Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt hendes fire medfølgende børn fra Venezuela. Indrejst i marts 2019.Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk mestizo og katolik fra [by A], Venezuela. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at, hun frygter sin datters afdøde far [X]’s netværk, herunder især farens søn, [Y]. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold i Venezuela. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at [X] inden sin død var en velkendt leder af narkokartellet […]. Ansøgeren frygter for sit og sin families liv, idet hun og hendes mor efter [X]’s død har modtaget flere trusler fra folk, der fejlagtigt tror, at ansøgerens og [X]’s fælles datter har modtaget arv efter hendes far. Ansøgeren har videre oplyst, at hun første gang modtog telefoniske trusler dagen efter [X]’s død i [vinteren] 2016. Efterfølgende har ansøgeren modtaget flere skriftlige trusler på Facebook. Videre har ansøgeren oplyst, at nogle måneder efter [X]’s død i [begyndelsen af] 2016 befandt hun og hendes ægtefælle sig i en feriehytte. Vagterne i området fortalte ansøgeren, at to personer havde rettet henvendelse til vagterne og spurgt efter ”pigen med [kendetegn]”. Ansøgeren har også oplyst, at hun i [efteråret] 2018 af bevæbnede og ukendte gerningsmænd ved magt, herunder fysisk og verbal vold blev sat ud af sit hus. Om huset har ansøgeren oplyst, at det var datterens afdøde far der købte huset til hende, men at hun ejede huset. Efter sin indrejse i Danmark har ansøgeren ligeledes modtaget trusler på Facebook. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2020 kom en tolk i forbindelse med oversættelse af trusler modtaget på Facebook fejlagtigt til at respondere på truslerne til den Facebook-profil, der havde afsendt dem. Ansøgeren har oplyst, at ansøgerens, mor, der befinder sig i Venezuela sammen med ansøgeren og [X]’s datter, efter episoden har fået angrebet deres hus, ligesom morens hund og kat er blevet forgiftet. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge til grund, at ansøgeren har haft et forhold til den nu afdøde bandeleder [X], og at parret sammen har en datter. Ligesom Udlændingestyrelsen kan nævnet imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, da den fremstår utroværdig. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om flere centrale punkter, herunder hvor længe hun modtog trusler på sin daværende facebookprofil, mens hun fortsat var i Venezuela, hvor mange trusler hun modtog på denne profil indtil sin udrejse, og i hvilken periode hun modtog trusler på denne profil. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret usammenhængende om sin egen løsladelse i tre år fra fængslet, herunder hvorvidt hun selv var fængslet, da [X] døde i [vinteren] 2016. Hun har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun var bekendt med, at datteren er arveberettiget efter [X]. Under sin samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2019 forklarede hun således, at hun vidste, at [X]’s testamente indeholdt noget til deres datter, fordi hendes mor har hørt det fra en bekendt, der arbejder i en bingohal, som kender [X]’s familie, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun ikke ved, om datteren er arveberettiget, og at der kun var tale om rygter. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har opholdt sig [by B] i Venezuela, fra truslerne angivelig startede i 2016 til sin udrejse i [foråret] 2019 uden at opleve asylbegrundende episoder. Nævnet bemærker herved, at det alene beror på ansøgerens formodning, at [X]’s søn og nevø står bag den episode, hvor de angivelig forsøgte at opsøge ansøgeren i et strandresort i 2016. Nævnet bemærker endvidere, at episoden i 2018, hvor ansøgeren blev smidt ud af det hus, som [X] havde købt til datteren, må anses for overstået, idet ansøgeren ikke efterfølgende har forsøgt at få huset tilbage og ikke efterfølgende modtog trusler, før hun forlod Venezuela omkring et halvt års tid senere. Ansøgerens troværdighed svækkes endvidere af, at hun i forbindelse med sin asylansøgning til politiet [i foråret] 2019 oplyste, at det var meningen, at hendes ægtefælle – efter at hun var indrejst i Danmark som turist – skulle ansøge om asyl for hende i Danmark, men at der ikke skete noget, selvom hun flere gange spurgte ægtefællen til det, mens hun senere til Udlændingestyrelsen oplyste, at hun først ansøgte om asyl, da hun efter sin indrejse i Danmark i [foråret] 2019 havde modtaget trusler via sin nye facebookprofil. Det kan ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren under sagen har fremlagt forskellige trusler, som hun har modtaget over internettet efter sin indrejse i Danmark, herunder en video af en mand, der bliver skudt, hvor ansøgeren samtidig har forklaret, at hun mener at kunne genkende [X]’s nevø som gerningsmanden. Selv om de generelle forhold i Venezuela for tiden er vanskelige, er de ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde asyl. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Venezuela vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. vene/2020/9/SELS
