Nævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der havde søgt asyl i Danmark i 2019, hvor han blev Dublinforhandlet til Tyskland, og der ikke er fremkommet nye oplysninger om klagerens situation siden han var i Danmark i 2019. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens helbredsmæssige problemer. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren søgte asyl i Danmark i [2019-2021], hvor han blev Dublinforhandlet til Tyskland, og at der ikke er fremkommet nye oplysninger om klagerens helbredssituation siden sidst han var i Danmark i [2019-2021]. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i efteråret] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har henvist til, at de tyske myndigheder ikke vil acceptere ham, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at de tyske myndigheder [i efteråret] 2022 accepterede at modtage klageren. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte vedrørende klagerens helbredsmæssige problemer, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale har oplyst, at han er sund og rask. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at der ikke foreligger nye oplysninger om klagerens helbredsmæssige forhold, da de af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte oplysninger i partsindlægget af [efteråret] 2022 vedrørende klagerens helbredsmæssige forhold er identiske med de helbredsoplysninger, som DRC Dansk Flygtningehjælp henviste til under sagens behandling i [2019-2021]. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om, klageren har været frihedsberøvet siden [efteråret] 2022, fordi det har været nødvendigt for fængselspersonalet at anvende magt overfor ansøger, at det blev skønnet nødvendigt at han kom i enecelle, og at han alene er blevet tilset af en sygeplejerske, som mener, at klageren skal tilses af en læge med henblik på eventuel psykiatrisk udregning, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det må forventes, at klageren kan modtage den nødvendige sundhedsbehandling i Tyskland, såfremt klageren får behov for dette, da der ikke er holdepunkter for at antage, at Tyskland ikke overholder de internationale forpligtelser, herunder EU’s charter om grundlæggende rettigheder, Flygtningekonventionen, og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Tyskland har tiltrådt. Flygtningenævnet bemærker videre, at nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelse af klageren underretter de tyske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder de relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. De tyske myndigheder er herefter forpligtet til at sikre, at klageren har adgang til nødvendig sundhedsbehandling. Det forhold, at klageren har henvist til, at han angiveligt hedder [angivet navn] og at han er amerikansk statsborger, kan heller ikke føre til en ændret vurdering, da det er et forhold, som ikke er relevant for anvendelsen af Dublinforordningen. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Løbenummer: Dub-Tysk/2022/26/SCH
