Nævnet meddelte i juli 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i 5 år for overtrædelse af personfarlig kriminalitet samt udvist af Danmark for bestandigt.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er statsløs palæstinenser og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har deltaget i demonstrationer. Klageren har imidlertid været uvidende omkring politik. Klageren vidste ikke, hvad demonstrationerne drejede sig om. Klageren har som asylmotiv henvist til, at det syriske styre vil udsætte ham for tortur eller fængselsstraf, da klageren ikke ønsker at aftjene militærtjeneste, samt det forhold, at klageren har deltaget i demonstrationer. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har deltaget i [1-5] demonstrationer i Syrien, hvor han var tilskuer og ikke havde en særlig rolle. Klageren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han frygter familien til en kvinde ved navn, [A], som han har haft et forhold til. [A´s] familie var imod forholdet. Klageren har til støtte for sit asylmotiv herom henvist til, at han mødte [A], da han var omkring [10-15] år gammel. De havde et hemmeligt forhold uden hendes forældres accept. Klageren har videre oplyst, at [A´s] far har opdaget deres forhold, og at [A´s] familie på baggrund af dette ledte efter klageren. Klageren har hertil oplyst, at [A´s] forældre har meget magt i Syrien, og klageren frygter derfor, at [A´s] familie kan skade klageren eller klagerens familie. Klageren har endelig som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Syrien. Vedrørende klagerens asylmotiv om, at han frygter familien til kvinden [A] i Syrien, med hvem han skulle have haft et længerevarende forhold, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at klageren har sandsynliggjort sit asylmotiv om en privat konflikt. Klageren har ikke - hverken under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 eller under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2019 - tidligere oplyst om en sådan konflikt. Først efter udvisningsdommen, i forbindelse med samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2022, har han oplyst herom. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2019 blev klageren specifikt spurgt til, om han havde konflikter med privatpersoner, hvortil han svarede benægtende. Der er således tale om en stærkt udbyggende forklaring, og ansøgerens forklaring om, hvorfor han ikke tidligere har fortalt herom, fremstår ikke troværdig. Ansøgerens asylmotiv herom fremstår derfor konstrueret til lejligheden og ikke troværdig. Med hensyn til klagerens asylmotiv om, at han frygter de syriske myndigheder som følge af, at klageren har været tilskuer til [1-5] demonstrationer, som myndighederne har sagt, han har deltaget i, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at klageren har sandsynliggjort sit asylmotiv om en konflikt med myndighederne på denne baggrund. Nævnet lægger herved blandt andet vægt på, at klageren om dette punkt har svaret meget generelt, udetaljeret og afglidende. Klageren har desuden forklaret divergerende med hensyn til, hvornår demonstrationerne fandt sted. Under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 har klageren forklaret, at demonstrationerne fandt sted i 2013, mens han under nævns-mødet har forklaret, at demonstrationerne fandt sted i 2011, […]. Nævnet har endelig lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende med hensyn til opsøgningerne som følge af demonstrationerne. Under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 har klageren forklaret, at opsøgningerne af klagerens familie fandt sted dagligt og senere ugentligt. Under nævnsmødet har han derimod forklaret, at det drejede sig om i alt to-tre opsøgninger. Da klageren er [20-25] år og dermed i den militærpligtige alder, ligesom han af samvittighedsgrunde ikke ønske at aftjene militærtjeneste, finder Flygtningenævnet af denne grund, at klageren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om ansøgeren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet har lagt til grund, at klageren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., idet det må antages, at klageren er registreret i UNRWA i Syrien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerens bror, [B], har fremlagt et familieregistreringskort udstedt af UNWRA, hvor klagerens navn fremgår, og det må derfor antages, at klageren har modtaget UNRWA-ydelser, herunder uddannelse, forsørgelse og sundhed. Klageren er som udgangspunkt udelukket fra at få beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. dennes artikel 1 D, 1. pkt. Flygtningenævnet vurderer imidlertid, at klageren er omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., idet Flygtningenævnet vurderer, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en personlig usikkerhedstilstand. Flygtningenævnet vurderer, at det ikke vil være muligt for UNWRA at yde ham den nødvendige beskyttelse af dine levevilkår i Syrien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at han er i den militærpligtige alder, og at han ikke vil aftjene militærtjeneste. Flygtningenævnet vurderer derfor, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Det fremgår videre af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionens artikel 1 A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Da klageren som nævnt isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, finder Flygtningenævnet, at udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lov nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse, dels i forhold til om klageren kan udelukkes fra beskyttelse i henhold til Flygtningekonventionen. Klageren blev ved [Landrettens] ankedom [i efteråret] 2021 straffet med fængsel i 5 år og et indrejseforbud for bestandigt [for overtrædelse af personfarlig kriminalitet]. Flygtningenævnet finder, at der er tale om forbrydelser af særlig farlig karakter i Flygtningekonventionens forstand henset til, at der er tale om personfarlig kriminalitet af særlig grov beskaffenhed og karakter og længden af den idømte fængselsstraf. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af den alvorlige karakter af den kriminalitet, som klageren er dømt for, og klagerens personlige forhold, at klageren tillige må anses for at udgøre en fare for samfundet, jf. Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Herved har nævnet blandt andet lagt vægt på, at klageren blandt andet er dømt for [personfarlig kriminalitet]. Klageren, der er [20-25] år, indrejste i Danmark [i efteråret] 2015. Han er født og opvokset i Syrien, hvorfra han udrejste som [15-20] årig. Klageren er ugift og har ingen børn. Han har familiemæssig tilknytning til Danmark, idet han har her i landet har [familie]. Han har gået på [skole] i [1-5] måneder, og han er påbegyndt danskuddannelse 1. Klageren har ikke herudover haft skolegang i Danmark og er ikke i gang med en uddannelse. Han taler dansk i beskedent omfang. Han har arbejdet ulønnet en periode på [1-5] måneder hos [arbejdssted], og han har ikke opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Han har ikke nogen fritidsinteresser. I [en del år] havde han et stofmisbrug af hash, piller og kokain. Klageren har familiemæssig tilknytning til Syrien, da han har sine forældre og bedsteforældre der. Han taler og skriver arabisk. Han har er således gode forudsætninger for at klare sig i Syrien. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering og afvejning, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren er udelukket fra opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2023/1/DIEI
