Nævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2021.”Ansøgeren er etnisk tigray og kristen fra Addis Ababa, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive udsat for overgreb og fængsling af de etiopiske myndigheder, fordi han er etnisk tigray og på baggrund heraf har han tidligere været fængslet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i forbindelse med krigsudbrud i Tigray-regionen i [efteråret] 2020 modtog et opkald fra sin arbejdergiver om, at han ikke længere skulle møde på arbejde. [I efteråret] 2020 blev han opsøgt af politiet på sin bopæl, hvorefter han blev anholdt og fængslet i tre måneder. Han blev herefter løsladt mod kaution. [I vinteren] 2021 blev ansøgeren på ny tilbageholdt, hvor han blev fængslet i fjorten dage, hvorefter han blev løsladt mod betaling af kaution og betingelse om at blive i Addis Ababa. I forbindelse med, at ansøgeren skulle udrejse til Danmark for at deltage i et kursus, mødtes han med to kollegaer på en café i Addis Ababa. Ansøgeren og hans to kollegaer blev opsøgt af politiet og de blev kørt til politistationen, hvorefter de blev tilbageholdt et par dage. I forbindelse med, at de skulle overflyttes til et andet fængsel, blev ansøgerens kollega udsat for en ulykke. Politiet løslod dem, hvorefter ansøgeren og en kollega hjalp den anden kollega til hospitalet. Ansøgeren blev under sine tilbageholdelser udsat for verbal chikane og nedsættende ord om sin etnicitet samt beskyldt for at have støttet tigray-bevægelsen. Det fremgår af de foreliggende baggrundoplysninger, at situationen for etniske tigrayere (også i Addis Abeba) i den seneste tid er blevet forbedret, idet tærsklen for arrestation af etniske tigrayere synes at være noget højere på nuværende tidspunkt sammenlignet med situationen under undtagelsestilstanden, og at der ikke i den seneste tid været foretaget massearrestationer af tigrayere i Addis Abeba, jf. Landinfo, Etiopia Utvikling siden november 2021 (april 2022), s. 14. Det anføres samtidig, at ”Tigrayer anses […] ikke lenger, utelukkende i kraft af sin etnisitet, som en sikkerhetsmessig trussel for myndighetene i like stor grad som tidligere”, jf. Landinfo, Etiopia Utvikling siden november 2021 (april 2022), s. 14. Heraf følger, at det fortsat forekommer – blot ikke i samme omfang som tidligere – at etniske tigrayere bliver anholdt alene i kraft af deres etnicitet. Der er i november 2022 indgået en fredsaftale mellem den etiopiske regering og myndighederne i Tigray-regionen. Flygtningenævnet finder herefter, at den nuværende situation i Addis Ababa ikke er af en sådan karakter, at enhver tigray vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb. Det må derfor bero på en konkret vurdering af den enkelte ansøgers individuelle forhold, om betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter § 7 er opfyldt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de etiopiske myndigheder til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren generelt har svaret upræcist og afglidende på flere centrale spørgsmål. Ansøgeren og [kollega], hvis ansøgning er sambehandlet med ansøgers, har forklaret forskelligt om hændelsesforløbet vedrørende ansøgers seneste anholdelse. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om, hvorvidt hans kollega i forbindelse med den første fængsling, var fængslet samme sted som ansøgeren. Hertil kommer, at ansøgeren først under mødet i nævnet på forespørgsel har forklaret, at hans ægtefælle og deres fælles barn er flyttet til en anden adresse, fordi han ikke er rejst tilbage. Ansøgeren indrejste [i sommeren] 2021 på besøgsvisum til Danmark for at deltage et kursus på [uddannelsessted] i [kursusbeskrivelse] i perioden [sommeren] 2021 til [efteråret] 2021, som han havde fået rejselegat til i kraft af sin ansættelse som [beskæftigelse] hos sin arbejdsgiver, et offentligt [selskab]. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren i kraft af sin tidligere ansættelse er særligt profileret i forhold til de etiopiske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke har deltaget i politiske aktiviteter, mens han boede i Etiopien. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hans arbejdsgiver i 2021 indsendte lister over mulige kursusdeltagere, hvor han blev udvalgt til at deltage i kurset. Hans arbejdsgiver ansøgte i [sommeren] 2021 om visum. Ansøgeren har imidlertid forklaret, at han blev hjemsendt fra sit arbejde allerede [i efteråret] 2020, og at han ikke mødte på arbejde igen efter hjemsendelsen. Der foreligger ingen nærmere forklaring om, hvorfor hans arbejdsgiver, som er et nationalt [selskab], skulle ønske at sende netop ansøgeren, der på grund af sin etnicitet var hjemsendt, på kurset i stedet for en anden medarbejder, som forsat arbejdede i virksomheden. Hertil kommer, at ansøgeren udrejste legalt og problemfrit fra Addis Ababa. Ansøgerens forklaring om, at havde fået udstedt et særligt brev af sin arbejdsgiver, som skulle forevises for at sikre en problemfri udrejse, forekommer ikke troværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på det tidspunkt var hjemsendt, og at brevet fremtræder som en ansøgning fra ansøgers arbejdsgiver til den danske ambassade i [land] om visum til ansøger, hvilket også tidsmæssigt passer med forløbet i sagen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om ansøgningen af kursusophold og visum har været usammenhængende og upræcist. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at han som følge af sine politiske aktiviteter og aktiviteter på sociale medier siden sin indrejse i Danmark er i risiko for asylbegrundende overgreb ved tilbagevenden til Etiopien. Ansøgeren har i forbindelse med møde i nævnet fremlagt et billede, hvor han under en demonstration på [placering] deltager og bærer et skilt med et politisk budskab. Der er offentliggjort et videoklip fra demonstrationen på [socialt medie], men ikke med angivelse af ansøgerens navn eller på ansøgerens sociale medier. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret, at han ikke har modtaget trusler eller negative reaktioner i forbindelse med sin deltagelse, ligesom hans ægtefælle ikke er blevet kontaktet af myndighederne i forbindelse hermed. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans politiske aktiviteter er kommet til de etiopiske myndigheders kundskab, og at han derved er blevet særligt profilet i forhold til det etiopiske myndigheder. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger vurderer Flygtningenævnet, at den generelle situation i Etiopien ikke i selv er asylbegrundende. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han i hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2022/8/juri
