Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk colombianer og katolik fra Tulúa, Colombia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Under den oprindelige sag har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han er blevet truet på livet og afpresset af ukendte personer fra en kriminel gruppe i Colombia på baggrund af en pengegæld tilhørende ansøgerens søster, [navn A], kæreste, som blev slået i ihjel af gruppen i 2011. Ansøgeren har i forbindelse med behandlingen af den genoptagede sag henvist til, at der er fremkommet nye oplysninger vedrørende asylmotivet, samt at der var oplysninger og dokumenter, som ikke indgik i Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets behandling af sagen. Ansøgeren har til støtte herfor fremlagt en række supplerende dokumenter. Ansøgeren har videre oplyst, at hans tidligere kæreste, [navn B], [i sommeren] 2020 modtog et trusselsbrev fra Los Rastrojos, hvoraf fremgår, at hun skulle oplyse, hvor ansøgeren og hans mor befandt sig, ellers ville de slå hende ihjel. [navn B] er yderligere flere gange blevet telefonisk kontaktet af Los Rastrojos. [I efteråret] 2020 indgav hun en elektronisk anmeldelse til politiet i Tuluá på baggrund af truslerne. Ansøgeren har oplyst, at trusselsbrevet blev fremlagt i forbindelse med nævnsmødet [i sommeren] 2020, men at det ikke blev tillagt betydning, og at anmeldelsen, som [navn B] indgav til politiet [i efteråret] 2020 er fremlagt efter nævnsmødet. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren og hans mor er efterstræbt af Los Rastrojos som følge af ansøgers søsters afdøde partners gældsforhold. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren uagtet at hans søsters partner var blevet dræbt i et attentat [i foråret] 2011, og at familiens bopæl/skønhedssalon angiveligt var blevet beskudt [i sommeren] 2012, hvorefter søsteren [navn A] flygtede til Ecuador, og at han angiveligt personligt havde modtaget flere trusler på livet, blev boende i området frem til 2016. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke af egen drift under nævnsmødet [i efteråret] 2022 har forklaret om den ovenfor nævnte skudepisode mod den ejendom, familien boede i, som var udslagsgivende for, at hans søster flygtede fra Columbia. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren udrejste af Colombia mange år efter, at de angivelige trusler mod ham og hans familie blev fremsat. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om de trusler, han skulle have modtaget. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2019 har ansøgeren forklaret, at han modtog den første trussel fra den kriminelle gruppe i 2014. Ved mødet i Flygtningenævnet [i sommeren] 2020 har ansøgeren forklaret, at han modtog den første trussel fra gruppen [i foråret] 2015. Ved mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2022 har ansøgeren forklaret, at han modtog den første trussel fra gruppen i 2014. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor mange opkald han fik fra den kriminelle gruppe, der truede ham. Ved oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2019 har ansøgeren forklaret, at han fik omkring 40 opkald fra gruppen. Til mødet i Flygtningenævnet [i sommeren] 2020 har ansøgeren forklaret, at han har modtaget et telefonisk opkald fra gruppen, og at gruppen efterfølgende blev ved med at ringe til ansøgeren. Til mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2022 har ansøgeren først forklaret, at han kun modtog ét telefonisk opkald fra gruppen, men foreholdt, at han [i sommeren] 2020 for Flygtningenævnet havde forklaret, at han senere samme aften modtog yderligere opkald, har ansøgeren svaret bekræftende på dette. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst forskelligt om, hvor mange gange den kriminelle gruppe, der truede ham, opsøgte ham på hans bopæl. I asylskemaet [i sommeren] 2019 har ansøgeren oplyst, at der efter den telefoniske opringning fra gruppen gik flere måneder, hvor de konstant kom hjem til det sted, hvor han boede med sin mor. Det var to mænd, som altid gik to sammen med jakker og lukket hjelm, som de aldrig tog af, men han gemte sig, fordi han mistænkte, at det var på grund af hans søster. Til mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2022 har ansøgeren forklaret, at han er blevet opsøgt én gang af gruppen. Foreholdt oplysningen i asylskemaet har ansøgeren ved mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2022 forklaret, at hans naboer havde fortalt om opsøgningerne. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt nye dokumenter udstedt [i efteråret] 2014, [i foråret] 2015, [i foråret] 2015, [i foråret] 2015 og [i foråret] 2019, hvori det er angivet, at ansøgeren og [navn C] har indgivet anmeldelser til politiet, kan på baggrund af det ovenfor anførte ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at anmeldelserne, der er fra 2014, 2015 og 2019 ikke er fremlagt i forbindelse med den tidligere behandling i Flygtningenævnet i 2020. Det forhold, at ansøgeren har forklaret om og har fremlagt kopi af en pamflet med en trussel mod ansøger og hans mor, som ansøgers eks-kæreste [navn B] havde modtaget, og det forhold at ansøgeren har forklaret, at hans far også havde modtaget trusler fra den tidligere nævnte kriminel gruppe efter ansøgeren og hans mors udrejse, kan henset til det ovenfor anførte ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Colombia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Endelig bemærkes, at de generelle forhold i Colombia ikke kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker med hensyn til baggrundsoplysningerne om Colombia i Human Rights Watch. RHW, World Report 2021- Colombia 2021-01-13 og USDOS – US Department of State: 2021 Country Report on Human Rights Practices: Colombia, 12. april 2022, som også anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun og Diego skulle være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb på baggrund af situationen i Colombia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Colo/2022/3/SCH
