Nævnet omgjorde i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Eritrea, således at vedkommende blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Indrejst i 2018.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk [etnicitet] og kristen ortodoks af trosretning fra [by], Eritrea. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren sammen med sine fem børn indrejste i Danmark [i fjerde kvartal af 2018] som familiesammenførte til klagerens herboende ægtefælle. Klageren indgav ansøgning om asyl [i efteråret] 2019. [I efteråret] 2019 blev hun meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af illegal udrejse fra Eritrea. [Klagerens advokat] har [i vinteren 2022/2023] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Under mødet i Flygtningenævnet har klagerens advokat nedlagt påstand om, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvens af, at klagerens [to børn, A og B, i efteråret 2019] blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren og dennes to [børn, A og B] i Eritrea boede sammen, at de sammen udrejste af Eritrea og indrejste i Danmark i [fjerde kvartal af 2018], og at de søgte om asyl i [efteråret] 2019. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klageren og de nævnte [børn, A og B] boede sammen på tidspunktet, hvor de søgte om asyl i Danmark. Efter Flygtningenævnets praksis kan personer, der tilhører samme familieenhed, i visse situationer opnå konsekvensstatus som følge af deres nære familiemæssige tilknytning til hinanden. På det tidspunkt – [i efteråret] 2019 – hvor klagerens [barn A] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, var [barnet] 17 år og boede sammen med klageren. I 2019 fulgte det allerede af Flygtningenævnets praksis – vedrørende somaliske forældre til børn, der var i risiko for omskæring – at forældre som en konsekvens af børnenes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, også kunne blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at klageren derfor burde være meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, i konsekvens af i hvert fald [det] da mindreårige [barn A’s] opholdstilladelse [i efteråret 2019]. Anerkendelsen af flygtningestatus må anses som en konstaterende retsakt, og klageren skal derfor stilles som om udlændingemyndighederne på daværende tidspunkt havde truffet den rette afgørelse. Det forhold, at klageren og [barn A] ikke længere bor sammen, der er efterfølgende forhold, kan ikke tillægges betydning. Flygtningenævnet omgør herefter Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren og hendes to medfølgende børn, [C og D], meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 7, stk. 1 fastsættes af Udlændingestyrelsen.” Erit/2023/4/MKTO
