Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. stk. 4, samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk kurder og oprindelig sunnimuslim fra [by A], [by B] i Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt og indkaldt til militærtjeneste af de syriske myndigheder, idet han nu er i den militærpligtige alder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ikke ønsker at slå civile mennesker ihjel, ligesom han er bange for selv at blive slået ihjel. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af de tyrkiske styrker. Klageren har til støtte herfor oplyst, at de tyrkiske styrker ikke kan lide etniske kurdere, og at de har overtaget magten i en del af [by A]-området, hvor han kommer fra. Klageren har som asylmotiv derudover henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter krigen. Endelig har klageren som asylmotiv henvist til, at han nu er ateist, og at han derfor vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens afgørelse om, at klageren som mandlig syrisk statsborger i den militærpligtige alder risikerer at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien, hvilket han ikke ønsker, og at han isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, som er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionens anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31 er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. I henhold til udlændingelovens § 49 a, skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, med mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed taler derfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Klageren blev ved [Landsrettens] ankedom af [foråret] 2022 idømt en fængselsstraf på 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. stk. 4, samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Det fremgår af dommen, at straffen er en fællesstraf, som omfattede 60 dages fængsel efter en tidligere betinget dom for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1 og § 232. Klageren er ugift, og har ingen børn. Han har i Danmark sin mor og tre søskende, som han har kontakt til. Han har også kontakt til sin far, som er rejst tilbage til Syrien, og nu bor i [by A]. Klageren har ikke afsluttet folkeskolen eller gennemført nogen uddannelse, men har fra 2016 til 2021 arbejdet i køkkenet på [arbejdsplads]. Flygtningenævnet finder efter karakteren og grovheden af den personfarlige kriminalitet, som klageren er dømt for ved ankedommen af [foråret] 2022, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse. Henset til karakteren af den begåede kriminalitet sammenholdt med længden af den idømte fængselsstraf, finder Flygtningenævnet herefter, at klageren anses at udgøre en fare for samfundet, jf. Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Herefter og med henvisning til klagerens personlige forhold, og af de grunde Udlændingestyrelsen har anført i sin afgørelse, finder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning, at der ikke foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 3, der kan begrunde, at klageren kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2023/46
