Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Colombia. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk colombianer og katolik fra Tuluá, Colombia. Ansøgeren har været medlem af [partinavn]. Under den oprindelige sag henviste ansøgeren som asylmotiv til, at hun frygter at blive slået ihjel af ukendte personer fra en kriminel gruppe i Colombia på baggrund af en pengegæld tilhørende ansøgerens datter, [navn A], kæreste, som blev slået ihjel af gruppen i 2011. Gruppen har truet hende på livet og forsøgt at afpresse hende og hendes søn [navn B]. Under den oprindelige sag henviste ansøgeren endvidere som asylmotiv til, at hun frygter problemer som følge af hendes aktivisme for [partinavn]. Ansøgeren har i forbindelse med behandlingen af den genoptagede sag henvist til, at der er fremkommet nye oplysninger vedrørende asylmotivet, samt at der var oplysninger og dokumenter, som ikke indgik i Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets behandling af sagen. Ansøgeren har til støtte herfor fremlagt en række supplerende dokumenter. Ansøgeren har videre oplyst, at [navn B] tidligere kæreste, [navn C], [i sommeren] modtog et trusselsbrev fra Los Rastrojos, hvoraf fremgår, at hun skulle oplyse, hvor ansøgeren og hendes søn [navn B] befandt sig, ellers ville de slå hende ihjel. [navn C] er yderligere flere gange blevet telefonisk kontaktet af Los Rastrojos. I [efteråret] 2020 indgav hun en elektronisk anmeldelse til politiet i Tuluá på baggrund af truslerne. Ansøgeren har oplyst, at trusselsbrevet blev fremlagt i forbindelse med nævnsmødet [i sommeren] 2020, men at det ikke blev tillagt betydning, og at anmeldelsen, som [navn C] indgav til politiet [i efteråret] 2020, er fremlagt efter nævnsmødet. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at omstændighederne i Colombia har ændret sig og at der sker optøjer, og fordi ansøgeren har været i Danmark og fremført sit asylmotiv, vil hun i endnu større grad være et mål. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren og hendes søn er efterstræbt af Los Rastrojos som følge af ansøgers datters afdøde partners gældsforhold. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren uagtet at hendes datters partner var blevet dræbt i et attentat [i foråret] 2011, og at familiens bopæl/skønhedssalon angiveligt var blevet beskudt [i sommeren] 2012, hvorefter datteren [navn B] flygtede til Ecuador, og at hun angiveligt personligt havde modtaget mange trusler fra den kriminelle gruppe, blev boende i Tulúa og omegn, hvor hun fortsatte sit arbejde som lærer i en årrække. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke af egen drift under nævnsmødet [i efteråret] 2022 har forklaret om, at der var den ovenfor nævnte skudepisode mod den ejendom, familien boede i, som var udslagsgivende for, at hendes datter flygtede fra Columbia. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren først udrejste af Colombia mange år efter, at de angivelige trusler mod hende og hendes familie blev fremsat, og at hun hverken valgte at søge asyl, da hun var i Danmark i 2016-17 og 2018 eller i Spanien i 2018. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår de første trusler fra den kriminelle gruppe fandt sted. Ansøgeren har ved mødet i Flygtningenævnet [i sommeren] 2020 forklaret, at de første trusler kom i 2013. Ansøgeren har ved mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2022 forklaret, at de første trusler kom i 2014. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvordan hun modtog de første trusler. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at gruppen første gang kontaktede hende, mens hun var hjemme. Til asylsamtalen [i sommeren] 2021 har ansøgeren forklaret, at gruppen første gang ringede på hendes arbejdstelefon. Ansøgeren har for Flygtningenævnet [i efteråret] 2022 forklaret, at hun første gang blev kontaktet på hendes privatnummer. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvad ansøgeren i første omgang troede med hensyn til, hvem der stod bag opkaldene fra den kriminelle gruppe. Ansøgeren har ved mødet i Flygtningenævnet [i sommeren] 2020 forklaret, at hun i første omgang ikke troede, at opkaldene havde relation til [navn B]. Først efter noget tid gik det op for ansøgeren, at opkaldene havde relation til [navn B]. Ansøgeren har ved mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2022 forklaret, at de kriminelle ved det første opkald sagde, at hvis [navn B] ikke betalte gælden, måtte ansøgeren betale gælden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvorvidt hun flyttede alene, da hun flyttede til et lukket område. Ansøgeren har ved mødet i Flygtningenævnet [i sommeren] 2020 forklaret, at efter at [navn A] blev opsøgt [i vinteren] 2016, flyttede ansøgeren og [navn A] til et lukket område. Ansøgeren har ved mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2022 forklaret, at hun flyttede alene til et lukket område. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor efterfølgende hun flyttede hen. Ansøgeren har ved mødet i Flygtningenævnet [i sommeren] 2020 forklaret, at hun efter et trusselsopkald [i vinteren] 2018 flyttede hen til nogle venner. Ansøgeren har ved mødet i Flygtningenævnet [i efteråret] 2022 forklaret, at hun flyttede på landet uden for Tuluá, hvor hun lånte en kollegas hus, hvor hun boede alene. Foreholdt den tidligere forklaring for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun boede hos kollegaen og dennes tjenestefolk. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt nye dokumenter udstedt [i efteråret] 2014, [i foråret] 2015, [i foråret] 2015, [i foråret] 2015 og [i foråret] 2019, hvori det er angivet, at ansøgeren og [navn A] har indgivet anmeldelser til politiet, kan på baggrund af det ovenfor anførte ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har endelig i den forbindelse lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at anmeldelserne, der er fra 2014, 2015 og 2019 ikke er fremlagt i forbindelse med den tidligere behandling i Flygtningenævnet i 2020. Det forhold, at ansøgeren har forklaret om og har fremlagt kopi af en pamflet med en trussel mod ansøger og [navn A], som [navn A] eks-kæreste [navn C] havde modtaget, og det forhold at ansøgeren har forklaret, at hendes eksmand også havde modtaget trusler fra den tidligere nævnte kriminel gruppe efter ansøgeren og [navn A] udrejse, kan henset til det ovenfor anførte ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Colombia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Endelig bemærkes, at de generelle forhold i Colombia ikke kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker med hensyn til baggrundsoplysningerne om Colombia i Human Rights Watch. RHW, World Report 2021- Colombia 2021-01-13 og USDOS – US Department of State: 2021 Country Report on Human Rights Practices: Colombia, 12. april 2022, som også anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun og [navn A] skulle være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb på baggrund af situationen i Colombia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Colo/2022/2/SCH
