dub-kroa20238

Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Kroatien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Kroatien. Sagen blev behandlet på formandskompetence. DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Kroatien, herunder risikoen for push-backs og nægtelse af adgang til asylproceduren, samt at klageren ved overførsel til Kroatien vil være i reel risiko for at blive udsendt i strid med princippet om non-refoulement. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygt-ningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en ud-lænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren [i vinteren 2022/2023] har ansøgt om international beskyttelse i Kroatien og herefter er udrejst af Kroatien, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtnin-genævnet finder på denne baggrund, at Kroatien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 20, stk. 5, og at Kroatien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Kroatien [i foråret 2023] har accepteret at modtage klageren i med-før af pågældende bestemmelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har principalt gjort gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark under henvisning til de generelle forhold for asylansøgere i Kroatien, herunder risikoen for push-backs og nægtelse af adgang til asylproceduren, samt at klageren ved overfør-sel til Kroatien vil være i reel risiko for at blive udsendt til Rusland i strid med princippet om non-refoulement. DRC Dansk Flygtningehjælp har subsidiært gjort gældende, at klagerens sag skal realitetsbe-handles i Danmark under henvisning til Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. Flygtningenævnet bemær-ker, at der ikke er grunde til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i modtageforholdene i Kroa-tien, at en overførsel af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i EU-chartrets artikel 4. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til AIDA’s ”Country Report: Croatia, 2021 Update”, udgivet i april 2022, side 79-102, som indeholder en beskrivelse af modta-geforholdene i Kroatien. Af side 52 fremgår videre, at Dublinreturnees ikke oplever udfordringer ved ad-gangen til modtagecentrene, når disse ikke tidligere har fået afslag på asyl i Kroatien. Det af klageren an-førte om, at medarbejderne på det kroatiske asylcenter, hvor han opholdt sig i cirka en dag, var ligeglade med ham, talte aggressivt til ham, og at han generelt følte sig utryg, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren efter de for nævnet foreliggende oplysninger ikke ses at have klaget over de anførte forhold. Klageren må derfor, såfremt han fortsat oplever problemer med persona-let på asylcentrene, henvises til at klage til en overordnet myndighed i Kroatien. Flygtningenævnet finder, at heller ikke det anførte om klagerens helbredmæssige forhold, herunder at han lider af angst, som han modtager medicin for, kan føre til, at der ikke kan ske overførsel af klageren til Kroatien. Flygtningenæv-net har herved lagt vægt på, at det fremgår af AIDA’s rapport på side 91 ff., at asylansøgere i henhold til kroatisk lovgivning har adgang til akut lægehjælp samt nødvendig behandling af alvorlige sygdomme og alvorlige psykiske lidelser, og at særligt sårbare grupper har ret til psykosocial støtte og bistand i pressede situationer. Ligeledes fremgår det af rapporten, at lægehjælp er tilgængelig i modtagecentrene og på sundhedscentre i Zagreb og Kutina, og at der ved asylregistreringen finder en helbredsmæssig screening sted med lægetjek samt samtale med psykolog eller socialrådgiver fra Kroatisk Røde Kors for at vurdere den enkeltes behov og identificere sårbarheder. Tilsvarende oplysninger fremgår af DRC Dansk Flygtnin-gehjælps rapport ”Temarapport: Kroatien – Modtageforhold for Dublin-returnees”, udgivet i januar 2022. Flygtningenævnet er opmærksom på oplysningerne om, at navnlig adgangen til behandling for psykiske lidelser er vanskelig, og at der ifølge Swiss Refugee Council’s rapport fra december 2021 ”Situation for asylum seekers and beneficiaries of protection with mental health problem in Croatia” er mangel på pas-sende psykologisk og psykiatrisk hjælp til blandt andet Dublinreturnees, da de ikke falder inden for kate-gorien akutte tilfælde, men i stedet har behov for kontinuerlig psykologisk behandling. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at disse oplysninger sammenholdt med de for nævnet foreliggende oplysninger vedrørende klageren, kan føre til, at der ikke kan ske overførsel af klageren til Kroatien. For så vidt angår asylproceduren i Kroatien bemærker Flygtningenævnet, at denne ifølge de baggrundsoplysninger, som nævnet er i besiddelse af, er behæftet med visse mangler. Dette er navnlig kommet til udtryk i forbindelse med, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i de seneste par år har truffet afgørelse i flere sager vedrørende Kroatiens praksis om at nægte adgang til asylproceduren gennem anvendelsen af push-back ved landets grænser samt myndighedernes brug af uforholdsmæssig magtanvendelse ved grænsen, her-under i dom af 18. november 2021 i sagen M.H. m.fl. mod Kroatien (sagsnr. 15670/18 og 43115/18). Flygtningenævnet bemærker videre, at der fortsat verserer en række sager ved menneskerettighedsdom-stolen, herunder S.B. m.fl. mod Kroatien (sagsnr. 18810/19). Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at asylansøgere, der indrejser fra Bosnien-Hercegovina og andre tredjelande til Kroatien med hen-blik på at søge asyl, i et vist omfang oplever problemer med at få adgang til landets asylprocedure. Uanset de foreliggende oplysninger om push-back fra Kroatien finder Flygtningenævnet, at der ikke er grund til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren i Kroatien, at det kan begrunde, at der generelt ikke kan ske overførsler af personer, herunder tjetjenere, der har søgt om asyl og er blevet regi-streret som asylansøgere i Kroatien, og som bliver overført i henhold til Dublinforordningen. I forhold til den konkrete sag bemærkes, at klageren [i vinteren 2022/2023] blev registreret som asylansøger i Kroati-en, og at Kroatien [i foråret 2023] som nævnt har accepteret at tilbagetage klageren. Der kan i den forb-indelse henvises til AIDA’s rapport, side 52, vedrørende forholdene for Dublinreturnees, hvoraf fremgår, at: ”Applicants who are returned from other Member States in principle do not face any obstacles to ac-cess the procedure for granting international protection in Croatia. However, those who had left Croatia before the end of procedure and therefore had their case suspended, have to re-apply for international procedure (if they wish) once they return to Croatia, and thereby re-enter their initial procedure, in line with Article 18(2) of the Dublin III Regulation.” Endvidere fremgår det af DRC Dansk Flygtningehjælps rap-port ”Temarapport: Kroatien – Modtageforhold for Dublinreturnees”, udgivet i januar 2022, at det kroati-ske indenrigsministerium har oplyst, at Dublinreturnees ikke har problemer med adgang til asylsystemet eller modtageforhold. Flygtningenævnet bemærker, at Kroatien har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Dublinfor-ordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og der gælder således en formodning for, at behandlingen af ansøgere om en sådan beskyttelse i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. Flygtningenævnet finder såle-des, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Kroatien ikke er af en sådan karakter, at Dan-mark er afskåret fra at overføre klageren til Kroatien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtninge-nævnet finder derudover, at det anførte om risikoen for, at de kroatiske myndigheder vil afvise at be-handle klagerens asylansøgning og sende ham tilbage til Tjetjenien, Rusland, ikke er således underbygget, at dette kan føre til en ændret vurdering. Der henvises i den forbindelse til det ovenfor anførte, ligesom der henvises til, at det som anført nedenfor forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen indhenter en garanti fra de kroatiske myndigheder, inden en overførsel af klageren finder sted. Endelig finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørel-se, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. Under hensyn til oplysningerne vedrørende klagerens helbredsmæssige forhold, forudsætter Flygtningenævnet, at Hjem-rejsestyrelsen forud for udsendelse af ham underretter de kroatiske myndigheder om hans særlige be-hov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinfor-ordningens artikel 32. Efter de foreliggende oplysninger om, at der i et vist omfang sker push-backs fra Kroatien til Bosnien-Herzegovina og andre tredjelande, og at det efter baggrundsoplysningerne ikke fuld-stændig kan udelukkes, at det også gælder Dublinreturnees, forudsætter Flygtningenævnet, at Hjemrejse-styrelsen forud for en overførsel af klageren til Kroatien indhenter en garanti fra de kroatiske myndighe-der om, at klagerens sag tages under realitetsbehandling i Kroatien i overensstemmelse med dets EU-retlige og øvrige internationale forpligtelser, såfremt en overførsel fra Kroatien til en anden medlemsstat i medfør af Dublinforordningen ikke finder sted.” Dub-Kroa/2023/8/anfi