Nævnet meddelte i maj 2023 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af trosretning fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive udsat for tortur eller slået ihjel af Taliban, fordi hans [søskende] har arbejdet som [sprog] tolk for udenlandske styrker i Afghanistan. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan, frygter at dø af sult, fordi han ikke har noget netværk i Afghanistan, og fordi landets økonomiske situation er kaotisk. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter for at blive forfulgt af Taliban, fordi han vil blive betragtet som vestliggjort. Til støtte for sit asylmotiv om at blive udsat for tortur eller slået ihjel af Taliban, fordi ansøgerens [søskende] arbejdede som tolk for udenlandske styrker i Afghanistan, har ansøgeren oplyst, at familiens bopæl blev opsøgt af personer, som ville have, at ansøgerens [søskende] stoppede med at arbejde for de udenlandske styrker. Ansøgeren formoder, at personerne var fra Taliban. De havde lagt skæg, var meget intimiderende og anså [sprog] for at være fjendens sprog, og mente at ansøgerens [søskende] arbejdede for fjenden. De sagde, at ansøgerens [søskende] var muslim og ikke skulle modarbejde Taliban. De anså familien for at være landsforrædere. Ansøgerens [søskende] var enlig forsørger derhjemme og kunne derfor ikke stoppe med sit arbejde. Da [ansøgerens søskende] ikke stoppede med at arbejde for de udenlandske styrker, blev [pågældende] slået ihjel, imens [pågældende] var på arbejde. Familien frygtede, at resten af familien også ville blive slået ihjel en efter en. Fordi ansøgeren havde lært [sprog] af sin [søskende], frygtede familien, at der var i risiko for, at Taliban også ville komme efter ham. Ansøgeren tror, at det var derfor, at hans [forælder] kort tid efter [ansøgerens søskendes] død, sendte ansøgeren ud af Afghanistan sammen med sin [forælders] ven. Ansøgeren oplyser, at fordi alle kender alle i den by, hvor han er opvokset, så ville der ikke gå ret lang tid, før Taliban ville finde ud af, hvilken familie han stammer fra, og så vil han blive straffet. Til støtte for sit asylmotiv om ikke at have noget netværk i Afghanistan, har ansøgeren oplyst, at han hverken har haft kontakt til sin familie eller andre bekendte i Afghanistan, siden han mistede telefonnummeret til sin [forælder] i [EU-land], før han kom til Danmark, og han derfor ikke ved, hvor hans familie befinder sig. Til støtte for sit asylmotiv som vestliggjort, har ansøgeren oplyst, at han aldrig vil kunne leve i Afghanistan, fordi han har tillært sig helt andre værdier under hans ophold i Danmark. Han vil kunne sige, hvad han mener, han vil ikke acceptere, at kvinder ikke må gå i skole, og han vil selv bestemme, hvilket tøj han skal gå i. I Danmark går han desuden til fester og drikker alkohol. Det vil han ikke kunne skjule, hvis han vender tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at ansøger ved sin indrejse oplyste sin alder til [8-11 år], og at Udlændingestyrelsen ændrede ansøgerens alder til [12-15 år] ved indrejsen, hvilket blev stadfæstet af Flygtningenævnet ved afgørelse af [efteråret] 2021. Uanset dette forhold finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring kan lægges til grund, da den overordnet set fremstår konsistent. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens [søskende] har arbejdet som [sprog] tolk i Afghanistan, og at [pågældende] blev slået ihjel af personer, som ansøgeren formoder er fra Taliban i 2016, og at ansøgeren dagen efter blev sendt ud af landet af sin [forælder]. Hertil kommer spørgsmålet om ansøgeren er vestliggjort i et omfang der gør, at han vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren indrejste i Danmark i [foråret] 2016, på hvilket tidspunkt han var [12-15 år]. Ansøgeren har i Danmark gået i sprogskole og folkeskole og har taget en [udskolings-]eksamen. Han går for tiden på [ungdomsuddannelse], som han forventer at afslutte [i sommeren] 2023. Ansøgeren vil herefter uddanne sig [på videregående uddannelse på uddannelsesinstitution B] i [by C], og hvis han ikke bliver optaget, vil han tage et sabbatår. Ansøgeren dyrker i sin fritid [sportsgren] og har et fritidsjob ved siden af skolearbejdet, ligesom han er valgt ind i [et råd] i [kommune D]. Ansøgeren har desuden blandt andet kontakt til sine danske venner og en tidligere værge. Der foreligger flere udtalelser til støtte for ansøgerens integration i Danmark. Ansøgeren har således haft sin skolegang og en stor del af sin ungdom i Danmark, og han har levet et ungdomsliv på danske præmisser. Hertil kommer, at han har mistet kontakten med sine forældre og øvrige søskende, da han udrejste tilbage i 2015. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering om ansøgerens erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren ikke vil kunne genoptage sit liv der på en sådan måde, at han ikke vil på påkalde sig Talibans opmærksomhed. Under disse omstændigheder og efter baggrundsoplysningerne samt henset til ansøgerens fremtræden under nævnsmødet, der er foregået på dansk, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, som følge af sin vestlige fremtræden, men også som følge af sin relation til en [søskende], der arbejdede som tolk for udenlandske styrker - navnlig set i lyset af Talibans magtovertagelse i Afghanistan. Ansøgeren har på den baggrund sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” ”Afgh/2023/22/MKTO
