Nævnet omgjorde i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en mand, der var meddelt subsidiær beskyttelse i Grækenland. Sagen blev behandlet på et skriftligt nævnsmøde.Flygtningenævnet udtalte:Om retsgrundlaget og Flygtningenævnets praksis. Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af udlændingelovens § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b. Det fremgår af udlændingelovens § 29 b, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land som omhandlet i § 29 a, stk. 1, det vil sige et land, der er omfattet af Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren [i foråret] 2022 er meddelt subsidiær beskyttelse i Grækenland, idet de græske udlændingemyndigheder [i foråret] 2022 har oplyst dette til de danske udlændingemyndigheder. Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 29 b (lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014, til § 1, nr. 2 og 8) bl.a.: ”Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b kan en asylansøgning afvises, hvis ansøgeren allerede har opnået beskyttelse i et land, hvor Dublinforordningen finder anvendelse. Afvisning kan alene ske, hvis betingelserne for at betragte landet som første asylland er opfyldt som følge af, at en udlænding tidligere har opnået beskyttelse i landet. Det er i den forbindelse ikke et krav, at udlændingen kan leve på fuldt ud det samme niveau som det andet EU-lands egne statsborgere eller som flygtninge i Danmark, og praksis vedrørende overførsler efter Dublinforordningen kan ikke uden videre overføres, idet der bl.a. må sondres mellem vilkårene for udlændinge, hvis asylsag er under behandling, og udlændinge, der allerede har opnået beskyttelse. Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b forudsætter ikke, at udlændingen på afgørelsestidspunktet fortsat har en gyldig opholdstilladelse, eller at der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra det andet lands myndigheder om, at udlændingen vil blive tilladt indrejse og ophold. Hvis det derimod på forhånd må anses for udsigtsløst, at udlændingen tillades indrejse, kan asylansøgningen ikke afvises. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der foreligger en erklæring fra det pågældende EU-land om, at udlændingen ikke vil blive modtaget eller tilladt indrejse. Viser det sig efterfølgende, at udlændingen nægtes indrejse, vil sagen efter omstændighederne kunne genoptages.” Efter Flygtningenævnets praksis skal den pågældendes personlige integritet og sikkerhed endvidere være beskyttet, uden at der dog derved stilles krav om, at vedkommende socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllands egne statsborgere. Det er dog et krav i henhold til Excom Conclusion No. 58, 13. oktober 1989, at flygtningen i første asyllandet bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Efter Flygtningenævnets praksis er der i den forbindelse blevet lagt vægt på bl.a., om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor m.v. Bestemmelsen i udlændingelovens § 29 b indebærer, at en person, der allerede har opnået beskyttelse i et andet land, hvor Dublinforordningen finder anvendelse, som udgangspunkt ikke har ret til at få den pågældendes ansøgning om asyl behandlet i Danmark. Det anførte skal også ses i sammenhæng med, at der gælder en formodning for, at behandlingen af asylansøgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. præmis 80 i EU-Domstolens dom af 21. december 2011 i sagerne C-411/10 og C-493/10. Om asylproceduren i Grækenland samt situationen for personer, der har fået meddelt subsidiær beskyttelse, mens de befandt sig uden for Grækenland. På baggrund af de græske udlændingemyndigheders brev af 6. maj 2022 lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren [i sommeren] 2019 indgav en asylansøgning i Grækenland (application of international protection), at ansøgningen [i foråret] 2021 blev fundet ”tilladelig” (application found admissable), og at klageren [i foråret] 2022 – dvs. på et tidspunkt, hvor han befandt sig i Danmark, idet han indrejste i Danmark [i foråret] 2022 – blev meddelt subsidiær beskyttelse i Grækenland (en såkaldt ADET decision). På grundlag af baggrundsoplysningerne kan asylansøgningsproceduren i Grækenland i grove træk beskrives således: (1) Indgivelse af asylansøgning, (2) beslutning om, hvorvidt asylansøgningen findes ”tilladelig” eller skal afvises, (3) tilkendelse af international beskyttelse i Grækenland, således at der er tale om enten ”refugee” eller ”subsidiary protection”, i hvilken forbindelse den pågældende får udstedt en såkaldt DADP (International Protection Card), (4) præliminær beslutning om opholdstilladelse (ADET decision, som dog ikke som sådan giver den pågældende ret til en opholdstilladelse), (5) indgivelse af ansøgning om et møde med udlændingemyndighederne med henblik på at søge om opholdstilladelse, der kaldes ADET, (6) møde med udlændingemyndighederne, hvor den pågældende ansøger om opholdstilladelse og (7) udstedelse af ADET, jf. herom RSA (Refugee Status Aegean), Pro Asyl (Network of German refugee councils), Beneficiaries of international protection in Greece; Access to documents and socio-economic rights (March 2022). Af baggrundsoplysningerne fremgår i øvrigt følgende, jf. AIDA, Country Report: Greece: 2021 Update (May 2022), s. 227 f.: “Individuals recognised as refugees are granted a 3-year residence permit (“ADET”), which can be renewed after a decision of the Head of the Regional Asylum Office. However, following the entry into force of the IPA, beneficiaries of subsidiary protection no longer have the right to receive a 3-year permit. They obtain a 1-year residence permit, renewable for a period of 2 years. Residence permits are usually delivered at least 4-5 months after the communication of the positive decision granting international protection and the submission of the special ID decision and photos to the Aliens Police Directorate (“Διεύθυνση Αλλοδαπών”) or the competent passport office by the beneficiaries… … The same report noted that “In the cases of beneficiaries returned from other European countries in recent months, persons await the renewal or reissuance of their ADET and have not been issued any other documentation pending the delivery of the ADET. Importantly, the start date of validity of the ADET corresponds to the date of issuance of the ADET Decision by the Asylum Service, not the issuance of the ADET itself. This creates serious risks for holders of subsidiary protection whose ADET has a one-year validity period given that the ADET issued to them are often close to expiry and need to be immediately renewed due to the delays described above. On account of the substantial backlog of cases before the Aliens Police Directorate of Attica, beneficiaries of international protection who do not hold a valid ADET upon return to Greece are liable to face particularly lengthy waiting times for the issuance and/or renewal of their ADET, without which they cannot access social benefits, health care and the labour market. An application for renewal should be submitted no later than 30 calendar days before the expiry of the residence permit. The mere delay in the application for renewal, without any justification, could not lead to the rejection of the application. However, this is valid only for recognized refugees, as the new law abolished the said guarantee for beneficiaries of subsidiary protection.” I RSA (Refugee Status Aegean), Pro Asyl (Network of German refugee councils), Beneficiaries of international protection in Greece; Access to documents and socio-economic rights (March 2022), anføres følgende på s. 7 f.: “15. Only following the notification of the ADET Decision or ADET Renewal Decision can beneficiaries of international protection email the territorially competent Passport Office of the Hellenic Police to request an appointment to apply for the permit. The competent office for Attica is the Aliens Directorate of Attica (Διεύθυνση Αλλοδαπών Αττικής, DAA). The appointment has to be requested within six months of the issuance of the ADET Decision or ADET Renewal Decision, otherwise a new Decision has to be obtained. …. 19. Until the issuance of the first ADET, the person retains their DADP and may renew it if it has expired. However, this does not apply to procedures for renewal of an expired ADET, in which case persons with expired ADET normally receive no documentation pending the delivery of the new ADET and have no means to demonstrate their status. … 20. In addition to denial of socio-economic rights, these deficiencies restrict the right to legal representation as they effectively prevent beneficiaries of international protection from granting authorisation (εξουσιοδότηση) to a lawyer, since they cannot fulfil the requirement of certification of their signature (θεώρηση του γνησίου της υπογραφής) before a public authority for want of valid documentation. … 22. Drawing on the above observations, RSA and Stiftung PRO ASYL conclude that beneficiaries of international protection in Greece face an array of administrative barriers, a lack of clear information and slow processing times at both stages of the ADET issuance and/or renewal procedure (Asylum Service, Hellenic Police). As a result, beneficiaries are liable to face particularly lengthy periods without a valid ADET, in the absence of which they cannot access social benefits, health care, the labour market, or even authorise a legal representative. Recent recommendations by RSA on measures to streamline the process for issuing and renewing ADET have not been taken up by the government to date.” Endvidere må baggrundsoplysningerne forstås således, at en person, der bliver tilkendt ret til beskyttelse, modtager et DADP-kort (International Protection Card), som imidlertid skal fornys efter en given tidsfrist. Hvis den pågældende indehaver af kortet ikke fornyr det senest dagen efter, at det er udløbet, bliver den pågældendes sag afbrudt, jf. det græske Ministerium for Immigration og Asyls hjemmeside, Hellenic Republic Ministry of Migration and Asylum, The International Protection Applicant’s Card, jf. https://migration.gov.gr/en/gas/diadikasia-asyloy/meta-tin-aitisi/. For så vidt angår adgangen til indkvarteringsfaciliteter for en person, der er meddelt international beskyttelse, herunder subsidiær beskyttelse, mens den pågældende opholdt sig uden for Grækenland, anføres følgende på s. 14 f. i RSA (Refugee Status Aegean), Pro Asyl (Network of German refugee councils), Beneficiaries of international protection in Greece; Access to documents and socio-economic rights (March 2022): “42. The only official integration programme currently operating in Greece from July 2019 to June 2022 is the Asylum, Migration and Integration Fund (AMIF) supported “Hellenic Integration Support for Beneficiaries of International Protection” (HELIOS), implemented by the International Organisation for Migration (IOM) in partnership with several non-governmental organisations. The continuation of the programme under European Social Fund + support is not yet in operation. 43. Enrolment on HELIOS has to be done within one year of the notification of a positive asylum decision. Eligibility for enrolment on HELIOS is subject to the following criteria: (a) recognition as a refugee or beneficiary of subsidiary protection after 1 January 2018; and (b) official registration and residence in the reception system in an open reception facility (refugee camp), a Reception and Identification Centre (RIC), a hotel, or an accommodation place under the ESTIA programme or official municipality shelters or other housing programmes e.g. for victims of trafficking, at the time of notification of a positive decision on their asylum claim. In light of this, beneficiaries of international protection who were not in Greece upon the approval of their asylum application or who have held international protection for over one year are not eligible for enrolment on the HELIOS programme. …”. Om klagerens forventede situation ved en tilbagesendelse. På baggrund af det, der fremgår af baggrundsoplysningerne, må det lægges til grund, at klageren ved en tilbagesendelse til Grækenland – idet klageren for mere end 6 måneder siden har fået meddelt en positiv asylafgørelse (ADET decision) – skal påbegynde ADET-ansøgningen forfra, hvilket indebærer, at klageren skal igennem pkt. 4-7 i asylansøgningsproceduren i Grækenland, der er angivet ovenfor. Dernæst må det lægges til grund, at personer, der i lighed med klageren tilbagesendes til Grækenland uden en gyldig ADET – hvorved bemærkes, at klageren ikke kan anses for på noget på tidspunkt at have fået udstedt en ADET, men alene en ADET decision – er udsat for særligt lange ventetider på udstedelse af deres ADET, uden hvilken de ikke kan få adgang til sociale ydelser, sundhedspleje og arbejdsmarkedet. Herudover må det lægges til grund, at personer, der har opnået international beskyttelse i Grækenland, herunder subsidiær beskyttelse, og som bliver tilbagesendt til Grækenland, ikke får udstedt nogen dokumentation, indtil de eventuelt får udstedt deres ADET, ligesom de ikke i øvrigt har adgang til at påvise deres status. I forlængelse heraf bemærkes, at det må lægges til grund, at klageren, der forlod Grækenland for mere et år siden, ikke længere er i besiddelse af et gyldigt DADP-kort (International Protection Card), der modtages efter tilkendelse af international beskyttelse i Grækenland (og er gyldigt frem til udstedelsen af ADET). Endvidere må det lægges til grund, at klageren, der blev meddelt subsidiær beskyttelse, mens den pågældende opholdt sig uden for Grækenland, ved en tilbagesendelse ikke er berettiget til at blive optaget i det såkaldte HELIOS-program. Flygtningenævnet finder på baggrund af de gengivne baggrundsoplysninger sammenholdt med oplysningerne om klagerens konkrete forhold – herunder at klageren blev meddelt subsidiær beskyttelse i Grækenland (en såkaldt ADET decision), mens han befandt sig uden for Grækenland – at der er en risiko for, at klageren ved en tilbagesendelse til Grækenland ikke vil have en reel adgang til indkvarteringsfaciliteter, at han derfor risikerer at skulle bo på gaden, at han vil være uden besiddelse af dokumenter, indtil han eventuelt måtte få udstedt en ADET, at der kan gå ganske lang tid før, klageren eventuelt måtte få udstedt en ADET, og at han i denne (langvarige) periode ikke vil have adgang til sociale ydelser, sundhedspleje og arbejdsmarkedet. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at der efter en samlet vurdering ikke er grundlag for i medfør af udlændingelovens § 29 b at afvise at behandle klagerens asylansøgning i Danmark. Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klagerens asylansøgning skal behandles i Danmark. §29b-Græ/2023/2/EEB
