Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2001 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i 2 år og seks måneder for overtrædelse af [en række bestemmelser i straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer], samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes. Klageren er etnisk afghaner og har oplyst at være kristen af trosretning fra [by], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv fortsat henvist til, at han grundet sin konversion til kristendommen frygter for sin sikkerhed ved en tilbagevenden til sit hjemland. Klageren har ydermere som asylmotiv henvist til, at han frygter sin fars fjender. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans far udrejste fra Danmark til Afghanistan, og at faren herefter er afgået ved døden. Klageren formoder, at hans far er blevet slået ihjel af sine fjender. Klageren har ydermere oplyst, at hans bror deltog i deres fars begravelse, og at broren var nødt til at rejse tilbage til Danmark, da personerne, som klageren formoder har slået hans far ihjel, fandt ud af, at broren havde deltaget i begravelsen og opholdt sig i Afghanistan. Om de generelle forhold i Afghanistan Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at siden Taliban-regimet den 15. august 2021 indtog hovedstaden i Afghanistan, Kabul, og efterfølgende erklærede krigen mod den tidligere regering forbi samt i øvrigt den 7. september 2021 dannede en midlertidig regering, er den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan blevet forbedret. Der kan i den forbindelse henvises til blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, Afghanistan, december 2021, s. 17 f., samt EASO, the general security situation after the Taliban’s takeover, 15. november 2021, s. 6. Tilsvarende er anført i UNHCR Guidance Note fra februar 2022, side 1, pkt. 2. Den forbedrede generelle sikkerhedssituation efter Taliban-regimets magtovertagelse må også ses i lyset af, at situationen i Afghanistan forud for Taliban-regimets magtovertagelse måtte beskrives således, at der forelå en såkaldt ikke-international væbnet konflikt, der imidlertid mere generelt ophørte med at eksistere efter magtovertagelsen, jf. Amnesty International, No escape – War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban, december 2021, s. 5, samt Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 6. Der kan endvidere henvises til Human Rights Watch World Report 2022 vedrørende Afghanistan, hvor det anføres, at ”In the six months before the takeover, fighting between government forces and the Taliban caused a sharp rise in civilian casualties from improvised explosive devices (IEDs), mortars, and airstrikes”. Uanset at den generelle sikkerhedssituation er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, er der oplysninger om, at visse dele af Taliban-regimet har foretaget gengældesangreb. Således anføres det i den netop nævnte rapport fra Amnesty International fra december 2021, s. 13, at ”As the Taliban quickly seized control of new areas of the country in July and August 2021, some units began a series of killing of captured ANDSF and former high-ranking government officials. In the cases documented by Amnesty International, the people targeted for retaliatory killings bear a certain profile: all were supporters (or were accused of being supporters) of the former government and were either high-profile leaders or members of ethnic minorities”. Det fremgår også af de øvrige baggrundsoplysninger, at visse Taliban-krigere efter magtovertagelsen navnlig har interesseret sig for ”persons affiliated with the former government, security forces or foreign forces”, jf. EASO, Afghanistan – Country of Origin Information Report, January 2022, s. 45 f. Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at der er tale om systematisk forfølgelse af de nævnte personer fra Taliban-regimets side som sådan, jf. blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 1. Det må således på den ene side lægges til grund, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, at der ikke længere mere generelt foreligger en intern væbnet konflikt, og at forholdene i Afghanistan ikke er af en sådan karakter, at enhver vil være i en reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse eller i øvrigt overgreb omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af sin blotte tilstedeværelse i Afghanistan, jf. herved også Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 7, hvor det anføres, at ”Det kan dock för tilfället inte anses råda sådant urskillningslöst våld i någon provins at var och en risikerer at uttsättas för skydsbegrundende behandling”. På den anden side må det imidlertid lægges til grund, at situationen i Afghanistan, som anført i Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 5, er flygtig og ustabil. Der kan også henvises til UNHCR, Afghanistan Situation Update – 2 November 2021, hvor det anføres, at ”The security situation in Afghanistan remains highly volatile”. Dette fremgår også UNHCR Guidance Note fra februar 2022 Herudover kan der henvises til Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 4, hvor det anføres, at ”utvecklingen är osäker och kan vara snabbt föränderlig”. Endelig kan der henvises til EASO, Afghanistan – Country of Origin Information Report, January 2022, s. 9, hvor det anføres, at rapporten ”demonstrates preliminary findings on how Taliban rule has manifested itself since the takeover of Kabul but does not analyse whether these findings are representative of the Taliban leadership’s intentions nor of their beating for the future”. I lyset af den usikre og ustabile situation i Afghanistan må der udvises særlig omhyggelighed ved vurderingen af klagerens konkrete risikoprofiler. Sådanne særlige risikoprofiler er behandlet i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, der s. 57-101 indeholder en analyse af 18 ”particular profiles with regard to qualification for refugee status”. Om klagerens individuelle forhold Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at nævnet fortsat ikke kan lægge klagerens forklaring om dennes asylmotiv, herunder klagerens konvertering til kristendommen, til grund. Nævnet henviser til Flygtningenævnets afgørelse [fra sommeren] 2021 og den heri anførte begrundelse. Uanset klagerens forklaring om særligt baggrunden for sin interesse for kristendommen kan Flygtningenævnet således efter en samlet vurdering tiltræde, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion er reel, herunder således at det kan antages, at klageren har et religiøst betinget ønske om at foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Afghanistan. Det kan heller ikke antages, at klagerens dåb eller kristne aktiviteter i Danmark er kommet Taliban til kundskab. For så vidt angår spørgsmålet, om klageren risikerer asylbegrundende overgreb som følge af, at han måtte anses for "vestliggjort" lægger Flygtningenævnet til grund, at klageren har været bosat i Afghanistan i de første [8-11] år af sit liv. Desuden taler klageren dari, om end med accent. Det kan som anført ovenfor ikke kan lægges til grund, at klagerens konvertering er reel, og det kan herefter heller ikke lægges til grund, at klageren i Afghanistan vil påkalde sig særlig opmærksomhed, fordi han eventuelt vælger ikke at følge muslimske skikke. Klagerens helbredsmæssige forhold er i sig selv ikke omfattet af udlændingelovens § 7, og Flygtningenævnet finder det heller ikke sandsynliggjort, at klagerens helbredsforhold i sig selv vil føre til, at han påkalder sig særlig opmærksomhed, og at disse forhold derfor skulle kunne føre til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer asylbegrundende forfølgelse. Tilsvarende finder Flygtningenævnet, at klagerens tatoveringer ikke i sig selv vil føre til, at han påkalder sig særlig opmærksomhed, og at disse forhold derfor skulle kunne føre til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer asylbegrundende forfølgelse. Efter en samlet vurdering af ovennævnte forhold og på grundlag af baggrundsoplysningerne kan det herefter ikke lægges til grund, at en person med klagerens profil, der har været bosat i Afghanistan i [by] fra sin fødsel i [1990’erne] til [start 2000’erne], vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at han vender tilbage til Afghanistan fra et vestligt land. Der kan i den forbindelse henvises til de konkrete kriterier, der er nævnt i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, s. 85 f. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, ligesom Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv kan føre til, at der meddeles klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet fastholder derfor sin afgørelse af [sommeren] 2021 om at stadfæste Udlændingestyrelsens afgørelse ”Afgh/2022/8/gdan
