Nævnet meddelte i september 2022 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtuner og oprindelig sunnimuslim fra landsbyen [by] i [distrikt], Afghanistan. Ansøgeren har oplyst, at han under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv tidligere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tvangsrekrutteret til Taliban. I forbindelse med denne sag har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, fordi han under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [måned] [år] opsøgte en præst ved [kirke] i [by] fordi han ønskede at blive døbt. Ansøgeren mødtes ugentligt med præsten for at deltage i dåbsundervisning, hvor han var både åben, nysgerrig og oprigtigt interesseret i kristendommen. Ansøgeren modtog sideløbende dåbsforberedelse. Han blev døbt [dato i 2019-2021]. Ansøgeren har efterfølgende fastholdt kontakten til præsten, og de taler sammen om kristendommen og ansøgerens dagligdag. Ansøgeren går til gudstjeneste om søndagen hver anden måned, og ansøgeren føler sig hjemme i kirkemiljøet. Det er vigtigt for ansøgeren at tro på noget, og særligt læren om næstekærlighed og de ti bud er vigtige for ansøgeren. Kristendommen er en del af ansøgeren, og han lever efter de kristne værdier. Ansøgeren føler, at kristendommen passer til ham. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, idet han vil blive anset som vestliggjort som følge af ansøgerens længerevarende ophold i Vesten. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at efter de foreliggende baggrundsoplysninger er de generelle forhold i Afghanistan ikke af en sådan karakter, at enhver vil være i en reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse eller i øvrigt overgreb omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af sin blotte tilstedeværelse i Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker dog, at i lyset af den usikre og ustabile situation i Afghanistan må der udvises særlig omhyggelighed ved vurderingen af ansøgerens konkrete risikoprofiler. Sådanne særlige risikoprofiler er behandlet i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, der side 57 – 101 indeholder en analyse af 18 ”particular profiles with regard to qualification for refugee status.” Under Flygtningenævnets behandling af sagen [i sommeren] 2019 fandt nævnet, at ansøgerens forklaring om, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive tvangsrekrutteret til Taliban ikke kunne lægges til grund. Flygtningenævnet tiltræder denne vurdering. Om ansøgeren må anses for vestliggjort: Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren kom til Danmark den [i begyndelsen af] 2016, da han var [mindreårig]. Han kom i plejefamilie hos en dansk familie med [antal] børn, hvor han indgik som en del af denne familie. Han kom til at gå i en dansk klasse, kom på en dansk efterskole, og han har haft flere forskellige fritidsjob efter skole. Han er nu under uddannelse til [fag], og han har fået lovet, at han kan beholde sin praktikplads som [...] gennem hele uddannelsesforløbet. Han har til samtalen for Flygtningenævnet talt flydende dansk. Han har forklaret, at han ikke taler dari uden at hakke i sætningerne. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren går på diskoteker, indtager alkohol og har haft dansk kæreste. Der har været lagt fotos op af ansøgeren på diskoteket [navn] hjemmeside, der er åben som reklame for diskoteket. Herefter og sammenholdt med ansøgerens forklaring for nævnet, må nævnet lægge til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en sådan vestlig levestil, at han vil påkalde sig tydelig opmærksomhed fra Taliban. Ansøgerens konversion: Ansøgeren blev døbt [dato i 2019-2021]. Flygtningenævnet finder efter ansøgerens forklaring sammenholdt med udtalelsen fra sognepræsten [navn], at ansøgerens konversion er reel. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet på en troværdig måde afpasset hans alder, opvækst i Danmark og tidligere livsførelse forklaret om baggrunden for hans konversion og de følelser, der har været forbundet hermed. Han har forklaret om kristendommens næstekærlighed, håb og tilgivelse, som har kunnet hjælpe ham i de situationer, som han har været i, siden han kom til Danmark og ophørte med at være muslim. Konklusion: Det kan på grundlag af baggrundsoplysningerne, herunder de konkrete kriterier, der er nævnt i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, side 85 f, lægges til grund, at en person med ansøgerens profil vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb m.v. både som følge af, at han vender tilbage til Afghanistan fra et vestligt land, og som følge af at han er konverteret til kristendommen. På ovenstående baggrund og efter oplysningerne om den aktuelle situation i Afghanistan finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2022/55/CARA
