Nævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2022.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [by], Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Egypten frygter at blive slået ihjel af sin far og at blive retsforfulgt, idet han har tatoveringer. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han frygter en ven, til hvem han har pengegæld. Ansøgeren har endelig henvist til, at han ved tilbagevenden til Egypten ikke vil kunne se sine børn. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han i [vinteren 2021/2022] indrejste i Danmark med sin gravide ægtefælle samt deres fællesbarn, med henblik på at søge varigt ophold i Danmark. Tre dage før sin udrejse af Egypten, fik ansøgeren lavet flere tatoveringer, blandt andet [motiv 1] på [kroppen], samt [motiv 2]. Ansøgeren har oplyst, at det i Egypten er ulovligt at være tatoveret, og kan give omkring tre års fængselsstraf. Ansøgeren har videre oplyst, at hans far, efter ansøgerens oplysnings- og motivsamtale med Udlændingestyrelsen, har fået kendskab til asylansøgningen i Danmark samt ansøgerens tatoveringer, og efterfølgende har faren truet med at slå ansøgeren ihjel på grund af tatoveringerne. Ansøgeren har tidligere haft en mindre tatovering på [kroppen], som faren brændte væk mod ansøgerens vilje. Ansøgeren har om sin pengegæld til en ven oplyst, at han lånte [et større pengebeløb] af vedkommende med en aftale om, at han skulle betale løbende afdrag på lånet efter at have fået opholdstilladelse i Danmark. Ansøgeren har ikke overholdt denne aftale på grund af sin fængsling og dom, hvorfor ansøgeren frygter sin ven, da han ikke ved hvad vedkommende vil gøre ved ham. For Flygtningenævnet har ansøgeren endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive slået ihjel af sin far som følge af, at hans far vil anse ansøgeren som én, der har forladt sin familie i Danmark. Ansøgerens far har ved én lejlighed for cirka. 4 måneder siden truet ansøgeren. Idet bemærkes, at ansøgeren først har søgt asyl ca. 5 måneder efter indrejsen i Danmark og først efter, at ansøgeren ved [Landsretten] dom [i sommeren] 2022 er straffet med fængsel i 3 måneder for vold og trusler mod sin ægtefælle, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort at være i risiko for at blive udsat for forfølgelse i Egypten efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil befinde sig i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det foreliggende baggrundsmateriale ikke støtter ansøgerens forklaring om, at han i Egypten risikerer retsforfølgning på grund af sine tatoveringer. Det bemærkes herved, at den religiøse udtalelse (fatwa), som i 2021 er udsendt af den (islamiske) akademiske institution Al-Azhar vedrørende tatoveringer, efter baggrundsoplysningerne ikke betragtes som juridisk bindende i Egypten. Flygtningenævnet tiltræder således, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at han ved tilbagevenden til Egypten risikerer retsforfølgelse som følge af sine tatoveringer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om et modsætningsforhold til sin far til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret udbyggende. Således har ansøgeren for Flygtningenævnet forklaret, at den tatovering, som hans far brændte væk på ham i 2017, tillige bestod af [motiv 3] og [motiv 4]. Ligeledes er det først i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af sagen, at ansøgeren har forklaret om frygt som følge af, at han vil blive anset som én, der har forladt sin familie i Danmark. Ansøgerens forklaring fremstår i øvrigt konstrueret med hensyn til, hvorledes ansøgerens far har opnået kendskab til de tatoveringer, som ansøgeren senest har fået lavet. Selv hvis ansøgerens forklaring om sin fars misbilligelser lægges til grund, kan der af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen, ikke anses at foreligge et modsætningsforhold af en intensitet og karakter, at der er tale om asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at han – hvis forklaringen herom lægges til grund – risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7 som følge af gæld til en ven i Egypten. Flygtningenævnet har herved lagt på, at ansøgerens ven ikke i noget omfang har fremsat trusler eller lignende i anledning af gældsforholdet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren tidligere har forklaret, at han ikke er sikker på, hvad vennen eventuelt vil gøre i anledning ansøgerens manglende afdrag på gælden. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han frygter at blive slået ihjel af den pågældende ven eller dennes familie. Flygtningenævnet tiltræder endelig, at den omstændighed, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Egypten ikke eller kun i begrænset omfang vil kunne se sine børn, ikke er forhold, der kan føre til, at der meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Egyp/2022/6/ANHK
