Nævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning. Klageren er født i [by I], [region], Syrien, og har boet i Damaskus fra 2011 og frem til sin udrejse. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, nægtes forlænget, idet grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til de generelle forhold i Syrien som følge af krigen. Klageren har videre henvist til, at hun er fra [by I], Rif Damaskus, og ikke Damaskus. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun i 2011 alene flyttede til [by II] i Damaskus på grund af krigen. Klageren har endvidere henvist til, at hun er afhængig af sin myndige søn, som bor i Danmark. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun bor sammen med sin søn, som de seneste fem år har forsørget klageren, taget sig af hende og sørget for at give klageren hendes medicin. Klageren har yderligere henvist til, at hun som enlig kvinde vil have svært ved at klare sig økonomisk, at hun ikke har noget sted at bo i Syrien, og at hun ikke har adgang til den medicin og lægehjælp, som hun har behov for. Klageren har endelig i forbindelse med genoptagelsessagen henvist til, at tre af klagerens sønner har unddraget sig militærtjeneste i Syrien efter at være blevet genindkaldt. Til støtte herfor har klageren oplyst, at hun [i efteråret] 2015 fik oplyst af en nabo i Syrien, at klagerens husstand var blevet opsøgt af myndighederne, hvor de spurgte til klagerens sønner. Der har efterfølgende været 2-3 yderligere opsøgninger. Klageren har ikke været hjemme ved nogen af disse opsøgninger. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren kommer fra Damaskus, hvor hun indtil sin udrejse har boet i en årrække sammen med sine børn. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i risiko for at blive udsat for overgreb som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. Flygtningenævnet tiltræder således, at der ikke er grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som følge af de generelle forhold i Syrien. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser bemærker Flygtningenævnet, at klageren indrejste til Danmark som [55-57]-årig og har haft lovligt ophold i 5 år. Hun har ikke erhvervet danske sprogkundskaber eller haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun har en enkelt voksen søn i Danmark, som hun bor hos. Hendes øvrige sønner bor i henholdsvis [europæiske land I], [europæiske land II] og [europæiske land III], mens to af hendes sønner og en datter fortsat bor i Syrien. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt relationen til klagerens voksne søn i Danmark, som hun bor hos, kan føre til, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, bemærker Flygtningenævnet, at voksne børn som udgangspunkt ikke er omfattet af begrebet familieliv i artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger et forhold af afhængighed mellem forældre og børn. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke oplyst om sådanne forhold, der kan antages at udgøre et særligt afhængighedsforhold mellem klageren og hendes søn i Danmark. Der lægges i den forbindelse vægt på klagerens forklaring om, at hendes søn hjælper hende med hensyn til indkøb og lignende, navnlig i situationer, hvor hun er syg, men at hun ikke i øvrigt vurderes at være afhængig af hjælp fra sønnen for at kunne klare sig. Flygtningenævnet vurderer derfor, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter det oplyste om klagerens helbredsmæssige forhold tiltræder Flygtningenævnet, at der ikke er tale om, at klageren lider af sådanne alvorlige eller akutte livstruende sygdomme, som kan begrunde, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og artikel 8. Vedrørende spørgsmålet om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, bemærker Flygtningenævnet, at der ikke foreligger oplysninger om, at klageren skulle risikere konkret eller individuel forfølgelse begrundet i hendes egne forhold. Den omstændighed, at klagerens søn i Danmark har unddraget sig genindkaldelse til militærtjeneste i Syrien ved ikke at vende tilbage til Syrien, kan ikke begrunde, at klageren som følge heraf vil risikere asylbegrundende forfølgelse eller overgreb, herunder navnlig henset til, at hendes søn ikke er profileret overfor de syriske myndigheder. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2021.” Syri/2022/188/sme
