Nævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Schweiz i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der var meddelt afslag på asyl i Schweiz. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren i Schweiz frygtede at blive sendt tilbage til sit oprindelsesland, og at klageren følte sig utilpas i Schweiz, da hun oplevede, at folk fulgte efter hende. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påbe-råber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforord-ningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Schweiz. Flygtningenævnet finder på denne bag-grund, at Schweiz er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Schweiz dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det be-mærkes herved, at Schweiz [i vinteren 2022/2023] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågæl-dende bestemmelse. Det anførte om, at klageren frygter at vende tilbage til Schweiz, da hun er bange for at blive sendt til [sit oprindelsesland], kan ikke føre til, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at Schweiz har tiltrådt Flygtningekonventionen og den Europæ-iske Menneskerettighedskonvention, og at der ikke er holdepunkter for at tro, at Schweiz ikke lever op til sine internationale forpligtelser, herunder princippet om non-refoulement. Det i øvrigt anførte af klage-ren om, at hun i Schweiz flere gange følte sig utilpas, da hun oplevede, at folk fulgte efter hende, kan hel-ler ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at såfremt klageren ople-ver problemer med privatpersoner i Schweiz, må hun må henvises til at rette henvendelse til de schweizi-ske myndigheder, der må antages at have vilje og evne til at yde klageren den fornødne hjælp og beskyt-telse. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgø-relse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Schw/2023/1/EEB
