Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en […] statsborger fra Marokko. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk marokkaner og sunnimuslim fra [by], Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at [ansøgeren] frygter de marokkanske myndigheder, da [ansøgeren] er alawit af trosretning. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [ansøgeren] udrejste af Marokko, da [ansøgeren] frygtede forfølgelse som følge af at være alawit. Ansøgeren har endvidere oplyst, at kongehuset er imod alawitter. Ansøgerens far har arbejdet [i en mindre stilling] i kongehuset og er på baggrund af sin trosretning som alawit blevet afskediget. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at [ansøgeren] frygter de marokkanske myndigheder, da [ansøgeren] har deltaget i demonstrationer og er i den forbindelse blevet anholdt omkring [1-5] gange. Indledningsvis bemærkes det, at ansøgeren tidligere under sin tidligere asylssag afgivet usandfærdige oplysninger, idet [ansøgeren] oplyste en anden identitet, en anden nationalitet og en anden fødselsdato, ligesom [ansøgeren] oplyste, at [ansøgeren] var forfulgt af de libyske myndigheder. Ansøgerens generelle troværdighed er derfor svækket. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at [ansøgeren] har en konflikt med de marokkanske myndigheder som følge af sin deltagelse i [1-5] demonstrationer om frihed til Sahara i 2012, 2013 og 2014, der skulle have medført efterfølgende tilbageholdelser, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at [ansøgeren] har en asylbegrundende konflikt med myndighederne af den grund. Nævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring herom til Udlændingestyrelsen fremstår generel, udetaljeret, afglidende og konstrueret til lejligheden. Herudover lægger nævnet videre vægt på, at ansøgeren problemfrit har opholdt sig i Marokko fra 2014 og indtil [ansøgerens] udrejse fra Marokko i 2018. Med hensyn til ansøgerens asylmotiver om, at [ansøgeren] frygter de marokkanske myndigheder, fordi ansøgeren og [ansøgerens] familie er alawitter, og at [ansøgerens] far har en konflikt med det marokkanske kongehus, hvorfra faren i [1990-1995] blev afskediget som […], dels fordi, at [ansøgerens] far er alawit, dels fordi faren har hemmeligheder om kongehuset, finder Flygtningenævnet heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at [ansøgeren] har en konflikt med myndighederne af disse grunde. Flygtningenævnet lægger herved blandt andet vægt på, at Udlændingestyrelsens Kontoret for Landedokumentation den 25. august 2022 har foretaget en søgning i engelsk, arabisk og fransksprogede kilder uden at finde nogen kilder, der omtaler forfølgelse af alawitter i Marokko. Dertil kommer, at den marokkanske konge ifølge baggrundsoplysningerne selv er alawit, og at det også af den grund fremstår usandsynligt, at de marokkanske myndigheder skulle forfølge alawitter, eller at ansøgerens far som følge af sin trosretning er blevet afskediget af kongehuset. Derudover har ansøgeren ikke kunnet forklare nærmere detaljeret om de mulige hemmeligheder, ansøgerens far har om kongehuset, der skulle medføre forfølgelse af faren og afledt heraf af en risiko for forfølgelse af ansøgeren. Nævnet lægger yderligere vægt på, at ansøgeren har oplyst, at ansøgerens forældre fortsat opholder sig i Marokko. Også vedrørende disse asylmotiver lægger nævnet endelig vægt på, at ansøgeren problemfrit har opholdt sig i Marokko fra 2014 og indtil [ansøgerens] udrejse fra Marokko i 2018. Ligesom hverken ansøgeren eller [ansøgerens] familie efter det oplyste er blevet opsøgt af myndighederne siden 2014. Det beror således på ansøgerens egen formodning, at [ansøgeren] vil blive forfulgt i Marokko som følge af sin trosretning eller indirekte som følge af [ansøgerens] fars forhold. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at [ansøgeren] er i en asylbegrundende situation omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse [af efteråret] 2022.” Maro/2023/1/DIEI
