Nævnet omgjorde i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Soma/2023/2 Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte:Klageren er etnisk somali og sunni-muslim fra [område], Lower Shabelle Hoose, Somalia. Han tilhører hovedklanen [hovedklan]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han ikke vil lade sig tvangsrekruttere. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han i [vinteren 2012/2013] blev opsøgt af mænd fra al-Shabaab, der meddelte klageren at, hvis han ikke lod sig hverve, så ville han lide samme skæbne som sin bror. Klageren bad al-Shabaab om betænkningstid. al-Shabaab gav klageren tre dages betænkningstid. Broren blev i 2009 slået ihjel af al-Shabaab, fordi han ikke ville lade sig rekruttere til militsen. Klageren besluttede herefter derfor i samråd med sin familie at flygte fra Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 2013/2014] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. [I foråret 2020] traf Udlændingestyrelsen afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. [I efteråret 2020] traf Flygtningenævnet afgørelse om at hjemvise klagerens sag til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen sammen med klagerens steddatters asylsag. [I sommeren 2022] traf Udlændingestyrelsen igen afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Afgørelsen er indbragt for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om, at han flygtede, fordi Al-Shaabab forsøgte at tvangshverve ham, til grund, men Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han er særligt profileret til grund. Flygtningenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende om sin individuelle konflikt med al-Shabab. Klageren har således blandt andet først for Flygtningenævnet forklaret, at han blev pisket og sparket af al-Shaabab, ligesom klageren først for Flygtningenævnet har forklaret, at han var mere udsat for afpresning end sine naboer. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse som udgangspunkt er opfyldt. I sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor sagen er indledt før 1. juli 2019, skal der fortsat ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold, herunder længden af hans ophold i Danmark og hans uddannelsesmæssige-, arbejdsmæssige- og familiemæssige forhold, finder Flygtningenævnet, at det vil virke særligt belastende at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet har herved særligt lagt vægt på, at klagerens tre stedbørn har opholdstilladelse i Danmark, og at den yngste, der netop er fyldt [16-18] år, har bopæl hos klageren. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Soma/2023/9/ajni
