Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2021.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og har oplyst, at han er født sunnimuslim, men at han ikke er troende. Han kommer fra landsbyen [by A], [by B] i Iran. Ansøgeren har sympatiseret med KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at den iranske sikkerhedstjeneste vil sende ham i krig i Syrien, som en del af Basij-enheden. Ansøgeren frygter videre de iranske myndigheder vil slå ham ihjel, fordi han unddrog sig militærtjeneste efter, at han havde underskrevet papirerne til den militære ordre for sin udsendelse til Syrien. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder vil anholde, fængsle eller slå ham ihjel, idet hans familie har været politisk aktive for KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han seks måneder forud for sin udrejse af Iran blev afhørt af sikkerhedstjenesten, som afhørte ham om hans familie i udlandet. Ansøgeren har videre oplyst, at sikkerhedstjenesten kontaktede ham telefonisk to gange i de følgende måneder. En måned forud for sin udrejse af Iran blev ansøgeren indkaldt af sikkerhedstjenesten, som fratog ansøgeren hans iranske nationalitetspas, og orienterede ham om, at han skulle udsendes med militæret til Syrien. Ansøgeren har endvidere oplyst, at sikkerhedstjenesten bad ham underskrive nogle dokumenter, hvilket han følte sig nødsaget til. Ansøgeren har endeligt oplyst, at han udrejste illegalt af Iran inden tidspunktet for udstationeringen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren blev indkaldt til at møde hos den iranske sikkerhedstjeneste, hvor han blev bedt om at underskrive nogle dokumenter, som han ikke fik mulighed for at læse inden underskrivelsen. Han underskrev herefter dokumenterne uden at være bekendt med indholdet, hvilket han gjorde som følge af den i situationen liggende trussel om at blive tilbageholdt, hvis han nægtede at underskrive. Det beror på den ene side på ansøgerens egen formodning, at dokumenterne angik et samtykke til en frivillig rekruttering til Basij til udsendelse til krigen i Syrien, men det lægges på den anden side efter ansøgerens forklaring til grund, at han samtidig fik oplyst, at han skulle møde hos sikkerhedstjenesten nogle uger senere med henblik på udsendelse til Syrien. Den omstændighed, at ansøgeren er udeblevet fra militærtjeneste som udsendt til Syrien, findes ikke at være en konflikt, som er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på baggrundsoplysningerne om, at der som udgangspunkt ikke sker tvangsrekruttering til krigen i Syrien, og at der derfor ikke er sanktioner forbundet med at udeblive fra tjeneste i Syrien, men at militæret har egne regler. Uanset om ansøgeren herefter muligt skal betragtes som deserteret, fremgår det af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at straffen for at desertere og tillige for ulovlig udrejse ikke er uforholdsmæssig. Hertil kommer, at ansøgerens familie fortsat har ophold i Iran uden at være blevet opsøgt af eller oplevet problemer med de iranske myndigheder efter ansøgerens udrejse. Ansøgeren findes på denne baggrund ikke at have sandsynliggjort, at han ved sin udrejse af Iran var i asylbegrundende risiko. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle være særligt profileret i forhold til KDPI i Iran. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens familie fortsat kan opholde sig i Iran uden problemer, og at ansøgeren aldrig selv har oplevet konflikter eller problemer på baggrund af hans [familiemedlem A’s] tidligere medlemskab til KDPI. Den omstændighed, at ansøgeren har været indkaldt til samtaler med den iranske sikkerhedstjeneste, hvor han er blevet udspurgt om sin [familiemedlem B’s] og sin [familiemedlem C’s] opholdssted, kan ikke tillægges nogen afgørende betydning. Det forhold, at ansøgerens [familiemedlem B’s] og [familiemedlem C’s]er blevet meddelt asyl i Danmark kan i den forbindelse i sig selv begrunde, at ansøgeren er i en afledt risiko for forfølgelse, som følge af disse familiemedlemmers forhold. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb som omfattet af § 7, stk. 2. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i Iran ikke i sig selv kan begrunde, at der kan meddeles ansøgeren asyl. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet på denne baggrund, at ansøgeren ikke kan meddeles asyl efter udlændingelovens § 7.” Iran/2023/23/sme
