Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren blev i 2021 idømt fængsel i to år og seks måneder for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, og § 222, stk. 1, til dels § 225 samt udvist af Danmark med indrejseforbud i to år.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra [by A] i [provins] i Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive indkaldt til militærtjeneste. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han aldrig har modtaget en indkaldelse til militærtjeneste, men at han nu er kommet i den militærpligtige alder, hvorfor han vil blive indkaldt, såfremt han indrejser i Syrien. Klageren har videre oplyst, at han ikke ønsker at slå civile personer ihjel eller selv at blive slået ihjel. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tvangsrekrutteret til enten Den Frie Syriske Hær, Kurdistans Arbejderparti eller ISIL, idet disse grupperinger opererer i klagerens hjemby. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren som mandlig syrisk statsborger i den militærpligtige alder, og som ikke ønsker at aftjene militærtjeneste, isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at en udlænding ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og dermed af flygtningekonventionen, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, hvorefter en flygtning, kan udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning af grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren blev ved [Landsretten] dom af [vinteren 2021/2022] straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder for voldtægt af en [13-14 årig] pige. Klageren blev tillige udvist med indrejseforbud for bestandig. Ved straffens fastsættelse lagde retten vægt på forholdets karakter, forurettedes unge alder og klagerens personlige forhold. Flygtningenævnet finder efter karakteren af den pådømte kriminalitet, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse i flygtningekonventionens forstand. Flygtningenævnet finder på den baggrund og henset til den aktuelle kriminalitets farlige karakter, at der er en formodning for, at klageren udgør en fare for samfundet. Denne formodning er ikke afkræftet ved oplysningerne om klagerens personlige forhold. Flygtningenævnet finder desuden, at en proportionalitetsafvejning, hvor forbrydelsens grovhed afvejes over for, om særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, heller ikke taler for, at klageren meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at kriminaliteten må tillægges betydelig vægt i proportionalitetsafvejningen henset til kriminalitetens grovhed, som er kommet til udtryk i længden af den idømte straf, og efter kriminalitetens personfarlige karakter og forurettedes unge alder. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren er ugift og ikke har børn. At klageren ikke er dømt for anden kriminalitet hverken før eller efter gerningstidspunktet, at han er blevet prøveløsladt efter at have afsonet 2/3 af straffen, at han har et gode relationer til [et familiemedlem] og andre familiemedlemmer, og at der foreligger positive udtalelser om ham fra blandt andet [organisation] og [center A], kan efter en samlet afvejning ikke føre til, at formodningen om, at klageren udgør en fare for samfundet, er afkræftet. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, og at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren er udelukket fra opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2023/51/labja
