Nævnet stadfæstede i juli 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2000. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansø-geren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban. Han har til støtte herfor oplyst, at ansøgerens far har været forfulgt af Taliban, idet han arbejdede som [stilling] i KHAD i Afghanistan, og dermed blev anset som værende landsforræder. Han har endvidere henvist til, at han må anses som ”vestliggjort”, da han har opholdt sig i Danmark i mere end 21 år. Endelig har han henvist til de generelt forværrede forhold i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse. Om den generelle situation i Afghanistan: Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at siden Taliban-regimet den 15. august 2021 indtog hovedstaden i Afghanistan, Kabul, og efterføl-gende erklærede krigen mod den tidligere regering forbi samt i øvrigt den 7. september 2021 dan-nede en midlertidig regering, er den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan blevet forbedret. Der kan i den forbindelse henvises til blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Infor-mation, Afghanistan, december 2021, s. 17 f., samt EASO, the general security situation after the Taliban’s takeover, 15. november 2021, s. 6. Tilsvarende er anført i UNHCR Guidance Note fra februar 2022, side 1, pkt. 2. Den forbedrede generelle sikkerhedssituation efter Taliban-regimets magtovertagelse må også ses i lyset af, at situationen i Afghanistan forud for Taliban-regimets magtovertagelse måtte beskrives således, at der forelå en såkaldt ikke-international væbnet konflikt, der imidlertid mere generelt ophørte med at eksistere efter magtovertagelsen, jf. Amnesty Internati-onal, No escape – War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban, de-cember 2021, s. 5, samt Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 6. Der kan endvidere henvises til Human Rights Watch World Report 2022 vedrørende Afghanistan, hvor det anføres, at ”In the six months before the takeover, fighting between government forces and the Taliban caused a sharp rise in civil-ian casualties from improvised explosive devices (IEDs), mortars, and airstrikes”. Uanset at den ge-nerelle sikkerhedssituation er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, er der oplysninger om, at visse dele af Taliban-regimet har foretaget gengældesangreb. Således anføres det i den netop nævnte rapport fra Amnesty International fra december 2021, s. 13, at ”As the Taliban quickly seized control of new areas of the country in July and August 2021, some units began a series of killing of captured ANDSF and former high-ranking government officials. In the cases documented by Amnesty International, the people targeted for retaliatory killings bear a certain profile: all were supporters (or were accused of being supporters) of the former government and were either high-profile leaders or members of ethnic minorities”. Det fremgår også af de øvrige baggrundsoplysnin-ger, at visse Taliban-krigere efter magtovertagelsen navnlig har interesseret sig for ”persons affiliated with the former government, security forces or foreign forces”, jf. EASO, Afghanistan – Country of Origin Information Report, January 2022, s. 45 f. Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at der er tale om systematisk forfølgelse af de nævnte personer fra Taliban-regimets side som sådan, jf. blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 1. Det må således på den ene side lægges til grund, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, at der ikke længere mere generelt foreligger en intern væbnet konflikt, og at forholdene i Afghanistan ikke er af en sådan karakter, at enhver vil være i en reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse eller i øvrigt overgreb omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af sin blotte tilstedeværelse i Afghanistan, jf. herved også Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 7, hvor det anfø-res, at ”Det kan dock för tilfället inte anses råda sådant urskillningslöst våld i någon provins at var och en risikerer at uttsättas för skydsbegrundende behandling”. På den anden side må det imidlertid lægges til grund, at situationen i Afghanistan, som anført i Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 5, er ”volatile and unstable”. Der kan også henvises til UNHCR, Afghanistan Situation Update – 2. november 2021, hvor det anføres, at ”The security situation in Afghanistan remains highly volatile”. Herudover kan der henvises til Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. novem-ber 2021, s. 4, hvor det anføres, at ”utvecklingen är osäker och kan vara snabbt föränderlig”. En-delig kan der henvises til EASO, Afghanistan – Country of Origin Information Report, January 2022, s. 9, hvor det anføres, at rapporten ”demonstrates preliminary findings on how Taliban rule has manifested itself since the takeover of Kabul but does not analyse whether these findings are representative of the Taliban leadership’s intentions nor of their beating for the future”. I lyset af den usikre og ustabile situation i Afghanistan må der udvises særlig omhyggelighed ved vurderingen af ansøgerens konkrete risikoprofiler. Sådanne særlige risikoprofiler er behandlet i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, der s. 57-101 indeholder en analy-se af 18 ”particular profiles with regard to qualification for refugee status”. Om ansøgeren risikerer asylbegrundende overgreb mv. som følge af sin fars konflikt med Taliban: Det må på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at ansøgerens far har været [rang] i KHAD indtil 1996, og at faren i forbindelse med Talibans magtovertagelse i 1996 gik under jorden af frygt for at blive arre-steret af Taliban. Det må også lægges til grund, at ansøgerens mor i efteråret 1996 fik sin bopæl ran-saget flere gange og blev forsøgt presset til at oplyse, hvor hendes ægtefælle – ansøgerens far – op-holdt sig. Moderen udrejste af Afghanistan i [slutningen af 1990’erne]. Flygtningenævnet bemær-ker, at ansøgerens fars konflikt ligger mere end 25 år tilbage. Dertil kommer, at Taliban i forbindelse med den internationale invasion af landet i 2001 mistede magten i Afghanistan og i en meget lang periode ikke har haft herredømme over de større byer, herunder Kabul. På denne baggrund finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at Taliban, såfremt ansøgeren vender tilbage til Afghanistan, umiddelbart ville kunne identificere ham som familiemedlem af en tidligere modstander. Flygtnin-genævnet lægger også lagt vægt på, at baggrundsoplysningerne viser, at visse Taliban-krigere har udøvet gengældelsesangreb på navnlig personer, der har været tilknyttet den tidligere regering, sik-kerhedsstyrker eller udenlandske væbnede styrker. Der er derimod ikke oplysninger om, at Taliban har interesseret sig for eller vil interessere sig for personer som ansøgeren, hvis far for mange år siden har haft en konflikt med Taliban. Det er heller ikke sandsynliggjort, at Taliban, henset til den langva-rige krigstilstand og voldsomme omvæltninger i Afghanistan, og til at et meget stort antal personer er udrejst af og indrejst i landet, har fuldt overblik herover. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være en i risiko for asylbegrundende overgreb m.v. som følge af sin fars tidligere konflikt med Taliban. Om ansøge-ren risikerer asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at han måtte anses for vestliggjort: Det kan på grundlag af baggrundsoplysningerne ikke lægges til grund, at en person med ansøgerens profil, der har været bosat i Afghanistan i [by] fra sin fødsel i [år] til [år], og som i hvert fald taler pashto i et vist omfang, vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at han vender tilbage til Afghanistan fra et vestligt land. Der kan i den forbindelse henvises til de kon-krete kriterier, der er nævnt i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, no-vember 2021, s. 85 f. Om ansøgeren risikerer asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at han har mentale problemer: Det forhold, at ansøgeren lider af psykiske problemer kan ikke sig selv medføre, at ansøgeren er i en asylbegrundende situation. Herved lægger nævnet også vægt på, at ansøgeren har et netværk i Kabul bestående af fire [familiemedlemmer], [familiemedlem], [familiemedlem] og [familiemedlem]. Nævnet er opmærksom på indholdet af ”EUAA Country Guidance: Afghanistan fra april 2022. Persons living with disabilities”, hvilket ikke kan føre til andet resultat. Om der er grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3: Henset til navnlig det, der er anført ovenfor under afsnittet om den generelle situation i Afghanistan, finder Flygtninge-nævnet, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændin-gelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, ligesom Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæ-ster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2022/38/juri
