dub-span20234

Nævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Spanien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der havde et gyldigt visum til Spanien. Sagen blev behandlet på formandskompetence. Klageren henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Spanien samt klagerens frygt for at blive udsat for overgreb af russiske grupperinger i Spanien. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: "Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren var i besiddelse af et gyldigt visum til Spanien, da han indgav ansøgning om asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Spanien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 2, og at Spanien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Spanien [i vinteren 2022/2023] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17, idet klageren frygter at blive henvist til at bo på gaden, såfremt han overføres til Spanien. Klageren frygter endvidere overgreb fra russiske grupperinger i Spanien. Det beror således på en konkret vurdering, om der foreligger sådanne omstændigheder, at klageren alligevel ikke skal overføres til Spanien, således at hans ansøgning skal tages under behandling i Danmark, jf. forordningens artikel 3, stk. 2 og artikel 17, stk. 1. Det skal indledningsvist afklares, om der kan antages at være sådanne generelle kapacitetsproblemer for indkvartering af asylansøgere i Spanien, at en overførsel af klageren til Spanien vil medføre en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 og Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheders artikel 4. For så vidt angår DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger om, at klageren ved overførsel til Spanien er i risiko for at blive henvist til et liv på gaden, bemærker nævnet, at det fremgår af seneste AIDA Country Report: Spain 2021 – Update april 2022, at Ministeriet for Arbejde, Migration og Social Sikring i Spanien den 22. januar 2022 har udstedt en instruks om, at Dublin-returnees ikke skal udelukkes fra modtagelsessystemet, hvis de frivilligt forlader Spanien for at rejse til et andet EU-land. Det bemærkes videre, at det af samme rapport fremgår, at Dublin-returnees ikke har vanskeligheder ved at genindtræde i asylproceduren i Spanien, herunder at OAR (Asylum and Refugee Office) prioriterer genadgangen af registreringen af asylansøgningen for Dublin-returnees. Flygtningenævnet bemærker desuden, at Spanien har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og at Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne efter hvilket der som udgangspunkt gælder en formodning for, at modtageforholdene og asylproceduren i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte konventioner. Der er på denne baggrund ikke holdepunkter for at antage, at Spanien ikke efterlever sine internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Spanien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Spanien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Det forhold, at klageren overfor DRC Dansk Flygtningehjælp har henvist til, at han ved overførsel til Spanien frygter, at han vil blive udsat for overgreb fra russiske grupperinger i Spanien, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale [i vinteren 2022/2023] har oplyst, at han ikke har nogen konflikter med myndigheder, grupperinger og privatpersoner i Spanien. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at såfremt klageren skulle opleve problemer med privatpersoner i Spanien, må klageren henvises til at tage kontakt til de spanske myndigheder, herunder det spanske politi, som må antages at have viljen og evnen til at yde klageren den fornødne beskyttelse. Det forhold, at klageren har en faster i Danmark, kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens faster ikke er omfattet af familiebegrebet som defineret i Dublinforordningens artikel 2 litra g, ligesom der ikke er oplyst om forhold, der understøtter, at der er et særligt afhængighedsforhold mellem klageren og dennes faster, jf. Dublinforordningens artikel 16. Flygtningenævnet finder slutteligt, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen." Dub-Span/2023/4/sahe