dub-kroa20236

Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Kroatien i medfør af ud-lændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Kroatien. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Kroatien, herunder risikoen for push-backs og næg-telse af adgang til asylproceduren, samt at klageren ved overførsel til Kroatien vil være i reel risiko for at blive udsendt i strid med princippet om non-refoulement. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtnin-genævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overfør-sel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren [i vinteren 2022/2023] har ansøgt om international beskyttelse i Kroatien og herefter er udrejst af Kroatien, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet fin-der på denne baggrund, at Kroatien er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 20, stk. 5, og at Kroatien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Kroatien [i foråret 2023] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har gjort gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Dan-mark under henvisning til de generelle forhold for asylansøgere i Kroatien, herunder risikoen for push-backs og nægtelse af adgang til asylproceduren, samt at klageren ved overførsel til Kroatien vil være i reel risiko for at blive udsendt til Rusland i strid med princippet om non-refoulement. Flygtningenævnet bemærker hertil, at der ikke er grunde til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i modtageforholdene i Kroa-tien, at en overførsel af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i EU-chartrets artikel 4. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til AIDA’s ”Country Report: Croatia, 2021 Update”, udgivet i april 2022, side 79-102, som indeholder en beskrivelse af modta-geforholdene i Kroatien. Af side 52 fremgår videre, at Dublin-returnees ikke oplever udfordringer ved ad-gangen til modtagecentrene, når disse ikke tidligere har fået afslag på asyl i Kroatien. Det af klageren anfør-te om, at han i Kroatien blev tilbageholdt i et døgns tid, hvor han fik taget fingeraftryk, og hvor han ikke blev tilbudt mad eller drikke eller samtale med en tolk, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det af klage-ren anførte om, at medarbejderne på det kroatiske asylcenter, hvor han opholdt sig i cirka to dage, var lige-glade med ham og talte aggressivt til ham, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren efter de for nævnet foreliggende oplysninger ikke ses at have klaget over de anførte forhold. Klageren må derfor, såfremt han fortsat oplever problemer med personalet på asylcentrene, henvi-ses til at klage til en overordnet myndighed i Kroatien. For så vidt angår asylproceduren i Kroatien bemær-ker Flygtningenævnet, at denne ifølge de baggrundsoplysninger, som nævnet er i besiddelse af, er behæftet med visse mangler. Dette er navnlig kommet til udtryk i forbindelse med, at Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstol i de seneste par år har truffet afgørelse i flere sager vedrørende Kroatiens praksis om at nægte adgang til asylproceduren gennem anvendelsen af push-back ved landets grænser samt myndigheder-nes brug af uforholdsmæssig magtanvendelse ved grænsen, herunder i dom af 18. november 2021 i sagen M.H. m.fl. mod Kroatien (sagsnr. 15670/18 og 43115/18). Flygtningenævnet bemærker videre, at der fortsat verserer en række sager ved menneskerettighedsdomstolen, herunder S.B. m.fl. mod Kroatien (sagsnr. 18810/19). Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at asylansøgere, der indrejser fra Bosnien-Hercegovina og andre tredjelande til Kroatien med henblik på at søge asyl, i et vist omfang oplever proble-mer med at få adgang til landets asylprocedure. Uanset de foreliggende oplysninger om push-back fra Kroa-tien finder Flygtningenævnet ikke, at der er grund til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asyl-proceduren i Kroatien, at det kan begrunde, at der generelt ikke kan ske overførsler af personer, herunder tjetjenere, der har søgt om asyl og er blevet registreret som asylansøgere i Kroatien, og som bliver overført i henhold til Dublinforordningen. I forhold til den konkrete sag bemærkes, at klageren [i vinteren 2022/2023] blev registreret som asylansøger i Kroatien, og at Kroatien [i foråret 2023] som nævnt har accepteret at tilbagetage klageren. Der kan i den forbindelse henvises til AIDA’s rapport, side 52, vedrørende forholdene for Dublin-returnees, hvoraf fremgår, at: ”Applicants who are returned from other Member States in princi-ple do not face any obstacles to access the procedure for granting international protection in Croatia. How-ever, those who had left Croatia before the end of procedure and therefore had their case suspended, have to re-apply for international procedure (if they wish) once they return to Croatia, and thereby re-enter their initial procedure, in line with Article 18(2) of the Dublin III Regulation.” Endvidere fremgår det af DRC Dansk Flygtningehjælps rapport ”Temarapport: Kroatien – Modtageforhold for Dublin-returnees”, udgivet i januar 2022, at det kroatiske indenrigsministerium har oplyst, at Dublin-returnees ikke har problemer med adgang til asylsystemet eller modtageforhold. Flygtningenævnet bemærker, at Kroatien har tiltrådt Flygtnin-gekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende ret-tigheder. Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og der gælder således en formodning for, at behandlingen af ansøgere om en sådan beskyttelse i hver enkelt med-lemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Kroatien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Kroatien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygt-ningenævnet finder derudover ikke, at det anførte om risikoen for, at de kroatiske myndigheder vil afvise at behandle klagerens asylansøgning og sende ham tilbage til [Tjetjenien] er således underbygget, at dette kan føre til en ændret vurdering. Der henvises i den forbindelse til det ovenfor anførte, ligesom der henvises til, at det som anført nedenfor forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen indhenter en garanti fra de kroatiske myndig-heder, inden en overførsel af klageren finder sted. Endelig finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. Efter de foreliggende oplysninger om, at der i et vist omfang sker push-backs fra Kroatien til Bosnien-Herzegovina og andre tredjelande, og at det efter bag-grundsoplysningerne ikke fuldstændig kan udelukkes, at det også gælder Dublin-returnees, forudsætter Flygtningenævnet, at Hjemrejsestyrelsen forud for en overførsel af klageren til Kroatien indhenter en garanti fra de kroatiske myndigheder om, at klagerens sag tages under realitetsbehandling i Kroatien i overens-stemmelse med dets EU-retlige og øvrige internationale forpligtelser, såfremt en overførsel fra Kroatien til en anden medlemsstat i medfør af Dublinforordningen ikke finder sted.” Dub-Kroa/2023/6/anfi