Nævnet omgjorde i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af ud-lændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der har indgivet ansøgning om asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klagerens kæreste og mindreårige barn opholder sig i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Efter en gennemgang af sagen finder Flygtningenævnet grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har fået meddelt endelig afslag på asyl i Danmark [i foråret] 2021, og at hun siden denne afgørelse hverken har været udrejst af medlemsstaternes område eller har modtaget en første afgørelse med hensyn til substansen om hendes ansøgninger om asyl i andre med-lemsstater. Nævnet bemærker hertil, at et af hovedformålene med Dublinforordningen er at forhindre en asylansøger i at indgive asylansøgninger i flere medlemsstater, ligesom formålet er at sikre, at den med-lemsstat, som asylansøgeren først søger om asyl i, er ansvarlig for enten at acceptere eller afvise asyl, og at asylansøgeren ikke må genstarte asylprocessen i en anden medlemsstat. Formålet er således blandt andet at forhindre, at en asylansøger, efter at have fået endelig afslag på asyl i en medlemsstat, får behandlet sin ansøgning om asyl i en anden medlemsstat. Nævnet er opmærksom på, at Danmark ikke er den første med-lemsstat, som klageren har søgt om asyl i. Danmark er imidlertid, ifølge de for nævnet foreliggende oplys-ninger, den seneste medlemsstat, hvor klageren har fået færdigbehandlet sin asylsag. Det følger heraf, at Tyskland rettelig skulle have anmodet Danmark frem for Italien om at tilbagetage klageren i medfør af Dub-linforordningens artikel 18, stk. 1, litra d. På den anførte baggrund og efter en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder og særlige forløb, sammenholdt med hovedprincippet i Dublinforordningen, hvorefter en ansøgning om asyl kun skal behandles af én medlemsstat, omgør Flygtningenævnet Udlændin-gestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2023, således at klagerens ansøgning om asyl skal behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17. Det findes herefter ufornødent at tage stilling til det, som DRC Dansk Flygtningehjælp i øvrigt har anført til støtte for, at klagerens asylsag realitetsbehandles i Danmark. Flygt-ningenævnet skal i den forbindelse bemærke, at nævnet anser klagerens nye ansøgning om asyl som en anmodning om genoptagelse af hendes tidligere asylsag, som blev færdigbehandlet af nævnet [i foråret] 2021. Flygtningenævnet vil snarest behandle klagerens genoptagelsesanmodning.”. Dub-Tysk/2023/16/imbs
