Nævnet meddelte i januar 2023 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] fra [by], Iran. Ansøgeren har oplyst, at han under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen, og ansøgeren er medlem af den danske folkekirke. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af den iranske efterretningstjeneste, idet han tidligere var blevet tilbageholdt og tortureret. Ansøgeren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om genoptagelse henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke ønskede dette forhold afprøvet ved den oprindelige asylsag. Han har endvidere oplyst, at han er en del af den danske folkekirke, deltager ved gudstjeneste hver søndag, fungerer som tolk for andre iranere ved undervisning i kristendommen og også selv forestår en del af undervisningen. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker vedrørende klagerens asylmotiv angående konversion, at det som udgangspunkt giver anledning til en vis usikkerhed om det religiøse motiv, at ansøgeren efter at være fremkommet med andre asylmotiver, som han har fået afslag på, er fremkommet med en henvisning til konversion til kristendommen som et yderligere asylmotiv. Flygtningenævnet finder imidlertid, at klageren under genoptagelsessagen på en overbevisende måde har redegjort for, at hans konversion til kristendommen er udtryk for en indre overbevisning. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren blev døbt i [efteråret] 2016 forholdsvis kort tid efter Udlændingestyrelsens afslag af [efteråret] 2016 på opholdstilladelse, men at han er fremkommet med en overbevisende forklaring om, hvorfor han ikke under mødet i Flygtningenævnet [vinteren 2016/2017] ønskede at henvise til sin religiøse tro som asylmotiv. Den omstændighed, at ansøgeren under nævnsmødet [vinteren 2016/2017] efter Flygtningenævnets vurdering ikke havde kunnet redegøre for, hvad der var vigtigt for ham i kristendommen, må ses i sammenhæng med den løbende afklaringsproces, som han på dette tidspunkt gennemgik, herunder hans afsøgning af forskellige kristne trosretninger, som blandt andet var baseret på hans intellektuelle tilgang til kristendommen. Ansøgeren har under nævnsmødet været i stand til på overbevisende måde at forklare om, hvorledes hans kristne overbevisning har betydning for hans liv, herunder hvorledes han relaterer sit tidligere liv i Iran og sit liv gennem [en årrække] på [asylcenter] efter tab af status til kristne grundprincipper og fortællinger fra Biblen om blandt andet Jesu liv og lidelser forud for sin korsfæstelse. Det lægges videre til grund, at ansøgeren gennem de seneste 6 år vedvarende har udøvet kristne aktiviteter i form af kirkegang og deltagelse i møder og aktiviteter, således som dette er underbygget af en række udtalelser fra kirker m.v., hvor det er beskrevet, hvorledes ansøgeren har udvist en konstant interesse for kristendommen. Det fremgår af disse udtalelser tillige, at ansøgeren har deltaget aktivt i forskellige former for menighedsarbejde og arrangementer, herunder deltaget aktivt i bibelcafeer og gennemførelsen af gudstjenester og dåbsundervisning. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en konkret og samlet vurdering, at klageren på tilstrækkelig måde har sandsynliggjort, at hans konversion er reel. Efter oplysningerne i baggrundsmaterialet om forholdene for kristne konvertitter i Iran finder Flygtningenævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse på grund af sin konversion. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: Iran/2023/1/ANHK
