Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2022. Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og muslim fra Gujrat, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive slået ihjel af en familie fra hans landsby på grund af en jord- og æreskonflikt. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at der i 2015 opstod en konflikt mellem ham og en familie i landsbyen på grund af et stykke jord, som hans far havde lovet ville tilfalde ham i arv. Den pågældende familie var interesseret i at købe jordstykket med henblik på opførelse af en tankstation, men ansøgeren var ikke interesseret i at sælge. Han afslog derfor familiens tilbud. Som følge heraf fremsatte familien trusler og lagde pres på ansøgeren og ansøgerens familie. Ansøgerens far foreslog, at konflikten skulle forelægges landsbyens ældreråd, der slog fast, at ansøgeren med rette kunne nægte at sælge jordstykket. På trods af dette fortsatte familien med presse ansøgeren til at sælge. Det endte med, at ansøgerens far blev truet hen til skødekontoret, hvor han blev tvunget til overdrage jorden mod sin vilje. Ansøgeren har videre oplyst, at han oplevede at blive efterfulgt af biler på vej til college. På sine forældres opfordring flyttede han derfor til Islamabad, hvor han opholdt sig i omkring to og et halv år. I denne periode spurgte familien efter ansøgeren og udtrykte over for ansøgerens forældre, at de ønskede, at han skulle komme tilbage til landsbyen. Ansøgeren formoder, at familien ville slå ham ihjel som hævn over, at andre familier i landsbyen havde taget afstand fra dem på grund af konflikten. Ansøgeren har endelig oplyst, at familien er rig og magtfuld, samt at de har politisk indflydelse. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren i Pakistan havde en konflikt med en anden familie om noget jord, der resulterede i, at den anden familie tvang ansøgerens far til at overdrage jorden til dem. Flygtningenævnet kan endvidere lægge ansøgerens forklaring om, at der efterfølgende opstod en æreskonflikt som udløber af jordkonflikten til grund, men Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at konflikten har en intensitet som forklaret af ansøgeren. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret udbyggende om en række omstændigheder, herunder at den anden familie har fremsat direkte trusler på livet og også har truet med våben. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at den anden familie ikke gjorde ansøgeren noget, mens han boede i landsbyen, og at han efterfølgende i flere år opholdt sig i Islamabad uden at blive opsøgt. På den baggrund og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, er Flygtningenævnet enig i, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. paki/2022/7/sahe
