Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at klagerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald. Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen med den beskikkede advokats medvirken, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by A], [område] i Syrien. Han flyttede efterfølgende til [by B], Rif Damaskus, grundet [hændelse]. Klageren boede i [by B] frem til, at han afsluttede 4. klasse. Klageren flyttede derefter som 9-årig til Libanon, hvor han boede frem til, han blev 18 år. Herefter flyttede klageren tilbage til [by B], hvor han boede frem til omkring 2006/2007. Herefter rejste klageren frem og tilbage mellem Syrien og Algeriet på grund af arbejde, og fra 2013 til 2014 rejste klageren mellem Syrien og Libanon på grund af arbejde. Klageren udrejste endeligt i 2014. Klageren har oplyst at have deltaget i fredelige demonstrationer i [by B] i 2011, men har ikke ellers været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede for sin families sikkerhed, eftersom der var krig i landet. Klageren henviste på daværende tidspunkt alene til de generelle forhold i landet. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2022 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse fortsat henvist til de generelle forhold, og han har yderligere henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, idet han er blevet beskyldt for at have slået sikkerhedsfolk ihjel i 2011 i forbindelse med deltagelse i demonstrationer i [by B]. Til støtte herfor har klageren oplyst, at en tidligere nabo for omkring to år siden oplyste ham om, at han var efterstræbt af de syriske myndigheder for som en del af en gruppe at have slået militærpersonel ihjel. Han har aldrig selv modtaget nogen information om beskyldningen, og han ved ikke præcis hvornår, at det skulle være sket. Han formoder, at beskyldningerne opstod i forbindelse med de demonstrationer, som han i 2011 deltog i. Hans nabo blev bekendt med beskyldningerne i forbindelse med klagerens forsøg på at få udstedt et nationalitetspas til sine børn, idet den pågældende nabo arbejdede på paskontoret. Det var på den baggrund, at han blev gjort bekendt med beskyldningerne. Hans familie har ikke tidligere oplevet problemer på baggrund af disse beskyldninger. Om opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Syrien: Flygtningenævnet meddelte [i efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til, at personer, der kom fra områder i Syrien, hvor der foregik væbnede kampe, og hvor der var angreb mod civile, eller hvor der havde fundet sådanne handlinger sted, ved en tilbagevenden til hjemlandet måtte anses for at være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet således, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Damaskus. Danmarks internationale forpligtelser: Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i en udlændings privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, som en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse skal varetage. Flygtningenævnet skal derfor foretage en vurdering af, hvorvidt det indgreb i klagerens ret til privat- og familieliv, som en nægtelse af forlængelse af hans opholdstilladelse vil udgøre, er proportionalt i forhold til statens interesse i ikke at forlænge opholdstilladelsen, jf. herved Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2. For så vidt angår en udlænding, der er kommet til opholdslandet efter, at vedkommende er fyldt 18 år, må det antages, at et lovligt ophold i op til 8 år i almindelighed ikke vil kunne føre til, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse skal undlades, selv om udlændingen har andre væsentlige tilknytningsmomenter i form af eksempelvis uddannelse og/eller beskæftigelse. Klageren indrejste i Danmark i 2014 [da han var 45-50 år], og har haft lovligt ophold i Danmark i lidt over 8 år. Han har afsluttet Dansk 1 og har i den periode, hvor han har haft ophold her i landet, været i arbejde svarende til sammenlagt omkring 1 års fuldtidsbeskæftigelse. Flygtningenævnet vurderer, at klagerens ophold på det oplyste grundlag efter en samlet og konkret vurdering ikke har haft en sådan varighed og hans aktiviteter ikke har haft et sådant omfang, at klageren har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Familiemæssig tilknytning til Danmark: Klagerens ægtefælle og hans tre børn indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og blev [i vinteren 2015/2016] meddelt opholdstilladelse på baggrund af en familiesammenføring med klageren. Det fremgår af sagen, at klageren har oplyst, at hans ægtefælle og børn er udrejst [i sommeren] 2021 af Danmark til Sverige. Klageren har ikke afgivet forklaring for Flygtningenævnet. Det må derfor henstå i det uvisse, i hvilket omfang klageren efter ægtefællens og børnenes udrejse har haft samvær eller kontakt med dem ud over klagerens oplysning om, at han har talt med sin ægtefælle to gange siden da. På baggrund af de oplysninger, der foreligger for Flygtningenævnet, kan det ikke antages at udgøre en krænkelse af klagerens ret til familieliv, at hans opholdstilladelse nægtes forlænget, idet der lægges vægt på, at klageren ikke bor sammen med sin ægtefælle og børn, og at der ikke er oplysninger om, hvorvidt klageren har samvær med ægtefællen og børnene. Det er på den baggrund Flygtningenævnets vurdering, at klageren ikke har noget beskyttelsesværdigt familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2 (individuelle forhold): Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, på baggrund af klagerens individuelle forhold, vurderer Flygtningenævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien ikke vil være i risiko for individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse kan heller ikke Flygtningenævnet lægge til grund, at klageren har deltaget i demonstrationer i Syrien, og i den forbindelse skulle være efterstræbt af de syriske myndigheder. Flygtningenævnet har i den sammenhæng lagt vægt på, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale i 2014 har oplyst, at han ikke havde været politisk aktiv i Syrien, ligesom han ikke under samtalen har oplyst, at han havde deltaget i demonstrationer i Syrien. Klagerens forklaring under sin samtale [i foråret] 2021 om, at han skulle være efterstræbt af de syriske myndigheder på grund af beskyldninger om drab i forbindelse med hans deltagelse i demonstrationer i 2011, må tilsidesættes som udbyggende og utroværdige. Dette underbygges endvidere af, at klageren efter de foreliggende oplysninger ikke har oplevet noget konkret fra myndighederne gennem de seneste 11 år, selv om han angiveligt skulle være efterstræbt af myndighederne. Klageren har endvidere kunnet foretage regelmæssige ud- og indrejser til Syrien i perioden 2011-2014 uden at opleve problemer med de syriske myndigheder, ligesom hans ægtefælle og børn har kunne opholde sig i Syrien i perioden fra 2011 til 2015, og herefter får udstedt nationalitetspas i forbindelse med deres udrejse i 2015 uden problemer. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Syri/2023/2/ANHK
