Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2019.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim. Klageren er født og opvokset i [by A], [provinsen A], Syrien, og har fra han var omkring 6-7 år boet i [by B], Syrien. Klageren har siden 2011 eller 2012 boet i [by C], som han flygtede til i forbindelse med borgerkrigen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 2019/2020, og at han [i vinteren] 2020/2021 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2022 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han henholder sig sit oprindelige asylmotiv. Klageren har i sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive henrettet af de syriske myndigheder, idet han har en konflikt med myndighederne, fordi han er mistænkt for at have forretningsforbindelser til irakisk Kurdistan. Klageren har herom oplyst blandt andet, at han i maj/juni 2007 blev anholdt af myndighederne og var tilbageholdt i omkring tre til tre en halv måned. Det skete i kølvandet på en handel med firmaet [Y], hvor klageren og hans forretningspartner, [A], købte [en stor mængde handelsvare]. Klageren har oplyst, at [varen] skulle fragtes i lastbil til [by D] i irakisk Kurdistan, men [varen] kom aldrig frem, da den i stedet blev kørt til Damaskus, hvor den blev beslaglagt af myndighederne. Dette anmeldte klageren til myndighederne. Den efterfølgende uge opholdt klageren sig i [by B], hvor han en nat blev vækket af fire civilklædte personer fra den militære sikkerhedstjeneste, som kørte ham væk. Han blev ført til en bygning tilhørende den politiske sikkerhedstjeneste, som har sit eget fængsel, [fængsel X]. Her blev klageren sigtet for at have forretningsforbindelser til det kurdiske demokratiske parti. Han blev tilbageholdt i tre til tre en halv måned og blev i den forbindelse kontinuerligt udsat for fysiske overgreb. Klageren blev løsladt mod kaution, hvorefter han tog tilbage til [by B]. Klageren har videre oplyst, at hans bror og far i årene 2008-2010 blev opsøgt flere gange for at få ham til at opgive sit søgsmål mod myndighederne, samt at han blev indkaldt til at møde i retten fem til seks gange. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive henrettet af de syriske myndigheder, idet han er etnisk kurder, og de syriske myndigheder har undertrykt kurdere i lang tid. Endelig har klageren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive henrettet af tyrkiske militære styrker, idet de tyrkiske styrker befinder sig i et fjendtligt forhold til alle kurdere, og disse har indtaget [by C], hvor han boede fra 2011 eller 2012 og frem til sin udrejse af Syrien. Flygtningenævnets bemærker indledningsvist, at klageren – som også anført af Udlændingestyrelsen - under en samtale med udlændingemyndighederne [i efteråret] 2020 først oplyste, at han ikke ønskede at tale om sin asylansøgning i [et andet europæisk land] i [start 90’erne] for derefter at oplyse, at han havde søgt asyl i [et andet europæisk land], fordi han ikke ville bo i et arabisk land, foretrak at bo i et europæisk land og oplyste, at han som kurder ikke kunne fejre f.eks. Newroz i Syrien. Adspurgt om personlige konflikter med de syriske myndigheder henviste klageren til, at han havde haft en personlig konflikt med en general fra [by B] ved navn [B], fordi de havde konkurrerende virksomheder, og [B] ønskede at overtage klagerens butik. Klageren solgte herefter sin butik til [B] og rejste til Europa. Klagerens problemer med [B] ophørte med salget, og han oplevede ikke flere problemer, heller ikke med myndighederne – han var således hverken tilbageholdt, anholdt eller andet. Direkte adspurgt oplyste klagerens videre, at han ikke fortalte [det europæiske lands] myndigheder om andre konflikter end denne. Klagerens forklaring til udlændingemyndighederne i Danmark står i skærende kontrast til den forklaring, som klageren afgav til [det europæiske lands] myndigheder om baggrunden for hans asylansøgning. Af den [europæiske lands] asylsag fremgår blandt andet, at klageren havde en konflikt med de syriske myndigheder, der udsprang af, at han havde udført politiske aktiviteter for det kurdiske arbejderparti i 1987 til 1988. Som følge heraf blev han standset af politiet, som han måtte betale bestikkelse til. Han erfarede kort tid efter, at han ved en udeblivelsesdom var blevet idømt 15 års fængsel for at have udført disse aktiviteter, og da han forsøgte at forlade Syrien, blev han tilbageholdt af myndighederne og fængslet, hvor han blev udsat for kontinuerlig mishandling, herunder i form af elektrochok og saltvand, inden han blev løsladt mod kaution. Foreholdt dette har klageren oplyst, at det foregik for længe siden, og at han ikke kan huske det. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at det ikke kan lægges til grund, at klageren har en asylbegrundende konflikt med de syriske myndigheder. Det bemærkes i den forbindelse, at klagerens forklaring også i Flygtningenævnet har været i modstrid med tidligere forklaringer og udbyggende. Ud over det, der er anført af Udlændingestyrelsen, bemærker Flygtningenævnet blandt andet, at klageren under en samtale med asylmyndighederne [i vinteren] 2019/2020 har oplyst, at Islamisk Stat havde overtaget hans bopæl og jord i [by C], og at han derfor frygtede denne gruppe. Under en samtale [i efteråret] 2020 oplyste klageren imidlertid, at hans landbrug i [by C] var blevet overtaget af de tyrkiske militære styrker, som han frygtede, også fordi de havde dræbt flere af hans familiemedlemmer. I den forbindelse oplyste klageren, at han aldrig er blevet truet af de tyrkiske militære styrker, hvilket er i kontrast med forklaringen for Flygtningenævnet, hvor klageren har oplyst, at han fra sin tidligere nabo har hørt om trusler mod ham. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Syri/2023/8/kdo
