Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Østrig i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Østrig. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til at klageren havde en privatretlig konflikt i Østrig og at han har fremlagt en afgørelse, hvoraf fremgår, at han er meddelt endeligt afslag på asyl, hvorved han risikerer at blive sendt tilbage til hans hjemland, hvor hans liv er i fare. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om international beskyttelse i Østrig og herefter er udrejst af Østrig, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Østrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. artikel 18, stk. 1, litra b, og at Østrig dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Østrig [i vinteren 21/22] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren til DRC Dansk Flygtningehjælp har fremlagt en afgørelse fra fra BVwG, Bundesverwaltungsgericht Republik Österreich [fra vinteren 21/22], og at DRC Dansk Flygtningehjælp har henvist til, at det af afgørelsen fremgår, at klageren har fået endeligt afslag på asyl, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at Østrig to måneder efter denne afgørelse, [i vinteren 21/22], har accepteret at modtage klageren i medfør af forordningens artikel 18, stk. 1, litra b, og det må derfor lægges til grund, at klageren stadig har en verserende asylsag i Østrig. Flygtningenævnet bemærker hertil, at det fremgår af Country Report: Austria, 2021 Update, udgivet af AIDA, at afgørelser fra BVwG kan appelleres under visse betingelser. Flygtningenævnet bemærker endelig, at Østrig, såfremt de østrigske myndigheder har givet klageren endeligt afslag på asyl, fortsat er forpligtet til at overholde sine internationale forpligtelser, herunder forbuddet mod refoulement og Flygtningekonventionen. Det forhold, at klageren er blevet chikaneret af og har haft konflikter med privatpersoner i Østrig på baggrund af hans [asylmotiv], kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes hertil, at klageren til Udlændingestyrelsen har oplyst, at han har anmeldt overfaldet til politiet, som optog rapport og sagde til ham, at han skulle ringe til politiet, hvis han fik problemer med disse privatpersoner igen. Nævnet finder på denne baggrund, at såfremt klageren fortsat oplever problemer med privatpersoner i Østrig, må klageren henvises til at søge de østrigske myndigheders beskyttelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at de østrigske myndigheder må antages at have vilje og evne til at yde klageren den fornødne beskyttelse, hvilket de også har udvist vilje og evne til. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Østr/2022/6/imbs
