Nævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunnimuslim af trosretning fra landsbyen [landsby], distriktet [distrikt], Laghman-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han er stukket af, da Taliban ville rekruttere ham på grund af, at hans far arbejdede for den tidligere regering i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far arbejdede som [stillingsbetegnelse]. Faren [arbejdsopgaver] for den tidligere regering i Afghanistan. Faren arbejdede i området omkring familiens landsby [landsby]. Taliban opsøgte ansøgerens far for at presse ham til at arbejde for Taliban i stedet for regeringen. De ældre folk fra landsbyen talte farens sag. De sagde, at faren havde en ægtefælle og børn at forsørge, hvortil Taliban til faren svarede, at han kunne sende sin ældste søn fra sin husstand. Faren indvilligede i dette alene på baggrund af, at Taliban så ville lade ham være, men faren ville ikke sende ansøgeren til Taliban. Faren bad derfor ansøgeren om at forlade Afghanistan. Ansøgerens far arrangerede og betalte udrejsen. Et flertal af Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, da den fremstår overfladisk og på væsentlige punkter utroværdig, og dermed konstrueret til lejligheden. Klageren har forklaret divergerende om, hvorvidt han havde kontakt til sin familie efter at være rejst fra [by I] forud for udrejsen. Ansøgeren har først til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2022 forklaret, at han havde lidt kontakt til sin far i form af en til to korte telefonsamtaler, inden telefonen blev taget fra ham i Iran. Senere har ansøgeren forklaret, at han sagde farvel til sin far i [by I], og at han ikke har haft kontakt til sin familie siden. Om denne divergens har ansøgeren forklaret afglidende. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret meget udetaljeret omkring sit forholdsvis enkle asylmotiv. Samtidig finder et flertal af Flygtningenævnet det påfaldende, at ansøgeren, efter han i [sommeren] 2021 indrejste i Danmark, har haft kontakt til en tidlige skolekammerat i Afghanistan via en anden asylansøgers [social medie]-konto, og at han gennem denne skolekammerat modtog et billede af sin [id-dokument], som i kopi skulle befinde sig på ansøgerens tidligere skole samtidig med, at ansøgeren har forklaret, at han ikke via denne skolekammerat kunne få forbindelse eller oplysninger om sin familie, idet kammeraten ikke kendte vejen til ansøgerens landsby. Denne del af forklaringen fremstår usammenhængende og utroværdig og skal ligeledes ses i lyset af, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2022 har oplyst, at han benytter sin mobiltelefon til at spille og høre musik på, men at han ikke benytter den til sociale medier. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren var den eneste i familie, der måtte flygte som følge af farens angivelige konflikt med Taliban, henset til dels at faren havde flere sønner, som efter ansøgerens forklaring, også gik i skole, og dels at det må antaget, at faren ville komme i vanskeligheder, når han ikke kunne overholde den aftale, han havde indgået med Taliban. Et flertal finder Flygtningenævnet efter det overfor anførte, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuelt begrundet forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Afghanistan/2023/15/sme
