Nævnet stadfæstede i juli 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren blev ved Østre Landsrets dom [i sommeren] 2020 udvist med et indrejseforbud for bestandigt. Klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, er dermed bortfaldet, jf. udlændingelovens § 26 c. Der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Klageren er etnisk pashtun og muslim fra [by], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han flygtede fra Taliban efter at være blevet tvangsrekrutteret i 2016. Klageren har tillige henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive straffet af Taliban, fordi han har boet i vesten siden 2016. Klageren har i denne forbindelse oplyst, at han frygter Taliban som samlet enhed, men at han har en særlig frygt for de Taliban-medlemmer, der tilbageholdt ham inden udrejsen, idet de personer kan genkende ham. Klageren har videre oplyst, at han har levet et vestligt liv, idet han har festet i byen, indtaget alkohol, røget hash i en periode og haft kærester, hvilket ikke er tilladt i Afghanistan. Han har også [specifikt antal] små tatoveringer, hvilket Taliban ikke tillader. Herudover har klagerens advokat i sit indlæg henvist til, at klageren også frygter at blive tvangshvervet af Taliban. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende konflikten med Taliban til grund. Flygtningenævnet finder, at klageren har forklaret uoverensstemmende om flugten fra Taliban, som efter nævnets opfattelse er en central del af asylmotivet. Klageren har således i forbindelse med udsendelsessagen til Udlændingestyrelsen forklaret, at [den erhvervsdrivende] sagde til ham, at han skulle kravle ud ad vinduet og op i et træ, hvor han skulle vente til, det blev nat. [Den erhvervsdrivende] ville herefter med sin bils forlygter signalere, når der var fri bane. I forbindelse med klagerens oprindelige asylsag har klageren imidlertid ikke forklaret herom, men har forklaret, at [den erhvervsdrivende] kørte ham til en landsby, og at [den erhvervsdrivendes] bil ikke var parkeret langt fra [den erhvervsdrivendes arbejdsplads], hvorfor de ikke skulle gå langt. Klageren har endvidere forklaret, at Taliban ikke var til stede om dagen. Klageren har ikke givet møde for Flygtningenævnet og har dermed ikke kunne redegøre for uoverensstemmelserne. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren som følge af vestliggørelse er i risiko for forfølgelse. Nævnet har herved lagt vægt på de samme forhold som Udlændingestyrelsen. Med hensyn til klagerens frygt for at blive tvangshvervet bemærker Flygtningenævnet, at der efter EUAA’s rapport ”Common Analysis Afghanistan” fra januar 2023, side 62-63, ikke er oplysninger om, at Taliban efter magtovertagelsen foretager tvangsrekruttering til deres hær. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af sin frygt for tvangshvervning er i risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2023/43/aalk
