dub-kroa20237

Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Kroatien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Kroatien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Kroatien, herunder asylansøgeres risiko for push-backs og frihedsberøvelse, samt klagerens tilknytning til Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren [i efteråret] 2022 har søgt om internatio-nal beskyttelse i Kroatien, og at klageren herefter er udrejst af Kroatien, inden hans asylsag var færdigbe-handlet. Det følger herefter af Dublinforordningens artikel 20, stk. 5, at Kroatien som det første land, der blev indgivet ansøgning om international beskyttelse til, som udgangspunkt er forpligtet til at tilbagetage klageren med henblik på at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Kroatien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 20, stk. 5, og at Kroatien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det be-mærkes herved, at Kroatien [i vinteren 2022/2023] har accepteret at modtage klageren i medfør af på-gældende bestemmelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort gældende, at klagerens asylsag skal be-handles i Danmark under henvisning til klagerens tilknytning til Danmark, de generelle forhold for asylan-søgere i Kroatien, herunder risikoen for frihedsberøvelse, risikoen for push-backs og nægtelse af adgang til asylproceduren, og klagerens frygt for refoulement. Flygtningenævnet bemærker hertil, at der ikke er grunde til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i modtageforholdene i Kroatien, at en overfør-sel af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling som defineret i EU-chartrets artikel 4. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til AIDA’s ”Country report: Croatia, 2021 Update”, udgivet i april 2022, side 79-102, som indeholder en beskrivelse af modtageforholdene i Kroatien. Af side 52 fremgår videre, at Dublin-returnees ikke oplever udfordringer ved adgangen til mod-tagecentrene, når disse ikke tidligere har fået afslag på asyl i Kroatien. Det af klageren anførte over for DRC Dansk Flygtningehjælp om indkvarteringsforholdene og de kroatiske myndigheders behandling af asylansøgere, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er oplysninger om, at klageren skulle have klaget over de påberåbte forhold. Klageren må derfor henvises til at klage til en overordnet myndighed i Kroatien over konkrete forhold, såfremt han oplever, at disse ikke er tilfredsstil-lende. Vedrørende det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren ved en overførsel til Kroati-en vil være i risiko for frihedsberøvelse, henviser Flygtningenævnet til baggrundsmaterialet vedrørende Kroatien, herunder AIDA’s ovennævnte rapport, hvoraf det på side 104 fremgår blandt andet, at friheds-berøvelse sjældent anvendes i Dublinsager. For så vidt angår asylproceduren i Kroatien bemærker Flygt-ningenævnet, at denne ifølge de baggrundsoplysninger, som nævnet er i besiddelse af, er behæftet med visse mangler. Dette er navnlig kommet til udtryk i forbindelse med, at Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstol i de seneste par år har truffet afgørelse i flere sager vedrørende Kroatiens praksis om at nægte adgang til asylproceduren gennem anvendelsen af push-back ved landets grænser samt myndig-hedernes brug af uforholdsmæssig magtanvendelse ved grænsen, herunder i dom af 18. november 2021 i sagen M.H. m.fl. mod Kroatien (sagsnr. 15670/18 og 43115/18). Flygtningenævnet bemærker videre, at der fortsat verserer en række sager ved menneskerettighedsdomstolen, herunder S.B. m.fl. mod Kroatien (sagsnr. 18810/19). Dertil kommer, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder AIDA’s oven-nævnte rapport, at der er rapporter om push-backs. Flygtningenævnet lægger til grund, at asylansøgere, der indrejser fra Bosnien-Herzegovina og andre tredjelande til Kroatien med henblik på at søge asyl, i et vist omfang oplever problemer med at få adgang til landets asylprocedure. Spørgsmålet er herefter, om de samme forhold gør sig gældende for Dublin-returnees, herunder om klageren ved en overførsel fra Danmark til Kroatien som Dublin-returnee vil have adgang til en reel asylsagsbehandling. Af DRC Dansk Flygtningehjælps rapport ”Temarapport: Kroatien – Modtageforhold for Dublin-returnees”, udgivet i ja-nuar 2022, fremgår på side 4: ”CPS [Centre for Peace Studies] oplyser, at der har været rapporteret om, at nogle ansøgere, der er blevet Dublin-overført til Kroatien, har oplevet push-back til Bosnien-Herzegovina, selvom de ikke tidligere har haft et ophold der. CPS oplyser yderligere, at det er sikrest at informere en NGO i Kroatien om en kommende overførsel, således at denne kan monitorere, at vedkommende faktisk forbliver i Kroatien. CPS tilføjer, at situationen med push-backs er blevet bedre efter Lighthouse Reports i oktober 2021 udgav artikler om situationen i Kroatien. Det har i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport ikke været muligt at få disse oplysninger om push-backs af Dublin-returnees bekræftet fra andre kilder.” Det fremgår endvidere af Swiss Refugee Councils tysksprogede rapport ”Polizeigewalt in Bulgarien und Kroatien: Konsequenzen für Dublin-Überstellungen”, udgivet den 13. september 2022, at det ikke kan udelukkes, at Dublin-returnees, ligesom asylansøgere, der indrejser i Kroatien fra tredjelande, vil blive udsat for vold og push-back i strid med EMRK artikel 3. Swiss Refugee Council har i rapporten på bag-grund heraf anmodet EU’s medlemsstater om at suspendere overførslen af asylansøgere til Kroatien. Det fremgår imidlertid af AIDA’s rapport på side 52: ”Applicants who are returned from other Member States in principle do not face any obstacles to access the procedure for granting international protection in Cro-atia. However, those who had left Croatia before the end of procedure and therefore had their case sus-pended, have to re-apply for international procedure (if they wish) once they return to Croatia, and thereby re-enter their initial procedure, in line with Article 18(2) of the Dublin III Regulation.” Af DRC Dansk Flygtningehjælps rapport fremgår endvidere, at det kroatiske indenrigsministerium har oplyst, at Dublin-returnees ikke har problemer med adgang til asylsystemet eller modtageforhold. Flygtningenæv-net bemærker derudover, at det af Freedom House’s rapport ”Freedom in the World 2023”, udgivet i marts 2023, fremgår, at push-back sker i mindre omfang end tidligere. Videre bemærker Flygtningenæv-net, at det ifølge DRC Dansk Flygtningehjælp udelukkende har været muligt at få oplysninger om push-backs af Dublin-returnees bekræftet af én kilde, jf. ovenfor. Kroatien har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Dublin-forordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og der gælder således en formodning for, at behandlingen af ansøgere, herunder [personer af klagerens nationalitet] ansøgere, om en sådan beskyttelse i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte in-ternationale konventioner. Uanset de foreliggende oplysninger om push-back fra Kroatien til Bosnien-Herzegovina og andre tredjelande finder Flygtningenævnet ikke, at der er grund til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren i Kroatien, at det kan begrunde, at der generelt ikke kan ske overførsler af personer, herunder [personer af klagerens nationalitet], der har søgt og er blevet regi-streret som asylansøgere i Kroatien, og som bliver overført i henhold til Dublinforordningen. I forhold til den konkrete sag bemærkes, at klageren som anført ovenfor [i efteråret] 2022 blev registreret som asyl-ansøger, og at klageren fik adgang til blandt andet indkvartering i et asylcenter. Kroatien har som nævnt også accepteret at tage klageren tilbage. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Kroatien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre kla-geren til Kroatien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Det forhold, at klagerens [familiemedlemmer] har opholdstilladelse i Danmark, kan ikke føre til, at asylansøgningen alligevel bør behandles i Danmark. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at relationen ikke er omfattet af familiebegrebet i forordningens artikel 2, litra g. Det forhold, at klageren tidligere har haft opholdstilladelse i Danmark i [nogle] år som familiesammenført til [sit familiemedlem], kan ligeledes ikke føre til, at asylansøgningen bør behandles i Danmark. Vedrørende det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, at klageren er flyg-tet sammen med sin udvidede familie, der søger asyl på baggrund af samme konflikt som ansøgeren, henviser Flygtningenævnet til, at disse personers sager behandles særskilt. Herefter, og da der heller ikke efter sagens øvrige oplysninger foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17, finder Flygtningenævnet efter en gennemgang af sagen ikke grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændin-gelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. Efter de foreliggende oplysninger om, at der i et vist omfang sker push-backs fra Kroatien til Bosnien-Herzegovina og andre tredjelande, og at det efter baggrundsoplysningerne ikke fuldstændig udelukkes, at det også gælder Dublin-returnees, forudsætter Flygtningenævnet, at Hjemrejsestyrelsen forud for en overførsel af klageren til Kroatien ind-henter en garanti fra de kroatiske myndigheder om, at klagerens sag tages under realitetsbehandling i Kroatien i overensstemmelse med dets EU-retlige og øvrige internationale forpligtelser, såfremt en over-førsel fra Kroatien til en anden medlemsstat i medfør af Dublinforordningen ikke finder sted.” Dub-Kroa/2023/7/EEB.