Nævnet omgjorde i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra [by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv i sit hjemland. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til sin fars konflikt. Klagerens far var [soldat], men nægtede i forening med sine kollegaer at deltage i krigen ved Siad Barres regime. Klagerens far og hans kollegaer blev efterfølgende nedgraderet og dømt til døden, hvorfor hele klagerens familie flygtede til [land]. Klageren henviste videre til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af Al-Shabaab, idet han havde nægtet at samarbejde med dem, samt at han efterfølgende er blevet opsøgt af gruppen. Endeligt henviste klageren som asylmotiv til, at han frygtede at blive dræbt af stammen [navn på stamme] i [land], idet han i [sommeren] 2011 kom op at slås med nogle unge drenge fra denne stamme. Disse unge drenge havde medbragt geværer og havde efterfølgende eftersøgt klageren for at slå ham ihjel. Udlændingestyrelsen forlængede [i sommeren] 2018 klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen traf [i vinteren] 2021 afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen vurderede, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere var til stede. Klageren havde som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til sit oprindelige asylmotiv. Klageren havde til støtte herfor videre henvist til, at han [i foråret] 2020 havde modtaget en trussel på [et socialt medie], hvoraf det fremgik, at han var efterstræbt af Al-Shabaab. Klageren havde endvidere henvist til, at han havde været [sundhedsfaglig stilling] for [person], hvilket ville få konsekvenser for klageren ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet stadfæstede [i sommeren] 2021 Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren] 2021 om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet kunne ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv om en konflikt med Al-Shabaab til grund. Nævnet lagde herved ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at klageren på flere centrale punkter havde forklaret divergerende og udbyggende om sin konflikt i forhold til Al-Shabaab, og klagerens forklaringer på nævnsmødet om de konkrete konflikter fremstod usikker, utroværdig og ikke selvoplevet. Det forhold, at klageren [i foråret] 2020 havde modtaget en trussel på [et socialt medie], hvoraf det fremgik, at Al-Shabaab var ude efter klageren, og at klageren havde udført arbejde som [sundhedsfaglig stilling] i [persons] hjem, kunne ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet fandt videre, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse samt en udsendelse af klageren til Somalia ikke ville udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingestyrelsen har under sagen påstået klagerens opholdstilladelse forlænget. Klageren har fremsat påstand om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men har efterfølgende frafaldet sin påstand herom. Flygtningenævnet forlænger herefter klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.” Soma/2023/10/OBC
