Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Østrig i medfør af udlæn-dingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Østrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren var mindreårig. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være om-fattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter regler-ne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er registreret med Eurodac-hit [i efteråret] 2022 i Østrig, at Østrig efter de foreliggende oplysninger er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 25, stk. 2, såkaldt accept by default, og at Øst-rig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det forhold, at DRC Dansk Flygtningehjælp har henvist til, at klageren er mindreårig, kan ikke føre til en ændret vurde-ring. Flygtningenævnet henviser herved til afgørelsen af dags dato vedrørende klagerens alder af, hvor Flygtningenævnet har fastsat klagerens fødselsdato til [en dato, hvorefter klageren er over 18 år]. Det for-hold, at klageren til DRC Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at han frygter at vende tilbage til Østrig, da han blev opsøgt af to personer, der nævnte hans fars navn og spurgte, om han var søn af denne person, kan ikke føre til en ændret vurdering. Endvidere kan det forhold, at klageren har oplyst, at han er blevet hård-hændet og dårligt behandlet af det østrigske politi, der truede klageren med, at han ville blive sendt tilbage til [en anden medlemsstats] politi, hvis han ikke afgav sine fingeraftryk, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinte-ren 2022/2023] ifølge referatet har oplyst, at han ikke har oplevet nogen konkrete konflikter i Østrig. Flygt-ningenævnet finder, at såfremt klageren oplever problemer med grupperingen eller privatpersoner i Østrig, må klageren henvises til at rette henvendelse til de østrigske myndigheder, der må antages at have vilje og evne til at yde klageren den fornødne hjælp. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og leve-vilkår for asylansøgere i Østrig er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Østrig, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at til-sidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den bag-grund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Østr/2023/4/kdo