Nævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by] i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tvunget til at aftjene militærpligt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke ønsker at være en del af en krig eller dræbe uskyldige mennesker. Ansøgeren har til støtte herfor videre oplyst, at han ikke ønsker at bære våben eller på nogen måde være i militæret i Syrien. Ansøgeren har til støtte herfor ligeledes oplyst, at han frygter de syriske myndigheder, idet de vil tvinge ham til at udføre militærpligt og slå ham ihjel eller fængsle ham, hvis han afviser at udføre den. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter ISIS. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han frygter at blive offer for tilfældige kidnapninger, som ISIS er berygtet for at udføre. Ansøgeren har til støtte herfor videre oplyst, at han har en tatovering på [kroppen], hvor der står [motiv], og at ISIS generelt er imod kurdere, hvorfor ansøgeren frygter at blive dræbt som følge heraf, og at en af hans venner i Syrien for cirka tre år siden blev dræbt af ISIS, alene fordi han var af kurdisk oprindelse. Ansøgeren har til støtte herfor endvidere oplyst, at hans families efternavn er efterlyst på grund af en konflikt mellem ansøgerens [familiemedlem] og ISIS, idet hans [familiemedlem] støttede en gruppe ved navn PKK, som kæmpede imod ISIS, hvorfor ISIS nu er imod alle med ansøgerens families efternavn. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at han ikke længere har familie i Syrien, og at hans arabiske sprog er begrænset, hvorfor han vil have svært ved at begå sig i Syrien. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren, der er i den militærpligtige alder, er i risiko for at blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste, hvilket han ikke ønsker, og at ansøgeren allerede som følge heraf isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet tiltræder endvidere, at udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren tvangsmæssigt udsendes til Syrien. Da ansøgeren som ovenfor anført er udvist af Danmark med indrejseforbud i henholdsvis 6 år og 12 år ved [byrettens] dom af [foråret] 2021 og [landsrettens] ankedom af [efteråret] 2022, skal Flygtningenævnet herefter vurdere, om ansøgeren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det følger af denne bestemmelse, at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren er dømt for en særlig farlig forbrydelse i flygtningekonventionens forstand, idet han ved [byrettens] dom af [foråret] 2021 og [landsrettens] ankedom af [efteråret] 2022 i flere tilfælde bl.a. er dømt for at have begået gaderøveri og vold, herunder forsøg på grov vold, i gentagelsestilfælde. Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på de nærmere omstændigheder forbundet med udøvelsen af den nævnte kriminalitet, herunder at det ene gaderøveri og forholdet vedrørende grov vold er begået under anvendelse af [farlige genstande], og at der i det ene voldsforhold skete skade på den forurettede af ikke ubetydelig omfang. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af den alvorlige karakter af denne kriminalitet sammenholdt med længden af de idømte frihedsstraffe på samlet 2 år og 3 måneder og ansøgerens personlige forhold, at ansøgeren tillige må anses for at udgøre en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Der er herunder lagt vægt på, at ansøgeren kontinuerlig har begået kriminalitet i perioden fra [vinteren 2020/2021], indtil han blev frihedsberøvet i [vinteren 2021/2022], herunder personfarlig kriminalitet, at han gentagne gange er dømt for overtrædelse af knivloven, og at han tillige ved [byrettens] dom af [foråret] 2019 er dømt for vold. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af de begåede forbrydelser i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgeren, der er [20-25 år], indrejste i Danmark i 2017 som [12-15-årig]. Ansøgeren har en kæreste, som han har haft i 4 år. Han har ingen børn. Han har familiemæssig tilknytning til Danmark i form af sine forældre og søskende. Han kan gøre sig forståelig på dansk og kan efter det oplyste også læse og skrive dansk. Han har afsluttet [uddannelsessted] og har haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Ansøgeren taler kurdisk og til dels arabisk. Han taler kurdisk med sin familie i Danmark. Han har ikke længere familie i Syrien. Han har gået i skole i Syrien. Flygtningenævnet finder efter en samlet afvejning af disse forhold, at der ikke foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 3, der kan begrunde, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Nævnet finder derfor, at ansøgeren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse. Herefter, og da det, som advokaten har anført for Flygtningenævnet, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2023/53/obc