Nævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Cameroun og hjemviste samtidig det medfølgende barns sag. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen af trosretning fra [by A], Cameroun. Ansøgerens seneste bopæl var [by B], Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren sympatiserer med en separatistbevægelse i Cameroun. I Danmark har ansøgeren [i vinteren 2016/2017] deltaget i en demonstration mod undertrykkelse i hendes hjemland. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun frygter nogle personer ved navn [person A] og [person B]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun skylder [person A] og [person B] penge i forbindelse med et lån til [behandling] af ansøgerens [familiemedlem]. Ansøgeren har aflagt en ed på, at hun vil betale beløbet tilbage, ellers vil ansøgeren og hendes familiemedlemmer blive slået ihjel. [Person A] ringede til ansøgeren i [efteråret 2019] og fortalte, at [person A] og [person B] havde kidnappet ansøgerens [familiemedlem] i Cameroun. Ansøgeren har gennem en advokat meldt [person A] og [person B] til de lokale myndigheder i [by B]. Ansøgeren har ikke talt med [person A] eller [person B] siden [efteråret 2019]. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun frygter myndighederne i landet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun har modtaget en trusselsvideo fra myndighederne, som er rettet mod hende. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Cameroun frygter de generelle forhold. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at de fransktalende og engelsktalende camerounske statsborgere bekæmper hinanden, og at de engelsktalende camerounere bliver marginaliseret. Ansøgeren har ligeledes henvist til ovenstående asylmotiver på vegne af sit barn. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med [person A] og [person B] til grund. Nævnet finder imidlertid ligesom Udlændingestyrelsen, at konflikten ikke har en sådan karakter og intensitet, at den kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, for ansøgeren. Nævnet kan ikke tillægge de [beskeder], som ansøgeren angiver at have modtaget [i 2021] og [i 2021] og [i 2022] nogen bevismæssig betydning, og har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen [i sommeren 2021] ikke nævnte, at hun havde modtaget [beskeder] [i 2021] med et truende indhold. Flygtningenævnet lægger således til grund, at der ikke har været kontakt med [person A] eller [person B] siden 2019, og at det beror på ansøgerens egen formodning, at [person A] eller [person B] har evne eller vilje til at efterstræbe ansøgeren i Cameroun, selvom de nu er forsvundet. I det omfang, der fortsat består en konflikt mellem ansøgeren og [person A] eller [person B], må ansøgeren henvises til at søge de camerounske myndigheders beskyttelse. Efter det foreliggende baggrundsmateriale, herunder US Department of State, 2022 Trafficking in Persons Report: Cameroon, juli 2022, er der mulighed for at søge en sådan beskyttelse i Cameroun. Nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med myndighederne i Cameroun i anledning af, at hun frem til [årstal mellem 2015-2018] har været medlem af en [gruppe på sociale medier], der har ydet en ikke nærmere dokumenteret økonomisk støtte til separatister i Cameroun. Ud over de forhold, der er anført af Udlændingestyrelsen, som således tiltrædes af nævnet, er det også indgået i nævnets vurdering, at ansøgeren ikke ses at have forklaret om denne konflikt, herunder navnlig modtagelsen af videoen [i årstal mellem 2015-2017], i forbindelse med behandlingen af straffesagen mod ansøgeren i [landsret] [årstal mellem 2017-2021], selvom der efter indholdet af den øvrige forklaring var anledning hertil. På denne baggrund kan videoen, som ansøgeren angiver at have set allerede i [årstal mellem 2015-2017], efter nævnets opfattelse ikke tillægges nogen bevismæssig betydning. Oplysningerne om de generelle forhold i Cameroun, herunder om forholdene for den engelsktalende minoritetsdel af befolkningen, kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren har krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende [ansøgeren]. Udlændingestyrelsen har i afgørelsen af [efteråret 2022] ikke udtrykkeligt forholdt sig til, hvilket statsborgerskab ansøgerens mindreårige [barn], [navn], født [vinteren 2020/2021], der efter det oplyste har en [statsborgerskab] fader, har. Da dette må anses for en forudsætning for den asylretlige vurdering af denne ansøger, hjemviser Flygtningenævnet derfor den del af sagen, der vedrører ansøgerens mindreårige [barn], til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling.” Løbenummer: Came/2022/16
