Nævnet stadfæstede i december Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger et barn fra Algeriet. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [hjemby], Algeriet. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Algeriet frygter en kriminel gruppering, idet han har videregivet oplysninger om dem til politiet, hvilket førte til anholdelse og retsforfølgelse. I den forbindelse blev flere anholdt, herunder en person ved navn [A]. Ansøgeren har videre henvist til, at hans moster uretmæssigt har anklaget ham for flere tilfælde af [type kriminalitet], og at han efter sin udrejse i Algeriet i [efteråret] 2015 blev idømt en fængselsstraf in absentia. Til støtte for sit asylmotiv under denne sag har ansøgeren oplyst, at han omkring en til to måneder efter sin tilbagevenden til Algeriet i [måned i sommeren] 2019 tilfældigt mødte en bror til nu afdøde [A]. Broren overfaldt ansøgeren med en kniv og truede ham på livet på baggrund af det, ansøgeren havde gjort ved hans bror. Ansøgeren løb derefter fra stedet og har efterfølgende ikke haft kontakt til den kriminelle gruppering eller familiemedlemmer til [A]. Ansøgeren har fået fortalt, at [A] døde i fængslet grundet ubehandlet [sygdom], hvorefter hans mor døde af chok. Familiemedlemmerne til [A] er derfor nu meget opsatte på at få fat på ansøgeren. [A]s ene bror er [kendt for kriminelle forhold] og derfor meget frygtet i [hjemby]. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren videre oplyst, at han under sit ophold i Algeriet har fået oplyst af sin ven, [B], at ansøgerens moster har sagt, at hun vil sørge for, at ansøgeren kom i fængsel. Flygtningenævnet stadfæstede den [dato i vinteren 2018/2019] Udlændingestyrelsens afgørelse om ikke at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt i den forbindelse ikke at kunne lægge ansøgerens forklaringer om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet anførte i den forbindelse blandt andet, at ansøgerens forklaringer om konflikter med [A] og sin familie på centrale punkter havde været divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet fandt heller ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om homoseksualitet til grund, idet ansøgeren havde forklaret divergerende om disse forhold. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af ansøgerens nuværende ansøgning om asyl i Danmark, at ansøgeren mødte sin hustru i 2016, og at de blev gift i 2017. Han og ægtefællen har to børn, der er født den [dato i vinteren 2017/2018] og den [dato i foråret] 2019. Det fremgår imidlertid af ansøgerens tidligere asylsag i Danmark, at ansøgeren påberåbte sig homoseksualitet som asylmotiv, og at han så sent som den [dato i sommeren] 2017 fastholdt over for Udlændingestyrelsen, at han var homoseksuel og aldrig nogensinde havde haft seksuel samkvem med kvinder. Ansøgeren har da heller ikke længere påberåbt sig homoseksualitet som asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring i nævnet har fremstået særdeles utroværdig, og den har på en lang række punkter været i direkte modstrid med de forklaringer, som ansøgeren tidligere har afgivet under asylbehandlingen. Herefter og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Alge/2022/6/DH
