Nævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2013.”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og [etnicitet] og kristen fra [by], Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han har en konflikt med myndighederne på grund af økonomisk støtte til den camerounske befolkning. Ansøgeren har videre henvist til, at han har en konflikt med separatister, idet ansøgeren ikke er enig med dem. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter sin egen og landets økonomiske situation. Ansøgeren har til støtte herfor indledningsvist henvist til, at han en enkelt gang bidrog til en indsamling igennem en organisation, som støttede op omkring protestmarcherne i landet. Myndighederne i Cameroun havde en liste med navne over de personer, som har bidraget til indsamlingen. Ansøgeren har af sin ven fået at vide, at myndighederne ledte efter familien. Ansøgeren har endvidere oplyst, at ansøgeren efterfølgende stiftede gruppen [gruppe] med henblik på at hjælpe internt fordrevne folk fra Cameroun. Flygtningenævnet kan alene lægge dele af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren er uenig med separatisterne i Cameroun, men ikke efter sin forklaring som sådan har nogen konflikter med dem. Det beror således på ansøgerens egen formodning, at separatisterne skulle være orienteret herom, idet ansøgeren ikke personligt har oplevet noget i den forbindelse. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med myndighederne i Cameroun, som følge af ansøgerens politiske aktiviteter, herunder, at han er medstifter af organisationen [organisation]. Flygtningenævnet har herved i det væsentlige lagt vægt på de samme forhold som anført af Udlændingestyrelsen. Ansøgerens forklaring herom har således været divergerende, udbyggende og ikke overbevisende, herunder om ansøgeren var medstifter af [organisation] og bistod ved at sende ca. [beløb] kr. ad flere omgange til en kontaktperson i Cameroun, som blev anholdt i slutningen af 2019, og at ansøger tror at denne har oplyst myndighederne om ansøgerens navn, idet ansøgerens mor blev opsøgt 2 uger før ansøgerens samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2021, henved 2 år efter, og at ansøgeren ikke ved om disse personer var myndighedspersoner eller fra separatisterne. Der er endvidere ikke holdepunkter for at antage, at ansøgerens navn skulle være på en liste hos myndighederne over personer der har finansieret ting i Cameroun, idet [familiemedlem A] til ansøgers ven, som er i militæret, ikke har nævnt at ansøgerens navn er på en sådan liste. Det forhold, at ansøgeren på nævnsmødet nu har forklaret, at ansøgerens [familiemedlem B] i fredags blev dræbt af militærfolk, idet han havde opholdt sig 2 dage i ansøgers mors hus, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at ansøgers [familiemedlem B] angiveligt skulle være blevet dræbt på grund af ansøgerens forhold. Ansøgeren har således på nævnsmødet samtidig forklaret, at ansøgers mor efter en episode i oktober 2022 var flyttet til en anden by, men at [familiemedlem B] vidste hvor nøglen til huset var gemt og derfor selv kunne låse sig ind og opholde sig i huset i 2 dage. Flygtningenævnet har endelig henset til, at ansøgeren på nævnsmødet har forklaret udbyggende om episoden i oktober 2022, hvor hans mor skulle være blevet opsøgt af bevæbnede mænd. Hun var ikke hjemme, idet hun var i kirke. Døren var låst og der blev slået hul i taget, hvorefter døren kunne åbnes. Der blev ikke stjålet ting fra huset, men efterladt en seddel, hvorpå var skrevet: ”Vi kommer tilbage.” Der er derfor ikke grundlag for en udsættelse af sagen på indhentelse af yderligere oplysninger. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at det findes påfaldende, at ansøgeren først søgte asyl efter hans opholdstilladelse som først studerende i 2013 og senere som familiesammenført med sin ægtefælle blev inddraget grundet samlivsophør [i foråret] 2021. De generelle forhold i Cameroun, herunder for den engelsktalende del af befolkningen, kan ikke i sig selv begrunde konventions- eller beskyttelsesstatus. Ansøgeren har på ovennævnte baggrund herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Cameroun risikerer asylrelevant forfølgelse eller at han vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2022/17/juri
