 6. Den forbedrede generelle sikkerhedssituation efter Taliban-regimets magt-overtagelse må også ses i lyset af, at situationen i Afghanistan forud for Taliban-regimets magtover-tagelse måtte beskrives således, at der forelå en såkaldt ikke-international væbnet konflikt, der imid-lertid mere generelt ophørte med at eksistere efter magtovertagelsen, jf. Amnesty International, No escape – War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban, december 2021, s. 5, samt Migrationsverket, Rattsligt stallningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 6. Der kan endvidere henvises til Human Rights Watch World Report 2022 vedrørende Afghanistan, hvor det anføres, at "In the six months before the takeover, fighting between government forces and the Taliban caused a sharp rise in civilian casual-ties from improvised explosive devices (IEDs ), mortars, and airstrikes". Uanset at den generelle sikkerhedssituation er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, er der oplysninger om, at visse dele af Taliban-regimet har foretaget gengældelsesangreb. Således anføres det i Amnesty In-ternationals rapport, "No escape – War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban", fra december 2021, s. 13, at "As the Taliban quickly seized control of new areas of the country in July and August 2021, some units began a series of killing of captured ANDSF and for-mer high-ranking government officials. In the cases documented by Amnesty International, the peo-ple targeted for retaliatory killings bear a certain profile: all were supporters (or were accused of be-ing supporters) of the former government and were either high-profile leaders or members of ethnic minorities". Det fremgår også af de øvrige baggrundsoplysninger, herunder EUAA, Afghanistan - Country of Origin Information Report, January 2023, s. 57 f., at visse Taliban-krigere efter mag-tovertagelsen navnlig har interesseret sig for "Incidents of summary executions, torture and deten-tions of persons affiliated with the former government have been reported in various parts of the country". Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at Taliban vil ef-terstræbe ansøgeren som følge af ansøgerens fars forhold tilbage i 1990'erne. Med hensyn til ansøge-rens asylmotiv om, at han er i risiko for forfølgelse fra Taliban, idet han vil blive betragtet som "vest-liggjort", herunder fordi han har tilegnet sig vestlig levevis og kultur, har tatoveringer, en vestlig tøjstil, praktiserer [en særlig variant af islam] og har begrænsede sprogkundskaber i dari og pashto, bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, i baggrundsmaterialet blandt andet er beskrevet i pkt. 3.13 og pkt. 3.14 i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, januar 2023. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det blandt andet af ovenfor nævnte rap-port fremgår: "The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative envi-ronment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-)adjust to Afghanistan's social restrictions), duration of stay in a western country, etc.". Af refe-ratet fra Flygtningenævnets koordinationsudvalgsmøde den 8. december 2022 fremgår det blandt andet, at vedrørende spørgsmålet om "westenization" er der enighed om, at det relevante for asyl-vurderingen er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghani-stan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv der på en sådan måde, at den pågældende ikke påkal-der sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærkes, at ansøgeren udrejste af Afghanistan til Paki-stan i 1998 som [0-3]-årig og indrejste i Danmark i [starten af 2000’erne] som [4-7]-årig. Han har haft hele sin skolegang samt sin ungdom i Danmark, hvor han har levet et ungdomsliv på danske præmisser. Han vil gerne uddanne sig til [håndværker]. Ansøgeren taler flydende dansk, og nævns-mødet er gennemført på dansk. Ansøgeren taler begrænset pashto og dari, herunder med sin mor, men kan ikke læse og skrive det. Han må anses for at have en meget begrænset tilknytning til Af-ghanistan, hvor han alene har boet frem til 1998, hvor han var omkring [0-3] år, ligesom han efter det oplyste ikke har familie eller øvrigt netværk i Afghanistan. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ikke vil kunne etablere sig i Af-ghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed, således at han ved en tilbagevenden til Af-ghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenæv-net skal herefter vurdere, om ansøgeren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. ud-lændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionens artikel 1 A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyt-tet mod videresendelse til et sådant land. Da ansøgeren som nævnt isoleret set er omfattet af ud-lændingelovens § 7, stk. 1, finder Flygtningenævnet, at udlændingelovens§ 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af ansøgeren til Afghanistan. Det fremgår af udlændingelo-vens§ 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lov nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Ansøgeren blev ved [landsrettens] ankedom [fra efteråret] 2020 straffet med fængsel i 3 år og udvist for bestandigt for overtrædelse af [bestemmelse i straffeloven, jf. bestem-melser i våbenloven], for under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af […]. Forud herfor er ansøgeren blevet straffet [et antal gange for overtrædelser af straffeloven og våbenlovgivningen]. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ved [landsrettens] dom [fra efteråret] 2020 er dømt for en særlig farlig forbrydelse i Flygtningekonventionens forstand henset til, at der er tale om almenfarlig kriminalitet af særlig grov beskaffenhed og karakter samt til længden af den idømte fængselsstraf. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af den alvorlige karakter af den kriminalitet, som ansøgeren er dømt for, og ansøgerens personlige forhold, at ansøgeren tillige må anses for at udgøre en fare for samfundet, jf. Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Herved har nævnet blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren i øvrigt er dømt for overtrædelse af våbenlov-givningen i gentagelsestilfælde og flere gange er dømt for personfarlig kriminalitet i form af […]. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede for-brydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgeren, der er [20-30] år, indrejste i Danmark i [starten af 2000’erne] som [4-7]-årig. Ansøgeren har en kæreste, han har haft i omkring et år, og har ingen børn. Han har familiemæssig tilknytning til Danmark i form af sine forældre, [søskende og yderligere fa-miliemedlemmer] samt sin kæreste og dennes familie. Han taler dansk med sin far og sine søskende. Han taler pashto, dari og til dels dansk med sin mor. Ansøgeren har i sin fritid blandt andet gået til [sportsgren], hvor han i [en gang i 2000’erne] blev årets spiller i den lokale [klub]. Han har stadig kontakt til sine ungdomsvenner af dansk oprindelse. Han har under sin afsoning i 2016 taget folke-skolens afgangseksamen. Herudover har han ligeledes under afsoningen bestået en række AMU-kurser, senest har han i 2020 bestået AMU-kursus i […]. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering og afvejning, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Nævnet finder derfor, at ansøgeren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse.” Afgh/2023/16/tps
