Nævnet hjemviste i maj og 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by A], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste som asylmotiv oprindelig til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive slået ihjel af repræsentanter fra ISIL eller andre terrorgrupper som følge af sit virke ved politiet. Ansøgeren oplyste hertil, at ISIL slog hans far ihjel i [sommeren] 2015 og efterlod et trusselsbrev, hvoraf det fremgik, at de påtog sig ansvaret for drabet på faren, og at de ville dræbe ansøgeren næste gang. Forud for ansøgerens fars død havde ansøgeren også selv modtaget et trusselsbrev. Ansøgeren henviste endvidere til, at han frygtede at blive strafforfulgt som følge af, at han var deserteret fra sin tjeneste ved politiet. Endelig henviste ansøgeren til den generelle sikkerhedssituation. Ansøgeren har under genoptagelsessagen gjort de samme asylmotiver gældende og har yderligere henvist til, at han fortsat frygter at blive strafforfulgt som følge af sin desertering, men også fordi han ikke har afleveret sit våben og udstyr i den forbindelse. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han er efterstræbt af de irakiske myndigheder. Han har rettet henvendelse til en advokat i Irak for at få denne til at undersøge hans situation i Irak. Den pågældende advokat har bl.a. oplyst til ansøgeren, at der ligger en arrestordre på ham hos politiet og den kurdiske sikkerhedstjeneste, Asayish, samt ved alle checkpoints og internationale grænser, herunder i lufthavnen. Ansøgeren har endvidere fremlagt et dokument, hvoraf det fremgår, at han er sigtet efter den irakiske straffelovs § 315. Ansøgeren har ydermere henvist til, at han fortsat frygter ISIL og andre terrorgrupper, og at den aktuelle sikkerhedssituation i KRI, herunder Dohuk, gør, at han ikke kan henvises til at tage ophold der. Ansøgeren har i forbindelse med genoptagelsessagen som anført gentaget asylmotiverne om risiko for asylrelevant forfølgelse fra henholdsvis ISIL (og andre terrorgrupper) samt de irakiske myndigheder. Han har i den forbindelse navnlig fremlagt en række nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning for vurderingen af det sidstnævnte asylmotiv om forfølgelse fra de irakiske myndigheder. Ansøgeren har således for Flygtningenævnet fremlagt tre arrestordrer og to ransagningsrapporter fra 2015 vedrørende hans person, som efter form og indhold fremtræder som officielle dokumenter. Det er oplyst, at disse dokumenter har været i ansøgerens tidligere advokats besiddelse, men ved en fejl ikke er fremlagt på et tidligere tidspunkt i asylproceduren. Ansøgeren har endvidere fremlagt en skrivelse fra 2020, der ligeledes efter form og indhold fremtræder som et officielt dokument, hvoraf det fremgår bl.a., at ansøgeren er sigtet eller dømt efter den irakiske straffelovs § 315 og i tilfælde af anholdelse skal henvises til en irakisk domstol for afsoning af dom. Ansøgeren har om disse dokumenter forklaret bl.a., at de skal ses i sammenhæng med, at han i forbindelse med deserteringen fra sin stilling i det irakiske politi ikke afleverede sit våben og øvrige udstyr til myndighederne. Dokumenterne er oversat ved Flygtningenævnets foranstaltning, men de er ikke ægthedsvurderet. Der er ligeledes fremlagt en længere korrespondance mellem ansøgeren og en irakisk advokat, hvoraf det fremgår, at der er udstedt en landsdækkende arrestordre på ansøgeren, og at han risikerer en straf på mellem 5 og 15 års fængsel ved indrejse i Irak. Ansøgeren har endelig afgivet forklaring om forløbet af sin fremstilling for en irakisk delegation i 2021. Flygtningenævnet bemærker herefter, at de anførte nye oplysninger, herunder dokumenter, hverken er indgået i Udlændingestyrelsens sagsbehandling og afgørelse eller i grundlaget for Flygtningenævnets efterfølgende afgørelse ved en mundtlig nævnsbehandling, at det på det foreliggende grundlag ikke kan afgøres, om de fremlagte dokumenter er autentiske og således kan lægges til grund efter deres indhold, at der ikke foreligger for nævnet tilgængelige baggrundsoplysninger om den forventelige straf for overtrædelse af bl.a. den irakiske straffelovs § 315 i en sag som den foreliggende, og at sagens asylmotiver og ansøgerens forklaringer herom senest har været genstand for en samlet vurdering, herunder i lyset af de aktuelle baggrundsoplysninger, i marts 2018 og således for mere end 5 år siden. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en konkret helhedsvurdering, at hensynet til at træffe en materiel rigtig afgørelse og at sikre muligheden for en reel to-instansbedømmelse af det samlede prøvelsesgrundlag tilsiger, at sagen – uanset det hidtidige og meget langvarige sagsforløb – hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på en samlet vurdering i første instans af de nye og allerede foreliggende oplysninger vedrørende asylmotiverne om risiko for forfølgelse fra henholdsvis ISIL og de irakiske myndigheder i lyset af de aktuelle baggrundsoplysninger.” Irak/2023/9/sahe
