Nævnet omgjorde i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Sagen er sambehandlet med løbenr. Syri/2023/47 og Syri/2023/49. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra [by], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har i Danmark deltaget i nogle demonstrationer mod hjemsendelse af syrere til Syrien. Klageren har derudover kommenteret på Facebookopslag, der er kritiske mod det syriske styre. Det fremgår af sagen, at klageren sammen med sin mor og to brødre indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at de [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, på baggrund af de generelle forhold i Syrien på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen traf [i efteråret] 2021 afgørelse om at forlænge klagerens opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for at forlænge opholdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, og at der heller ikke var grundlag for at meddele hende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Da en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse imidlertid fandtes at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til familieliv, efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, forlængede Udlændingestyrelsen opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Opholdstilladelsen er gyldig til [efteråret] 2023. Advokat [X] har [i vinteren 2022/2023] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2015 med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2, mere subsidiært hjemvisning til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes far og bror har unddraget sig militærtjeneste i Syrien, og at hun som følge af deres udeblivelse fra tjeneste frygter at blive straffet af de syriske myndigheder. Klageren har endvidere henvist til, at hun udrejste illegalt af Syrien, og at hun som returnee vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Endelig har klageren henvist til forholdene for kvinder i Syrien. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sine forlængelsessager endvidere henvist til, at hendes moster og dennes familie i Syrien er forsvundet, og at hun frygter at lide samme skæbne. Flygtningenævnet bemærker, at Flygtningenævnet ved en afgørelse af d.d. har meddelt klagerens 18-årige bror, [C], opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og i konsekvens heraf også klagerens mor, [A], og dennes mindreårige søn – klagerens [10-15]-årige bror – [B], opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er, om betingelserne for, at klageren som konsekvens heraf kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Konsekvensstatus er betegnelsen for den situation, hvor en asylansøger, der ikke har et selvstændigt asylgrundlag, meddeles asyl på baggrund af pågældendes nære familiemæssige tilknytning til en anden person (herefter hovedpersonen), der anerkendes – eller allerede er anerkendt – som flygtning. Konsekvensstatusbegrebet er således et udslag af det internationale princip om beskyttelse af ”familiens enhed”. Princippet fremgår af UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om, at hun hele tiden har boet sammen med sin mor og to brødre på moderens bopæl – uanset at hun i en cirka 2-årig periode fra 2019 til 2021 og igen fra august 2022 i Folkeregisteret er registreret som fraflyttet bopælen – til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring herom fremstår troværdig, ligesom den støttes af hendes bror [C’s] også troværdige forklaring samt de lægelige oplysninger i sagen. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren, klagerens mor og klagerens to brødre udgør en familieenhed. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren som en konsekvens heraf skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2015 således, at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2023/48/tps
