Nævnet omgjorde i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en genoptaget sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim af trosretning fra [by A], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 2016/2017] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen traf [i sommeren] 2021 afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, idet Udlændingestyrelsen vurderede, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere var til stede. [I efteråret] 2021 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2021. Klageren henviste som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse til, at hun frygter de syriske myndigheder på grund af, at hendes to brødre er henholdsvis deserteret fra og genindkaldt, men udeblevet, fra militærtjeneste. [I foråret] 2023 har DRC Dansk Flygtningehjælp anmodet om genoptagelse. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med genoptagelsessagen henvist til, at hun ved tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder, idet hun er eksponeret som kritiker af det syriske regime henset til hendes deltagelse i interviews til [udenlandsk medie A] og [udenlandsk medie B]. I de nævnte interviews har klageren stået frem med navn og ansigt, hvor dette ligeledes indbefatter et arabisksproget medie, hvor hun har udtrykt sig kritisk over for det syriske styre. Klageren har oplyst, at situationen i Syrien vedrørende myndighedernes overvågning er langt mere alvorlig i dag end tidligere under borgerkrigen, hvorfor klageren frygter overgreb foranstaltet af de syriske myndigheder. Klageren har endvidere henvist til, at hun er [etnicitet] og enlig kvinde samt at hendes bror har unddraget sig militærtjeneste, hvorfor hun frygter, at de syriske myndigheder vil blive opmærksomme på hende og medføre risiko for overgreb. Flygtningenævnet har fået forevist to videoklip fra [udenlandsk medie A´s profil på socialt medie]. Det ene videoklip har været vist [over 400.000 gange] og det andet [omkring 1,5 mio. gange]. På begge videoklip optræder klageren med navn og billede. Klageren udtaler sig kritisk om det syriske regime. Klageren betegner således regimet som forbryderisk, undertrykkende og ubarmhjertigt. Klageren har også deltaget i et interview med [udenlandsk medie B], som i en artikel [fra foråret] 2023 på mediet hjemmeside, hvori klageren optræder med navn og billede, har citeret klageren for at udtale, at hun ikke kan vende tilbage til Syrien. Flygtningenævnet finder, at klageren herved er blevet eksponeret i medierne på en sådan måde, at hun ved en tilbagevenden til Syrien, hvor myndighedernes vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen under mødet i Flygtningenævnet har nedlagt påstand om, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Flygtningenævnets afgørelse [fra efteråret] 2021 således, at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2023/50/sahe
