Nævnet omgjorde i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en mand, der var meddelt konventionsstatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark blandt andet til, at klageren ikke i Grækenland findes at have opnået den nødvendige beskyttelse, idet det fremgår af baggrundsoplysningerne, at han ikke vil have adgang til hverken det græske integrationsprogram eller nationale socialsystem, hvorfor han med stor sandsynlighed vil ende som hjemløs og uden mulighed for at forsørge sig selv. Flygtningenævnet udtalte: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af udlændingelovens § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b. Det fremgår af udlændingelovens § 29 b, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land som omhandlet i § 29 a, stk. 1, det vil sige et land omfattet af Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren er meddelt opholdstilladelse som konventionsflygtning i Grækenland fra den [dato i vinteren] 2018/2019 til den [dato i vinteren] 2021/2022. Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 29 b (lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014, til § 1, nr. 2 og 8) blandt andet: ”Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b kan en asylansøgning afvises, hvis ansøgeren allerede har opnået beskyttelse i et land, hvor Dublinforordningen finder anvendelse. Afvisning kan alene ske, hvis betingelserne for at betragte landet som første asylland er opfyldt som følge af, at en udlænding tidligere har opnået beskyttelse i landet. Det er i den forbindelse ikke et krav, at udlændingen kan leve på fuldt ud det samme niveau som det andet EU-lands egne statsborgere eller som flygtninge i Danmark, og praksis vedrørende overførsler efter Dublinforordningen kan ikke uden videre overføres, idet der bl.a. må sondres mellem vilkårene for udlændinge, hvis asylsag er under behandling, og udlændinge, der allerede har opnået beskyttelse. Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b forudsætter ikke, at udlændingen på afgørelsestidspunktet fortsat har en gyldig opholdstilladelse, eller at der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra det andet lands myndigheder om, at udlændingen vil blive tilladt indrejse og ophold. Hvis det derimod på forhånd må anses for udsigtsløst, at udlændingen tillades indrejse, kan asylansøgningen ikke afvises. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der foreligger en erklæring fra det pågældende EU-land om, at udlændingen ikke vil blive modtaget eller tilladt indrejse. Viser det sig efterfølgende, at udlændingen nægtes indrejse, vil sagen efter omstændighederne kunne genoptages.” Efter Flygtningenævnets praksis skal den pågældendes personlige integritet og sikkerhed endvidere være beskyttet, uden at der dog derved stilles krav om, at vedkommende socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllands egne statsborgere. Det er dog et krav i henhold til Excom Conclusion No. 58, 13. oktober 1989, at flygtningen i første asyllandet bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Efter Flygtningenævnets praksis er der i den forbindelse blevet lagt vægt på blandt andet, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor mv. Bestemmelsen i udlændingelovens § 29 b indebærer, at en person, der allerede har opnået beskyttelse i et andet land, hvor Dublinforordningen finder anvendelse, som udgangspunkt ikke har ret til at få sin ansøgning om asyl behandlet i Danmark. Det anførte skal også ses i sammenhæng med, at der gælder en formodning for, at behandlingen af asylansøgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. præmis 80 i EU-Domstolens dom af 21. december 2011 i sagerne C-411/10 og C-493/10. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at flygtninge nyder samme rettigheder som grækere i forhold til bl.a. bolig, social bistand, adgang til arbejdsmarkedet og sundhedsvæsenet, jf. AIDA, Country Report: Greece: 2021 Update (May 2022), s. 244 ff. Vedrørende flygtninge, der returneres fra andre europæiske lande, fremgår imidlertid følgende, jf. samme rapport s. 227 ff.: “The same report [RSA (Refugee Status Aegean) and Stiftung Pro Asyl (Network of German refugee councils), Beneficiaries of international protection in Greece; Access to documents and socio-economic rights (March 2022)] noted that “In the cases of beneficiaries returned from other European countries in recent months, persons await the renewal or reissuance of their ADET and have not been issued any other documentation pending the delivery of the ADET. Importantly, the start date of validity of the ADET corresponds to the date of issuance of the ADET Decision by the Asylum Service, not the issuance of the ADET itself. This creates serious risks for holders of subsidiary protection whose ADET has a one-year validity period given that the ADET issued to them are often close to expiry and need to be immediately renewed due to the de-lays described above. On account of the substantial backlog of cases before the Aliens Police Directorate of Attica, beneficiaries of international protection who do not hold a valid ADET upon return to Greece are liable to face particularly lengthy waiting times for the issuance and/or renewal of their ADET, without which they cannot access social benefits, health care and the labour market.”…As far as GCR is aware, long waiting periods are observed in a number of cases of renewal, which can reach 9 months in practice due to the high number of applicants. Due to COVID-19, the backlog the waiting period, in some cases is over a year. During this procedure the Legal Unit of the Asylum Service processes criminal record checks on the beneficiaries of international protection, which may lead to the Withdrawal of their protection status. Pending the issuance of a new residence permit, beneficiaries of international protection are granted a certificate of application … which is valid for three months. For the issuance of this certificate, the renewal application must have been uploaded to the electronic system of “ALKYONI” […]. According to GCR’s observations, the Asylum Unit for Beneficiaries of International Protection could upload the application up to four months after the initial submission of the renewal application. In practice, beneficiaries whose residence permit has expired and who hold this document while awaiting the renewal of their residence permit have faced obstacles in accessing services such as social welfare, healthcare and labour market. As far as GCR is aware, public services such as the Manpower Employment Organization (OAED), are reluctant to accept this certificate of application … because the document lacks a photo or a watermark and any relevant legal provisions allowing the document to be accepted. This certificate is providing the beneficiaries with less rights (e.g. right to access labour market, social welfare, public healthcare, etc.) than the certificate of art. 8 L.4251/2014 that is issued for immigrants. In fact, beneficiaries of international protection holding these certificate are only protected from detention and have access to no rights at all pending their residence permit renewals.” I RSA (Refugee Status Aegean), Pro Asyl (Network of German refugee councils), Beneficiaries of international protection in Greece: Access to documents and socio-economic rights (March 2022), anføres følgende på s. 8 ff.: “ “18. The issuance and renewal of the residence permit in practice is marred by serious delays reaching several months and even exceeding one year in some cases, due to a substantial backlog of pending applications and slow processing. The Ombudsman has reported cases facing delays of over one year. More recently, the National Commission for Human Rights has also denounced systemic deficiencies in the ADET issuance and renewal process, which expose beneficiaries to acute risks of loss of employment and inability to apply for social welfare. The European Commission “remains concerned about difficulties and administrative delays in Greece which hamper access to beneficiaries’ rights, as stipulated under the Qualifications Directive”, while the European Union Agency for Asylum (EUAA) has echoed “administrative hurdles and delays” especially in large cities. The above deficiencies affect returnees from other European countries as well. 19. Until the issuance of the first ADET, the person retains their DADP and may renew it if it has expired. However, this does not apply to procedures for renewal of an expired ADET, in which case persons with expired ADET normally receive no documentation pending the delivery of the new ADET and have no means to demonstrate their status. …20. In addition to denial of socio-economic rights, these deficiencies restrict the right to legal representation as they effectively prevent beneficiaries of international protection from granting authorisation … to a lawyer, since they cannot fulfil the requirement of certification of their signature … before a public authority for want of valid documentation. … 22. Drawing on the above observations, RSA and Stiftung PRO ASYL conclude that beneficiaries of international protection in Greece face an array of administrative barriers, a lack of clear information and slow processing times at both stages of the ADET issuance and/or renewal procedure (Asylum Service, Hellenic Police). As a result, beneficiaries are liable to face particularly lengthy periods without a valid ADET, in the absence of which they cannot access social benefits, health care, the labour market, or even authorise a legal representative. Recent recommendations by RSA on measures to streamline the process for issuing and renewing ADET have not been taken up by the government to date.” Klagerens opholdstilladelse (ADET) udløb som nævnt den [dato i vinteren] 2021/2022, og han vil derfor skulle forny denne i Grækenland. Efter baggrundsoplysningerne må det lægges til grund, at personer, der i lighed med klageren tilbagesendes til Grækenland uden en gyldig ADET, er udsat for særligt lange ventetider på udstedelse eller fornyelse af deres ADET, uden hvilken de ikke kan få adgang til sociale ydelser, sundhedspleje og arbejdsmarkedet. Herudover må det lægges til grund, at personer der skal have fornyet deres opholdstilladelse (ADET) som klageren, ikke modtager nogen form for dokumentation, mens deres sag behandles og derfor ikke kan påvise deres status. Flygtningenævnet finder på baggrund af de gengivne baggrundsoplysninger sammenholdt med oplysningen om, at klagerens opholdstilladelse (ADET) er udløbet, at der er en reel risiko for, at klageren ved en tilbagesendelse til Grækenland ikke vil have en adgang til bolig, og at han derfor risikere at skulle bo på gaden. Klageren vil endvidere være uden besiddelse af dokumenter, indtil han eventuelt måtte få fornyet sin opholdstilladelse (ADET), hvilket kan tage ganske lang tid, og som følge heraf vil han i denne (langvarige) periode ikke have adgang til sociale ydelser, sundhedspleje og arbejdsmarkedet. Under disse omstændigheder og med henvisning til nævnets praksis i § 29 b-sager, jf. ovenfor og Flygtningenævnets 30. beretning, side 179, finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for i medfør af udlændingelovens § 29 b at afvise at behandle klagerens asylansøgning i Danmark. Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klagerens asylansøgning skal behandles i Danmark.” §29b-Græ/2023/4/DH
