Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk kurder og har oplyst, at han er kristen fra [by og provins], Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive tilbageholdt og henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været aktiv for det politiske parti [partinavn]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i Danmark har deltaget i [parti] møder som sympatisør, hvor han optræder på filmklip og billeder, der er offentliggjort blandt andet på flere kurdiske nyhedsmedier. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han er konverteret til kristendommen i Danmark, hvorfor han tillige frygter forfølgelse fra de iranske myndigheders side. Flygtningenævnet bemærker vedrørende klagerens asylmotiv angående konversion til kristendommen, at det som udgangspunkt giver anledning til en vis usikkerhed om det religiøse motiv, at ansøgeren efter at være fremkommet med andre asylmotiver, som han har fået afslag på af Flygtningenævnet, er fremkommet med en henvisning til konversion til kristendommen som et yderligere asylmotiv. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren ved den tidligere sag i Flygtningenævnet anførte, at han var ateist, og at han ikke troede på nogen gud. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgernes forklaring om hans konversion til kristendommen forekommer noget ureflekteret og usammenhængende, og at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre dybere for sin indre afklaringsproces, kristne overbevisning eller hans beslutning om at blive døbt. Flygtningenævnet bemærker videre, at ansøgerens kendskab til kristendommen på nogen punkter ikke er så stor og er af mere overordnet og generel karakter og flere gange er blevet forvekslet med islamiske beretninger. De fremlagte udtalelser fra kirker kan ikke føre til en ændret vurdering. Den omstændighed, at ansøgeren har slået opslag med kristne budskaber op på ansøgerens [socialt medie I] og [socialt medie II] kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke kan anses for at have været i de iranske myndigheders søgelys ved sin udrejse af Iran, og at det af det tilgængelige baggrundsmateriale, herunder særligt af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælps rapport "House Churches and Converts" fra februar 2018 fremgår, at deklarering af konversion til kristendommen på Facebook i sig selv ikke leder til forfølgelse men muligt til monitorering. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de iranske myndigheder skulle være bekendt med ansøgerens kristne aktiviteter på hans profiler [socialt medie I] og [socialt medie II], og at han som følge heraf skulle være i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker vedrørende ansøgerens asylmotiv angående politisk aktivitet for [parti] i Danmark, at han har oplyst, at han har deltaget i en række demonstrationer i Danmark mod det iranske styre, og at han sympatiserer med [parti]. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans bror er aktiv i [parti] i Danmark. Ansøgeren har fremlagt filmklip og billeder fra demonstrationer, hvor han deltog, herunder nogle gange som vagt, hvor ansøgerens navn ikke fremgår, hvilke film og billeder er offentliggjort på flere kurdiske en nyhedsmedier. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren herved er kommet i de iranske myndigheders søgelys. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de iranske myndigheder skulle være bekendt med ansøgerens aktiviteter på [socialt medie I] og [socialt medie II] med hensyn til politisk aktivitet, og at han som følge heraf skulle være i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2023/28/MSAI