Nævnet omgjorde i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libyen. Indrejst i 1997 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i 2 år og 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. [en række bestemmelser i våbenloven] samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Udlændingestyrelsen havde vurderet, at udlændingelovens § 31 ikke var til hinder for udsendelse af klageren. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Libyen. Klageren er etnisk araber fra Libyen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af myndighederne, fordi hans familie har været kritiske over for Gadaffi. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter modstandere til Gadaffi, idet han udrejste i [2010-2012] uden at deltage i modstandsbevægelsen. Klageren har endelig henvist til, at han frygter at blive udsat for vilkårlige overgreb, fordi han har et dansk sind og er frafaldet Islam. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at klagerens familie udrejste fra Libyen, fordi klagerens far og dennes familie havde været kritisk over for Gadaffi. Klagerens far havde deltaget i demonstrationer og været en del af en gruppe, som var aktivt kritiske over for Gadaffi. Klagerens far havde endvidere været fængslet. I [en årrække mellem 2004-2008] var klageren sammen med sin mor og søskende i Libyen, og klagerens mor blev i den forbindelse opsøgt af efterretningstjenesten og spurgt ind til klagerens far. Da klageren og hans familie var i Libyen i [en årrække mellem 2008-2012] blev de ved ankomsten til lufthavnen i Libyen mødt af efterretningsfolk og tilbageholdt, ligesom klagerens mor og søskende blev spurgt, hvor klagerens far var henne. De skulle herefter i starten blive hos klagerens [familiemedlem] i [en by i Libyen], hvor de ikke måtte forlade hjemmet, og hvor der var daglig kontrol. De oplevede også chikane fra naboer. Klageren blev også under opholdet samlet op på gaden af Gadaffis folk, som var voldelig ved ham og spurgte ham ind til hans far. Til støtte for sit asylmotiv har klageren videre oplyst, at han på sociale medier har udtalt sig kritisk om Gadaffis regime. Klageren har videre oplyst, at den nuværende regering er baseret på Gadaffis systemer, og at der stadig er sager mod oppositionsfolk. Til støtte for frygten for modstandere til Gadaffi har klageren oplyst, at da klageren og hans familie udrejste af Libyen igen i [2010-2012] var de bange for at blive taget af oprørsbevægelsen. Inden klageren udrejste af Libyen oplevede han endvidere at blive taget med til skydetræning af oprørsbevægelsen. Til støtte for sine asylmotiver har klageren endelig oplyst, at når man kommer til lufthavnen, er der opsøgende enheder, som undersøger folks historik. Klageren har også modtaget trusler på libysk på sine sociale medier i form af lydfiler. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter klageren ikke som følge af sin far og dennes families modstand mod Gadaffi-regimet er i personlig risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Libyen. Nævnet har herved ligesom Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at den konflikt, som faren og dennes familie havde med Gadaffi-regimet, er mere end 30 år gammel, og at der er sket en ændring af magtbalancen som følge af Gadaffis fald og død i 2011. Nævnet har også lagt vægt på, at klageren senest i perioden [en årrække mellem 2008-2012] har opholdt sig i Libyen. Klageren har forklaret, at han er opvokset i et hjem, hvor Islam blev praktiseret, og at hans forældre var disciplinerede i den henseende. Han begyndte på et tidspunkt at gøre oprør mod sine forældres måde at leve på, og han begyndte at leve som sine danske venner. Da han som [16-18]-årig flyttede hjemmefra, stoppede han helt med at praktisere Islam, og det kom til et brud med familien, hvor faren bl.a. sagde til ham, at han anså ham som frafalden. Han har for nævnet forklaret, at han ikke tror på noget. Ansøgerens opvækst minder i et vist omfang om [en af hans søskendes] opvækst. [En af hans søskende] er frafaldet Islam og er ved Flygtningenævnets afgørelse i […] vurderet at være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge heraf og som følge af [vedkommendes] fremtoning. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund og efter en samlet konkret vurdering, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring. Flertallet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han reelt er frafaldet Islam og ikke længere tror på gud. Flertallet finder efter det anførte på den baggrund og efter oplysningerne om den generelle situation i Libyen og oplysningerne om forholdene for personer, der anses for at have frafaldet Islam eller ikke praktiserer Islam på den rigtige måde, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvis han vender tilbage til Libyen. Der kan i den forbindelse henvises til bl.a. Migrationsverkets rapport om Libyen ”Säkerhetssituationen och dess påverkan på civilbefokningen” fra marts 2021 og ”Rättsligt Ställningtagande Säkerhetssituationen i Libyen” fra maj 2021, samt det hollandske udlændingeministeriums rapport ”Country og Origin Information Report on Libya” fra juni 2020 samt rapporten ”United States International Freedom Report for 2021”. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Afvejningen skal, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtninge¬konventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren er ved [Landsrettens] dom [fra] 2022 idømt fængsel i 2 år og 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ved at have været i besiddelse af en pistol, som han affyrede mindst to skud med mod en beboelsesejendom, […]. Det fremgår af dommen, at [et vidneudsagn]. Flygtningenævnet finder efter karakteren af den pådømte kriminalitet, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse i flygtningekonventionens forstand. Klageren er tidligere i […] dømt for vold og i […] blev han idømt 10 måneders fængsel for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen. Ved dommene blev han også betinget udvist. Flygtningenævnet finder på den baggrund og henset til den aktuelle kriminalitets farlige karakter, at der er en formodning for, at klageren udgør en fare for samfundet. Denne formodning er ikke afkræftet ved oplysningerne om klagerens personlige forhold. Flygtningenævnet finder desuden, at en proportionalitetsafvejning, hvor forbrydelsens grovhed mv. afvejes over for, om særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, heller ikke taler for, at klageren meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren er ugift og ikke har børn. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren er udelukket fra opnå opholdstilladelse. På denne baggrund ændres Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han er udelukket fra opholdstilladelse, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt.” Løbenummer: Liby/2023/1/ANJV
