Nævnet meddelte i juni 2023 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, idet Taliban har slået ansøgerens far og bror ihjel grundet en jordkonflikt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han så sin far tale med to mænd fra Taliban kort inden ansøgeren udrejse fra af landet. Ansøgeren opfattede dem som truende over for ansøgerens far. En uge inden ansøgeren udrejse kom fire mænd fra Taliban på ansøgerens bopæl, hvor talebanerne skød ansøgerens far og bror. Talebanerne truede ansøgeren, ansøgerens mor og søskende. Ansøgerens mor tiggede dem om ikke at slå ansøgeren ihjel, hvorefter talebanerne forlod bopælen. Ansøgeren har under genoptagelsessagen som asylmotiv endvidere henvist til, at han som følge af magtskiftet i Afghanistan og den nuværende situation i landet, vil være i risiko for forfølgelse, idet han er etnisk hazara og vil blive betragtet som vestliggjort. Flygtningenævnet har i afgørelsen af [efteråret] 2019 og tillige i afgørelsen af [sommeren] 2020 tilsidesat den forklaring om sin identitet og baggrund (asylmotiv), som ansøgeren har afgivet i Danmark. Flygtningenævnet tiltræder disse vurderinger, idet sagens oplysninger og ansøgerens forklaring under mødet i Flygtningenævnet ikke kan føre til en anden bedømmelse. Flygtningenævnet må efter det foreliggende imidlertid lægge til grund, at ansøgeren er afghansk statsborger og etnisk hazara og shiamuslim. Dette må også anses at være Udlændingestyrelsens vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren allerede af den grund har en risikoprofil som beskrevet i baggrundsoplysningerne, jf. EUAA’s rapport fra januar 2023. Spørgsmålet er, om ansøgeren også har en risikoprofil som følge af vestliggørelse, jf. de samme baggrundsoplysninger. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring og sagens øvrige oplysninger til grund, at ansøgeren ikke praktiserer sin religion som shiamuslim. Ansøgeren indrejste i Danmark [i vinteren] 2017 som uledsaget mindreårig [12-15 år], og han har haft en betydelig del af sin skolegang og sin ungdom i Danmark, hvor han har levet et ungdomsliv på danske præmisser. Ansøgeren har således gennemført [udskoling] i Danmark og tillige [grundforløb] på [ungdomsuddannelse]. Ansøgeren har endvidere i Danmark stedse været aktiv i [forening], herunder som [stilling]. Ansøgeren har siden [efteråret] 2020 haft et job i [butik], hvor han nu er [assistent] med lukkeansvar. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at hans ungdomsliv i Danmark også indebærer almindeligt socialt liv med danske venner. På den anførte baggrund og efter ansøgerens fremtræden under nævnsmødet, der er foregået på dansk, finder nævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan som følge af sin etnicitet og graden af vestliggørelse, herunder også i lyst af Talibans magtovertagelse i Afghanistan. Ansøgeren har herefter sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Afgh/2023/30/lodu
