Nævnet stadfæstede i maj og 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Frankrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var i besiddelse af et gyldigt visum i Frankrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Frankrig. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren var i besiddelse af et gyldigt visum til Frankrig, da han indgav ansøgning om asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Frankrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 2, og at Frankrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Frankrig [i foråret] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort gældende, at klagerens asylsag bør behandles i Danmark under henvisning til risikoen for, at klageren ved en tilbagevenden til Frankrig, vil blive henvist til at leve på gaden med risiko for ikke kunne dække sine mest basale behov, jf. forordningens artikel 17, stk. 1, jf. EU Charterets artikel 1. DCR Dansk Flygtningehjælp har derudover gjort gældende, at klageren har henvist til, at han ønsker at blive i Danmark, da han føler sig mere sikker i Danmark, og at han vil have det nemmere ved at integrere sig i Danmark end i Frankrig. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at Frankrig har problemer med adgang til indkvartering, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet bemærker hertil, at det fremgår af AIDA, Country Report: France, udgivet i april 2022 side 106, at alle asylansøgere har ret til at bo på et modtagelsescenter, når de søger om asyl. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Dublin-returness bliver behandlet og modtager samme indkvateringsforhold som øvrige asylansøgere i Frankrig, jf. side 107 i ovennævnte rapport. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at der er mangel på indkvarteringsmuligheder for asylansøgere og Dublinoverførte i Frankrig, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere og Dublinoverførte i Frankrig ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Frankrig, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Nævnet har herved lagt vægt på, at Frankrig har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at Frankrig ikke lever op til sine internationale forpligtelser. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren ønsker at blive i Danmark, da han føler sig mere sikker i Danmark, og at han vil have det nemmere ved at integrere sig i Danmark, kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet skal hertil bemærke, at det ikke skal tillægges betydning om, hvorvidt klageren har personlige præferencer for, hvilken medlemsstat, der skal behandle klagerens asylsag. Dette vil stride imod formålet med Dublinforordningen. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. ” Dub-Fran/2023/5/DIEI
