Nævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 1990.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er iraner og shiamuslim fra [hjemby], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter myndighederne i Iran, idet han omkring 1986 har slået to Sepah-agenter ihjel. Ansøgeren frygter at blive fængslet eller slået ihjel, og har også henvist til, at han har problemer i Iran, som gør, at han ikke kan opholde sig i landet. Han har endvidere henvist til, at han ikke tror på præstestyrets lære, og at han derfor også generelt vil være forfulgt i Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har således forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv og har endvidere forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Han har således i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2022 oplyst, at han blev fængslet af myndighederne, efter han i 1986-1987 slog to Sepah-agenter ihjel, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han ikke blev fængslet, efter han havde slået agenterne ihjel, men at han flygtede op i bjergene. Han har til sin advokat oplyst, at han blev opsøgt af de to Sepah-folk, og at han slog dem ihjel som selvforsvar, da de kom i karambolage, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han skød de to Sepah-folk i forbindelse med, at han skulle aflevere sine våben, fordi den ene ikke var sød mod ham, og fordi de forinden havde dræbt 800-900 militærfolk. Hertil kommer, at ansøgeren over for Udlændingestyrelsen ikke har villet oplyse nærmere om sit asylmotiv, herunder at hans familie i perioden, efter han kom til Danmark i 1990 blev opsøgt af efterretningstjenesterne, der en af gangene tog hans [familiemedlem I] med og slog hende ihjel. Dette har han først forklaret til sin advokat og under nævnsmødet. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at ansøgeren [i foråret] 2009 fik udstedt et iransk pas, der var gyldigt indtil [foråret] 2014. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at han fik passet udstedt i [hjemby] mod betaling af beskikkelse, og at han opholdt sig i bjergene, hvortil han fik det leveret. Der er i passet stemplet en indrejse og udrejse i [A] Lufthavnen i [hjemby] i 2009, og der er herudover endnu et udrejsestempel i passet. Ansøgeren har herom forklaret, at han selv har lavet det. Flygtningenævnet kan ikke lægge denne forklaring til grund, og lægger derfor til grund, at ansøgeren i 2009 i [hjemby] fik udstedt et iransk pas, ligesom han er indrejst og udrejst lovligt i Iran via [A] Lufthavnen i [hjemby]. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at Udlændingestyrelsen [i foråret] 2010 modtog en ansøgning fra ansøgeren om, at hans opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet. Af ansøgningen fremgår, at ansøgeren [i vinteren 2009/2010] udrejste af Danmark og var udrejst i fem måneder, og at ansøgeren var i Iran, hvor han boede hos sin [familiemedlem II] i [hjemby], fordi han skulle hjælpe hende, efter hans [familiemedlem III] var død. Nævnet har videre lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2010 modtog endnu en ansøgning om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet, hvoraf fremgår bl.a., at ansøgeren også var i Iran fra [dato – dato i foråret] 2010, hvor han igen boede hos sin [familiemedlem II] i [hjemby]. Ansøgeren har herudover under nævnsmødet forklaret, at han har været i Iran i 2016 og 2020. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren generelt frygter de iranske myndigheder og ikke er enig i den måde, som landet ledes på, kan ikke føre til et en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/20223/30/sme
