Nævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2021.”Ansøgeren er etnisk tigray og kristen fra Addis Ababa, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at hun vil blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb af de etiopiske myndigheder eller civilbefolkningen, fordi hun er etnisk tigray. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive tvangsrekrutteret til Tigray Deference Force (TDF). Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at alle etniske tigrayer forfølges og er i risiko for vilkårlig fængsling, overgreb og drab. [I vinteren 19/20] blev ansøgeren og hendes families bopæl opsøgt og ransaget af etiopiske føderalsoldater. Ansøgerens [antal] brødre blev taget af soldaterne, og ansøgeren blev udsat for seksuelt overgreb foran [sine familiemedlemmer]. Ansøgeren flygtede den følgende dag til Addis Ababa, hvorefter hun udrejste [i sommeren] 2021. Det fremgår af de foreliggende baggrundoplysninger, at situationen for etniske tigrayere (også i Addis Abeba) i den seneste tid er blevet forbedret, idet tærsklen for arrestation af etniske tigrayere synes at være noget højere på nuværende tidspunkt sammenlignet med situationen under undtagelsestilstanden, og der ikke i den seneste tid har været foretaget massearrestationer af tigrayere i Addis Abeba, jf. Landinfo, Etiopia Utvikling siden november 2021 (april 2022), s. 14. Det anføres samtidig, at ”Tigrayer anses […] ikke lenger, utelukkende i kraft af sin etnisitet, som en sikkerhetsmessig trussel for myndighetene i like stor grad som tidligere”, jf. Landinfo, Etiopia Utvikling siden november 2021 (april 2022), s. 14. Heraf følger, at det fortsat forekommer – blot ikke i samme omfang som tidligere – at etniske tigrayere bliver anholdt alene i kraft af deres etnicitet. Der er i november 2022 indgået en fredsaftale mellem den etiopiske regering og myndighederne i Tigray-regionen. Flygtningenævnet finder herefter, at den nuværende situation i Addis Ababa ikke er af en sådan karakter, at enhver tigray vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb. Det må derfor bero på en konkret vurdering af den enkelte ansøgers individuelle forhold, om betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter § 7 er opfyldt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun risikerer at blive tvangsrekrutteret til Tigray Defence Force til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke er blevet kontaktet af nogen fra Tigray Defence Force eller forsøgt rekrutteret. Der er heller ikke i de foreliggende baggrundsoplysninger støtte for en sådan risiko ved ansøgerens tilbagevenden til Addis Ababa. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren er særligt profileret i forhold til de etiopiske myndigheder. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hverken hun eller hendes familie har været politisk aktive eller haft tilknytning til Tigray People’s Liberation Force (TPLF) eller Tigray Defence Force (TDF). Flygtningenævnet finder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i sin afgørelse, at ransagningen af ansøgerens families bolig, hvor ansøgers brødre blev taget af de etiopiske soldater, og hvor ansøgeren blev udsat for et seksuelt overgreb, var et udslag den generelle situation i Tigray som følge af den væbnede konflikt, og at overgrebet ikke skete, fordi ansøgeren eller ansøgerens familie var efterstræbt af de etiopiske myndigheder. Dette støttes af, at ansøgeren under mødet i nævnet har forklaret, at overgrebet skete i forbindelse med, at de føderale soldater trængte ind i byen, og at overgrebet formentlig skete, fordi hun og hendes brødre er tigray. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren under mødet i nævnet har forklaret, at overgrebet og hendes brødres forsvinden er led krigsførelsen, og at hun i givet fald vil være indstillet på at afgive forklaring herom i forbindelse med et retsopgør om krigsforbrydelser. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at der ikke er holdepunkter for, at det begåede seksuelle overgreb eller hendes brødres forsvinden i sig selv har gjort ansøgeren særligt profilet, heller ikke selv om ansøgeren på et senere tidspunkt eventuelt måtte afgive forklaring herom. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger vurderer Flygtningenævnet, at den generelle situation i Etiopien ikke i selv er asylbegrundende. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at hun i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2022/9/juri
