Nævnet meddelte i februar 2023 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra landsbyen [landsby], dalen [dal], distriktet [distrikt] og amtet Parwan i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive udsat for forfølgelse af Taliban og en gruppe mænd, som han formoder er fra Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han omkring to gange om ugen i omkring tre til fire måneder på vej til koranskole blev taget med til en ruin af ukendte mænd. Mændene gav ansøgeren bind for øjnene, og de tog ansøgeren med i en bus sammen med andre drenge. Ved ruinen lærte flere mænd ansøgeren og de andre drenge at være gode muslimer, og de lærte drengene, hvordan man bliver selvmordsbomber ved, at de gav drengene en falsk bombevest på og fortalte, at man kommer i paradis, hvis man bomber sig selv. Ansøgeren var i et værelse sammen med en mand, hvor der også blev læst op fra koranen. Ansøgeren tror, at flere af de andre drenge var dansedrenge. Ansøgeren fortalte ikke sine forældre omkring dette, fordi han blev truet med, at der ville ske dem noget, hvis han fortalte det. Ansøgeren har videre oplyst, at Taliban kom til området, hvor ansøgeren og ansøgerens familie boede, og at ansøgerens far deltog i et oprør mod Taliban, som han aldrig kom hjem fra. Ansøgeren spurgte, hvad der ville ske, hvis han ikke kom i koranskolen, og han blev i den forbindelse truet. Efter ansøgerens fars forsvinden, flygtede ansøgeren fra Afghanistan med sin mor og søster. Til støtte for frygten for at vende tilbage til Afghanistan og frygten for Taliban har ansøgeren endvidere oplyst, at han vil fremstå vestliggjort, fordi han har været i Danmark, siden han var knap [8-11 år] gammel. Ansøgeren har været teenager i Danmark, og det er meget tydeligt på hans modersmål og accent, ligesom han ofte glemmer ord på dari. Ansøgeren har gået i skole i Danmark, og han har blandt andet gået [i grundskole] frem til [udskolingstrin], og han går nu [på ungdomsuddannelse], hvor han deltager i både faglige og sociale arrangementer. Ansøgeren går til fester og drikker alkohol, og han har både danske og afghanske venner, som bekræfter ham i, at han ønsker at leve den vestlige livsstil. Ansøgeren mener også, at man skal kunne bestemme sit eget tøjvalg. Ansøgeren lever også efter den danske kultur og danske værdier. Ansøgeren praktiserer ikke islam, fordi han ikke beder fem gange om dagen. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har familie eller netværk i Afghanistan. Ansøgeren har endelig oplyst, at han som hazara og shiamuslim er i risiko for at blive slået ihjel, og at det er meget tydeligt på hans udseende, at han er hazara. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren som [8-11-årig] havde en konflikt med en ukendt gruppe mænd, som han formodede havde tilknytning til Taliban i en periode på tre til fire måneder frem til hans udrejse. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er individuelt forfulgt af den ukendte gruppe af mænd eller enkeltstående medlemmer af gruppen, at de fortsat udgør en trussel for ham, og at de ukendte mænd havde tilknytning til Taliban. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren på det pågældende tidspunkt kun var [8-11 år] gammel, og at han var en blandt en gruppe af en drenge, som blev taget med fra koranskolen og hen til det sted, hvor den pågældende gruppe mænd befandt sig, og at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at mændene eller en af mændene skulle have en særlig interesse i ansøgeren personligt. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at det forhold, at hans far angiveligt forsvandt under et folkeopgør med Taliban, gør, at han er efterstræbt af Taliban, allerede fordi ansøgeren ikke er bekendt med den reelle grund til farens forsvinden, og da det alene beror på ansøgerens formodning, at farens forsvinden har noget med Taliban at gøre. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret, at hans mor udrejste af Afghanistan med ansøgeren og hans søster, da hun var enlig kvinde, efter at ansøgerens far var forsvundet. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forhold, at ansøgeren er etnisk hazara ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet henviser til de tilgængelige baggrundsoplysninger herom, herunder Udlændingestyrelsens rapport Afghanistan – Recent Events fra december 2021 og EASO´s rapport Afghanistan – Country of Orgin Information Report fra januar 2022. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren ikke har en profileringsgrad, som gør ham særlig interessant for Taliban. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv, at han som følge af magtskiftet i Afghanistan og den nuværende situation i landet vil være i risiko for forfølgelse, idet han vil blive betragtet som vestliggjort, og at han er hazara af etnicitet og shiamuslim, bemærker Flygtningenævnet hertil indledningsvist, at forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er i baggrundsmaterialet bl.a. beskrevet i pkt. 3.13 og pkt. 3.14 i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, januar 2023. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at der fremgår blandt andet følgende af oven for nævnte rapport: ”The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-)adjust to Afghanistan’s social restrictions), duration of stay in a western country, etc.” Herom bemærkes, at ansøgeren indrejste i Danmark som uledsaget mindreårig i [efteråret] 2016, da han var knap [8-11 år], og at han har haft en betydelig del af sin skolegang nemlig fra [mellemtrin] klasse til og med [udskoling] og nu [på] [år] [ungdomsuddannelse] samt sin ungdom i Danmark, hvor han har levet et ungdomsliv på danske præmisser. Han vil efter [ungdomsuddannelsen] gerne uddanne sig til [specifik lang videregående uddannelse]. Ansøgeren taler flydende dansk, og nævnsmødet er gennemført på dansk. Ansøgeren har på nævnsmødet reflekterende og overbevisende redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (og vestlige) værdier i bred forstand. Herefter, og da ansøgeren samtidig efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, alene har boet i Afghanistan frem til [8-11-års-alderen] og efter det oplyste ikke har familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, finder Flygtningenævnet – også under hensyntagen til, at ansøgeren er hazara af etnicitet – at det efter en samlet vurdering må anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter finder Flygtningenævnet efter en vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Afgh/2023/13/eeb.
